Har så ondt af min datter

MIn datter fik sidste år en mobil telefon af sin far i fødselsdagsgave - hun blev selvfølgelig rigtig glad for gaven og var meget stolt over den. (en iphone)
Kort tid efter (14 dage) tager hendes far telefonen tilbage fordi han pludselig kunne få en billigere - hun så aldrig den skide telefon igen. Juleaften fik hun så endelig en julegave indeholdene en ny telefon (stadig en iphone) - fandme om hendes far ikke allerede har overtaget den telefon også! Hun får lov at bruge den til at spille spil på når hun er derhjemme på samvær, men det er hans kort, hans nummer og ham der har første ret til den telefon som hun fik i julegave.

Min datter vil selvfølgelig ikke se at hendes far er en klaptorsk - og vi støtter selvfølgelig op i at hendes far er en god far osv.

Jeg kan bare ikke lade være at blive så ked af det på hendes vegne. Da hun var 5 år lovede han hende at de skulle i Disneyland i vinterferien - det er nu snart 5 år siden og hun har ikke set skyggen af den ferie, ligesom alle de sommerferier han lover hende, de materielle goder han lover hende men som aldrig bliver til noget. Stakkels barn!

Han lyder ikke særlig flink.  Stakkels pige!

MorDk skriver:

Han lyder ikke særlig flink.  Stakkels pige!

Det er så synd for hende. Er glad for at vi gør alt for at overholde alt hvad vi lover hende - og at hun selv påtaler - og værdsætter det. Men hvor er det uretfærdigt at små børn skal have så mange hak i tuden af forældre der lover og lover men som ikke er i stand til at overholde det.

Det er hårdt for et barn at blive svigtet sådan, desværre kan du ikke rigtig gøre noget...

Du bliver nødt til at vise hende at du er til at stole på... Andet kan du ikke gøre.

Desværre er det ofte noget der sætter sig spor når man bliver ældre...

Hej,

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om du måske har prøvet at snakke med faderen om det?

Kh Mom

Anonym skriver:

MIn datter fik sidste år en mobil telefon af sin far i fødselsdagsgave - hun blev selvfølgelig rigtig glad for gaven og var meget stolt over den. (en iphone)
Kort tid efter (14 dage) tager hendes far telefonen tilbage fordi han pludselig kunne få en billigere - hun så aldrig den skide telefon igen. Juleaften fik hun så endelig en julegave indeholdene en ny telefon (stadig en iphone) - fandme om hendes far ikke allerede har overtaget den telefon også! Hun får lov at bruge den til at spille spil på når hun er derhjemme på samvær, men det er hans kort, hans nummer og ham der har første ret til den telefon som hun fik i julegave.

Min datter vil selvfølgelig ikke se at hendes far er en klaptorsk - og vi støtter selvfølgelig op i at hendes far er en god far osv.

Jeg kan bare ikke lade være at blive så ked af det på hendes vegne. Da hun var 5 år lovede han hende at de skulle i Disneyland i vinterferien - det er nu snart 5 år siden og hun har ikke set skyggen af den ferie, ligesom alle de sommerferier han lover hende, de materielle goder han lover hende men som aldrig bliver til noget. Stakkels barn!

Øj, hvor det lyder som min far (har ingen kontakt til ham) og den måde han har behandlet min lillebror på de sidste mange år. 

Behøver jeg at fortælle at min lillebror i en alder af 10 år, har valgt ikke at ville have kontakt til sin far længere. 

Det er ligesom min den stores far..nøj hvor har han bage svigtet igennem tiderne..og vores søn var 6 år da han holdt op med at stole på far.

Han var nok 8 da han blev den voksne i det forhold og selv i dag, tror min søn ikke på tingene før de er et faktum.

Det er pissehård at være vidne til og jeg har måtte gøre en del ud af, at JEG holdt hvad jeg lovede.

For nogle år siden da var min søn 16 kom jeg sgu til spontant at udbryde " aj er du ikke skuffet" og fik vildt dårlig samvittighed men min søn var SÅ glad for at jeg tog hul på bylden for han vidste ikke om det var okay at føle sådan.

Så husk du godt kan give udtryk for at du forstår din datters skuffelse og at hun bliver ked af det..det kan godt gøres uden man sviner den anden forældre til.

Det er vigtigt hun forstår at det er okay hun føler spdan, for det faktisk er okay (heller ikke med dig) at far gør som han gør..for i virkeligheden har han jo ikke givet hende en gave!

øv altså at nogle fædre bare kun ser sine egne behov!

LilleChelle skriver:

Øj, hvor det lyder som min far (har ingen kontakt til ham) og den måde han har behandlet min lillebror på de sidste mange år. 

Behøver jeg at fortælle at min lillebror i en alder af 10 år, har valgt ikke at ville have kontakt til sin far længere. 

Min datter kommer aldrig til at vælge hendes far fra - det kan jeg simpelthen slet ikke forestille mig.

Hun kan slet ikke se at det han gør er forkert - og har i stedet en masse undskyldninger for ham som hun føler hun skal komme med for at dække over ham. -det er næsten det værste for vi ligger absolut slet ikke op til at hun behøver undskylde og vi ligger bestemt ikke op til at danne os meninger og holdninger til hans måde at opføre sig på.

Som de kloge filosoffer siger så elsker man sine forældre uanset hvor dårlige de er. -håber bare hun er så fornuftig at hun ved at det ikke handler om hende som person men mere om hendes fars manglende ressourcer.

Nemesis skriver:

Det er ligesom min den stores far..nøj hvor har han bage svigtet igennem tiderne..og vores søn var 6 år da han holdt op med at stole på far.

Han var nok 8 da han blev den voksne i det forhold og selv i dag, tror min søn ikke på tingene før de er et faktum.

Det er pissehård at være vidne til og jeg har måtte gøre en del ud af, at JEG holdt hvad jeg lovede.

For nogle år siden da var min søn 16 kom jeg sgu til spontant at udbryde " aj er du ikke skuffet" og fik vildt dårlig samvittighed men min søn var SÅ glad for at jeg tog hul på bylden for han vidste ikke om det var okay at føle sådan.

Så husk du godt kan give udtryk for at du forstår din datters skuffelse og at hun bliver ked af det..det kan godt gøres uden man sviner den anden forældre til.

Det er vigtigt hun forstår at det er okay hun føler spdan, for det faktisk er okay (heller ikke med dig) at far gør som han gør..for i virkeligheden har han jo ikke givet hende en gave!

øv altså at nogle fædre bare kun ser sine egne behov!

tak for dit indlæg. Vi snakker rigtig meget om det - og jeg fortæller hende ofte at far gør det så godt som han kan, men at det ikke er okay at love noget man ikke holder.

Jeg fortæller hende hvis jeg er uenig med hende og lover hende at alt vi lover herhjemme bliver overholdt. Hun siger selv at hun ikke er ked af det over det og her giver jeg hende altid et kram - da det i bund og grund er det hun har brug for og så vælter det sommetider ud af hende. STAKKELS tøs!

Mom skriver:

Hej,

Jeg kan ikke lade være med at tænke, om du måske har prøvet at snakke med faderen om det?

Kh Mom

Ja jeg har spugt ham hvorfor han tog hendes telefon tilbage (den fra fødselsdagen) og hertil sagde han bare at man skulel gøre sig fortjent til de ting og at hun ikke havde opført sig pænt.. hmm...

Der er ikke meget at komme efter der, desværre.. Han siger hver gang jeg undrer mig over et eller andet at der er forskel på vores regler og det må jeg accepterer.