Har så ondt af min datter

Anonym skriver:

Min datter kommer aldrig til at vælge hendes far fra - det kan jeg simpelthen slet ikke forestille mig.

Hun kan slet ikke se at det han gør er forkert - og har i stedet en masse undskyldninger for ham som hun føler hun skal komme med for at dække over ham. -det er næsten det værste for vi ligger absolut slet ikke op til at hun behøver undskylde og vi ligger bestemt ikke op til at danne os meninger og holdninger til hans måde at opføre sig på.

Som de kloge filosoffer siger så elsker man sine forældre uanset hvor dårlige de er. -håber bare hun er så fornuftig at hun ved at det ikke handler om hende som person men mere om hendes fars manglende ressourcer.

Det troede vi heller ikke min lillebror ville gøre. 

Men som 10,5 årig - blev det for meget for ham og han kunne lige pludselig godt se at hans far aldrig holdte hvad han lovede. 

LilleChelle skriver:

Det troede vi heller ikke min lillebror ville gøre. 

Men som 10,5 årig - blev det for meget for ham og han kunne lige pludselig godt se at hans far aldrig holdte hvad han lovede. 

 

Anonym skriver:

tak for dit indlæg. Vi snakker rigtig meget om det - og jeg fortæller hende ofte at far gør det så godt som han kan, men at det ikke er okay at love noget man ikke holder.

Jeg fortæller hende hvis jeg er uenig med hende og lover hende at alt vi lover herhjemme bliver overholdt. Hun siger selv at hun ikke er ked af det over det og her giver jeg hende altid et kram - da det i bund og grund er det hun har brug for og så vælter det sommetider ud af hende. STAKKELS tøs!

Anonym skriver:

MIn datter fik sidste år en mobil telefon af sin far i fødselsdagsgave - hun blev selvfølgelig rigtig glad for gaven og var meget stolt over den. (en iphone)
Kort tid efter (14 dage) tager hendes far telefonen tilbage fordi han pludselig kunne få en billigere - hun så aldrig den skide telefon igen. Juleaften fik hun så endelig en julegave indeholdene en ny telefon (stadig en iphone) - fandme om hendes far ikke allerede har overtaget den telefon også! Hun får lov at bruge den til at spille spil på når hun er derhjemme på samvær, men det er hans kort, hans nummer og ham der har første ret til den telefon som hun fik i julegave.

Min datter vil selvfølgelig ikke se at hendes far er en klaptorsk - og vi støtter selvfølgelig op i at hendes far er en god far osv.

Jeg kan bare ikke lade være at blive så ked af det på hendes vegne. Da hun var 5 år lovede han hende at de skulle i Disneyland i vinterferien - det er nu snart 5 år siden og hun har ikke set skyggen af den ferie, ligesom alle de sommerferier han lover hende, de materielle goder han lover hende men som aldrig bliver til noget. Stakkels barn!

Freyjasmor skriver:

Det er fandeme ikke i orden! Havde godt nok løften knoglen og givet ham et par ord med på vejen. Man tager ikke helt nye gaver (som man SELV har givet) fra et barn! Hvad er det for noget at lære dem?

Anonym skriver:

MIn datter fik sidste år en mobil telefon af sin far i fødselsdagsgave - hun blev selvfølgelig rigtig glad for gaven og var meget stolt over den. (en iphone)
Kort tid efter (14 dage) tager hendes far telefonen tilbage fordi han pludselig kunne få en billigere - hun så aldrig den skide telefon igen. Juleaften fik hun så endelig en julegave indeholdene en ny telefon (stadig en iphone) - fandme om hendes far ikke allerede har overtaget den telefon også! Hun får lov at bruge den til at spille spil på når hun er derhjemme på samvær, men det er hans kort, hans nummer og ham der har første ret til den telefon som hun fik i julegave.

Min datter vil selvfølgelig ikke se at hendes far er en klaptorsk - og vi støtter selvfølgelig op i at hendes far er en god far osv.

Jeg kan bare ikke lade være at blive så ked af det på hendes vegne. Da hun var 5 år lovede han hende at de skulle i Disneyland i vinterferien - det er nu snart 5 år siden og hun har ikke set skyggen af den ferie, ligesom alle de sommerferier han lover hende, de materielle goder han lover hende men som aldrig bliver til noget. Stakkels barn!

Jeg synes da, du over for din datter skal italesætte, at far er lidt af et fjols til det med aftaler. - Bare på en noget anderledes diplomatisk måde, naturligvis. Måske noget i retning af "når far lover noget, er det bare ikke altid, det bliver til noget, og det kan man godt blive ked af, men han elsker dig og vil dig det bedste.." Hvad ved jeg..

Tænker bare, at hun snart er så stor, at hun også skal anerkendes, hvis hun nu selv går lidt med nogle triste tanker omkring det...?

Går naturligvis ud fra, du har talt med hendes far om det. Sådan stille og roligt.

Kan godt forstå, du får ondt af din datter. - Men husk på, at børn er seje, - vi har allesammen oplevet episoder som børn, der i dag kan få vores voksne, erfarne og mere rationelle hjerner til at sende stød ned i hjertet. - Men da episoderne fandt sted, var de måske ikke helt så slemme endda. - Kan godt være, det er noget tis at lukke ud, men nogle gange tror jeg nu nok, der kan være noget om det.

Håber, din datter kan vokse op uden for mange "svigt" fra sin far.

Held og lykke med det.

Anonym skriver:

Håber i hvert fald det er hende der vælger ham fra hvis én af de en dag skal vælge den anden fra.

Hun føler sig udstødt nok i forvejen så håber aldrig det sker at han vælger hende fra.

Nej, jeg håber at det er hende selv der kan tage valget og der ikke er nogen der skal tage det for hende