Som overskriften siger har det været en turbulent første måned af Magnus liv, det er selvfølgelig hvad man kan forvente. Men derfor synes jeg nu det har været hårdt, der har allerede været nogle svære beslutninger der skulle træffes synes jeg.
Bl.a. er jeg stoppet med at amme. Han hang i brysterne hele tiden og jeg kom hverken på toilet, fik spist eller sovet og til ingen hverdens nytte for drengen tabte sig og ville ikke rigtig tage på igen. Så en dag gav jeg ham en flask MME i stedet for de små bægere vi havde supleret op med og VUPS så blev den tømt 140 ml blev spist meget hurtigt. Så bestemte jeg for at give ham flaske i stedet, for kunne jo se hvor sulten han var og den amning var ved at tage livet af mig pga. stres over om han fik nok, smerter i brystet osv.
Derefter kom næste problem han ville ikke sove, selvom han blev overtræt. Han vågnede omkring kl 6 og sov så ikke sådan rigtig før kl 14-15 tiden, så det var både en meget træt mor og magnus der mødte far når han kom hjem fra arbejde. Jeg fandt ud af at jeg simpelthen overførte min stress til magnus og derfor kunne han ikke få ro på til at sove og jeg troede så fejlagtigt at han havde brug for mig til at flade i søvn hos, men igår kom SP og hun lagde ham skærmet i sin lift og så overgav han sig til søvnen og det har virket rigtig godt i dag. Så det forsætter vi med. I forbindelse med søvn har jeg også taget den ret svære beslutning at han skal sove på eget værelse. Jeg vågner af næsten hver eneste lyd han laver (på trods af ørepropper) og magnus vågner af fars MEGET larmende vækkeur og så bliver han overtræt og kan ikke finde ind i en rytme igen.
Men nu er jeg klar til at tage fat på næste måned og starte i mødregruppe og få hverdagen op at køre. Så er endelig ved godt mod og tror på at jeg nok skal klare til hele til UG
Anmeld
