hvorfor en dåb?

Hejsa

Min datter Asta er ikke døbt, bare navngivet. Jeg holdte ikke noget for hende, da jeg synes hun blev så rigeligt fejret mad besøg og gaver da hun blev født, at jeg ikke så nogen grund til, at fejre det hele igen:0)

Grunden til at hun ikke er døbt, er at jeg ikke selv er troende på Gud og den kirkelige tro. Jeg tror dog på at der er mere mellem himmel og jord, men dette mener dette hører for mig ikke sammen med kirken. Jeg blev heller ikke selv døbt som lille, men valgte op til konfirmaitonen at blive døbt og konfirmeret......og skal jeg idag være ærlig var det ikke pga tro, men fordi ALLE de andre skulle og jeg ville jo være ligesom dem:0) Så det blev jeg............. SÅ Zafir, jeg må give dig ret i at man også er for ung til at vælge sin tro i konfirmationsalderen, da man er under kæmpe udvikling, hormoner, normer, pres fra digs elv og omverdene osv

Kærligst fra Christina, hvis fremtidige børn heller ikke skal døbes

Mine børn skal døbes... Af den simple årsag at de naturligvis selv skal sige ja eller nej til konfirmationen og hvis de vælger at sige ja, skal de ikke gennemgå den pinlige situation det er at blive døbt når de er så "gamle".... nogle af mine venner var nødt til at blive døbt inden konfirmationen og det var SÅ pinligt for dem og de blev drillet... hvis mine børn ikke vil konfirmeres er det helt i orden og de får en fest uanset hvad... de skal vælge det de har lyst til!
Knus

Caroline86 skriver:

Mine børn skal døbes... Af den simple årsag at de naturligvis selv skal sige ja eller nej til konfirmationen og hvis de vælger at sige ja, skal de ikke gennemgå den pinlige situation det er at blive døbt når de er så "gamle".... nogle af mine venner var nødt til at blive døbt inden konfirmationen og det var SÅ pinligt for dem og de blev drillet... hvis mine børn ikke vil konfirmeres er det helt i orden og de får en fest uanset hvad... de skal vælge det de har lyst til!
Knus

Lige præcis også én af grundene til vi valgte at Luna skulle døbes.
Jeg selv er døbt, men min mand var ikke, så han skulle også det der pinlige igennem

Og så dels også pga. tradition og fordi vi tror på der er mere mellem himmel og jord, ved dog ik lige om jeg tror på en gud eller hva det er der er deroppe..

Jeg kan ikke tro på en "GUD", al den elendighed i verden kan umulig være skabt af en GUD, ingen kan være så ondskabsfuld og rasistisk. Og derfor er der i min vernde pr difinition ingen guder nogen steder henne...heldigvis for mgi:-)
DERFOR er mine unger ikke døbt og skal, hvis det står til mig, heller aldrig konfimeres.
Men det bliver jo deres frie valg og de må selv tage stilling til det til den tid.
Jeg vil gerne oplyse dem om forskellige religioner, men håber de stadig bevarer deres sunde fornuft og fravælger at tro på en Gud.
Jeg er selv hverken døbt, konfirmeret eller viet i en kirke. Alt hvad man skulle stå og sige derinde ville jo være direkte løgn og hvorfor så udsætte sig selv om familien for sådan noget

TbCp skriver:

Liva er døbt og det er udelukkende pga. tradition

Samme her.

Fordi jeg tror... hvis de så ikke vil konfirmeres er det helt okay

Ingen af mine børn er døbt og det har jeg heller aldrig haft lyst til at de skulle. Synes det er en smule åndsvagt at døbe sine børn, hvis ikke man er kristen og det er jeg ikke   

Jeg var 6 år og min bror 9 da vi blev døbt. Min mor kunne ikke se nogen grund til at vi skulle døbes, men pludselig fik min bror den ide at han gerne ville konfirmeres en dag og så skal man jo være døbt.....han lokkede så mig med på den ved at fortælle om alle de gaver man fik....hihi. Blev godt nok lidt skuffet da jeg opdagede at det ikke var legetøj, men smykker osv man fik istedet 
Senere valgte både min bror og jeg så ikke at blive konfirmeret...

Jeg har en veninde der heller ikke var døbt, men som gerne ville konfirmeres så hun blev døbt i en alder af 13 år. De holdt ikke nogen fest for hende.....os der var tættest på hende blev inviteret til en hyggelig middag og så holdt de en stor fest ved konfirmationen. Det synes jeg egentlig var en udemærket måde at gøre det på og skulle mine børn vælge at blive konfirmeret ville vi nok gøre det på samme måde  

-s

Vores søn er døbt - ikke pga. traditionen, men mest af alt for at han har et sted han kan gå hen og snakke med nogen, hvis han på et tidspunkt løber ind i noget yderst eksistentialistisk som vi som forældre ikke kan svare på.

Det er ikke for at fralægge os ansvaret i den forbindelse, for vi vil naturligvis gøre alt hvad vi kan for at svare på alle hans spørgsmål.

Det kunne jo også være at han ikke føler han kan snakke med hans forældre om det, og så er det jo godt at han har et andet sted at gå hen, om man så må sige.

Vi er ikke vildt religiøse hjemme hos os. Faktisk kommer vi kun i kirke til barnedåb, bryllup og begravelse...og en enkelt gang imellem juleaften, men mest for hyggens skyld.

Faktisk hælder vi nok mere i retning af buddhisme end kristendom i vores daglige livsførelse, da buddhisme ikke er en religion som mange tror, men mere en form for vejviser gennem livet. Buddha var nemlig slet ikke en gud, men "kun" en åndelig vejleder.

Vores Benyamin er ikke døbt, simpelthen fordi jeg ikke er troende. Jeg tror på at der er mere mellem himmel & jord og at man er ansvarlig for hvilken retning ens liv tager. Jeg kan ikke se formålet med at love at min søn vil blive opdraget i den kristne tro. Set med mine øjne har vi ingen pligter overfor gud, kun os selv og vores medmennesker. Og jeg tror at vi alle (mere eller mindre) opdrager vores børn efter de 10 bud.
Vores søn fik en stor navngivningsfest med mad, kage, fin borddækning, sang og alting. Vi vil gøre det samme med Mia-Maya, når hendes navnetid kommer og så må de selv vælge ved konfirmationen. Jeg tror ikke at der kommer noget gruppepres i forhold til at skulle døbes, da rigtigt mange børn ikke bliver døbt. Held og lykke med beslutningen

Var vist ikke så vågen i første omgang,   kan nu se at I har besluttet jer for navngivningen