Jeg har virkelig brug for jeres råd!! Det en lang historie, men jeg forkorter den lige 
1,Du har længe haft problemer (teenage problem) også har dine forældre altid været tilfreds med dig...Pga det valgte du at gøre meget mere og søgte kærlighed udefra da du intet fik hjemme, andet en slag.
2,Du bliver forlovet 2 gange, men første gang er det fordi man ikke kan tænke sig om og er teenage og pga alle de problemer så søger man kærlighed og jeg var rent faktisk lykkelig men min hjerne fungerede ikke så godt som det gør nu! anden gang blev det lidt tvangs det blev mere fordi jeg ville redde den person for det var typisk familie tradition, jeg dræber dig du skal og vi dræber ham bla bla bla. Nåå men jeg har fortrudt begge gange self. (SKET ER SKET) og jeg kom over det.
3,Mine forældre osv begyndte at være mere onde overmig, og jeg mistede alle mine venner/veninder også ville mine forældre næsten aldrig tale med mig og jeg følte mig meget ensom. Jeg begyndte så med at tænke på mit helbred (FYSISK/PSYKISK) og startede med at læse videre, arbejde, fik nye venner/veninder, havde det godt. Men var altid nød til at skjule meget da det ikke er ok for min familie at jeg var ude og drikke, eller hygge med andre (DENGANG VAR JEG 16)
4,Jeg havde det meget underligt, og dårligt til sidst at jeg valgte at give slip på alt og det gjorde jeg desværre da jeg så var hjemmegående valgte jeg at rejse da jeg var næsten 17, jeg mødte en fyr en jeg kender lidt, men en anden jeg er familie med kender den fyr bedre nåå men så havde vi noget kørende osv, og jeg var på ferie i 1 måned jeg blev dybt forelsket for han var virkelig en MAND! jeg prøvede ham først af, tænkte længe, vi startede med at være venner og derefter kom resten
Jeg vidste så godt at min familie ikke ville acceptere ham da han ikke er fra samme land som mine forældre stammer fra(TYPISK TRADITION) og at de ikke ville give lov til at jeg kunne blive gift med ham, hvis de gjorde det så have jeg læst og været færdig med en kort lille udd da jeg blev 18 også havde jeg blevet gift efter med lykke osv. Meeeen neeej
5,Jeg måtte stikke af hen til ham, altså forlade DK fordi jeg virkelig ville bygge min egen familie op selv, men ingen gav lov pga jeg var under 18 dengang. Jeg stak skjult og stille af kom her til hvor jeg bor nu med min mand, og vi måtte skjule os længe før vi fortalte familien og bekendte hvor vi var..Min familie har siden dendag indtil idag ikke kontaktet mig, set mig eller noget som helst, de vil ikke have mig siger de. Men jeg er begyndt småt med at tale sammen med 4personer fra min familie der hjemme, og det der så skete er de aldrig ringet og skriver kun når jeg rejser til DK også er det altid mig som skriver til dem/ringer. Det irretere mig meget, da jeg tænker at jeg er yngre end jer og over det her jeg har gjort synes jeg da ikke det er ok i er sådan overfor mig, i burde være der for mig, beskytte mig elske mig uanset hvad, er folk vigtigere eller vores forhold til hinanden
De begynder så med at sige det var forkert det du gjorde, det er lidt far og mors skyld men mest din alligevel har det gjort ondt på os alle og vi alle skal leve hver for sig JAA men gør det meget ved at ringe 1 gang om ugen til mig eller skrive og høre om hvordan jeg har det? istedet for at ringe kun når i hører noget eller når der sker noget 
6,Jeg er siden dendag lykkelig og har det godt med min mand, self nogen ned/op ture men det sker og er normalt. Vi venter nu vores ønskebarn og siden jeg blev gravid har jeg skjult det fra alle da min søster ville have at jeg skulle gøre det på den måde, jeg gik imod hende og sagde du skal ikke bestemme over mig jeg nyder jo min graviditet og er glad for jeg skal blive mor så hvorfor ikke dele det med de venner jeg er begyndt at få tilbage igen? ikke kun det jeg vil have at alle skal vide at jeg er gravid. 
Alle har snakket bag min ryg og dårligt om mig, og jeg ville bare have at alle sku se jeg havde det godt at jeg er lykkelig og at jeg bygger min familie op for de troede hele tiden at jeg er den type der ikke kan med nogen som helst 
(DET ER JEG SELF IKKE)
7, Jeg tænker så nu på at jeg ved min familie vil komme efter jeg har født fordi de vil se deres barnebarn. Men jeg vil ikke have det, jeg vil have at de tilgiver og acceptere mig og min mand først og kommer inden jeg skal føde også har de lov til at være hos mig og kontakte mig osv efter..Jeg har sagt det til en af mine søskende og h*n må sige det videre også må jeg vente og se. Hvis de ikke kommer og acceptere/tilgiver os, så har jeg valgt at blokere dem når de kommer efter fødslen sådan at de kan leve den smerte jeg har haft indtil nu, som jeg stadig føler for hvem har ikke brug for at tale med sin familie engang imellem og jeg har ikke talt med dem i 1 år. Derefter vil jeg glemme dem, komme videre med min mand og barn også se vennerne og min mands familie engang imellem, men mit barn skal vide at jeg ikke har nogen som helst familie hvis det sker på denne måde.
Derfor har jeg nu brug for jeres hjælp til at vide hvad jeg skal gøre? En familiemedlem siger at jeg skal acceptere dem og den måde de vil have det på for uanset hvad er det familie og at vi nok skal glemme alt efter vi er blevet venner igen, en anden siger at jeg må forstå hvor hårdt de har haft det og at det er min skyld og det er pga derfor de ikke vil tilgive mig nu? Men at h*n ved at de vil acceptere mig efter jeg har født 
Ps, jeg bliver 19 i år.
Tak for du læste med 
Anmeld
