Hejsa...
du skal have god tid, for det er blevet virkelig langt..
Og har helt sikkert glemt noget..
Men her kommer FB af Elias...
Fredag den den 4. Januar 2013, var jeg 40+6 og var til undersøgelse på svangerskabsklinikken for, at se om alt var som det skulle være og om der evt var en snarlig fødsel på vej
Alt så fint ud.. Men der var ingen tegn på noget som helst
Min livmoder var hård, der var 2 cm livmoderhals og jordermoderen havde rigtig svært ved at lave en hindeløsning, så hun "masserede" den lidt som hun sagde.. Vi fik en ny tid til om tirsdagen til endnu en undersøgelse og hindeløsning..
Vi gik lidt slukøret der fra, da vi jo havde håbet der bare kunne sættes gang i lidt. Jordermoderen havde ikke været så optimistisk med hensyn til den forsøgte hindeløsning.. Så jeg begyndte at forberede mig selv om at jeg nok skulle sættes igang om torsdagen den 10. januar
Om aftenen havde jeg lidt murren i underlivet, men var ikke noget jeg tog for noget, da jeg igennem den sidste måned har haft en del plukveer/snydeveer, så tænkte ikke videre over det..
Vågner så lørdag den 5. januar kl 06:30 med veer.. De er ikke regelmæssige, de kommer med alt fra 3 min til 10 min i mellem.. Men de bider forholdsvis godt..
Min mand og Alberte står op ved en 8 tiden, og gøre klar til morgenmad.. Jeg kommer ned ved en 9 tiden og vi får spist lidt.. Vi ringer til hans forældre og aftaler at de kan komme i løbet af formiddagen og hente Alberte, da hun ikke rigtig kan finde ud af hvorfor mor har ondt og går rundt hele tiden..
Veerne vil ikke rigtig blive regelmæssige, så vi afventer med at ringe til Fg.. Vi går senere en lille tur for at se om det kan sætte lidt skub i det, om ikke andet så håber vi at det kan være med til at jeg åbner mig lidt..
Ved en 14 tiden ringer vi til fg, fortæller dem at jeg har veer, men at de ikke rigtig er regelmæssige.. Da vi bor tæt på, beder de os komme ind, så vi lige kan se hvor langt jeg er i forløbet..
V kommer ind og det viser sig så at hende JM der bliver "tilknyttet" mig er hende som tog i mod Alberte da hun kom til verden.. Så vi snakker om at det kunne da være lidt sjov hvis jeg kunne nå at føde på hendes vagt..
Jeg bliver undersøgt, jeg er kun 2-3 cm åben og der er stadig en 1/2 cm livmoderhals.. men livmoderen er meget blød.. Så hun krydsede fingre for at det ville blive på hendes vagt.. Jeg blev sendt hjem igen, og blev bedt om at komme når veerne blev mere regelmæssige...
Jeg får ringet til min mor som bor i jylland og fortæller at det så stille er ved at gå i gang, men at der nok går lidt tid endnu.. Hun ville tage togen ved en 19 tiden om aften og komme ned.. Min veninde som også skulle med, kom ved en 17 tiden..
Vi fik spist aftensmad og hyggede ellers i mellem veerne.. Min mor kom ved en 22 tiden.. Kl 23:00 havde jeg haft regelmæssige veer i ca en halv time, så vi ringede igen til FG som bad os komme ind til tjek..
Der var den første jordermoders vagt desværre slut
og der var en ny.. Imens der blev kørt kurve gik veerne så småt i sig selv igen og hun syntes også at jeg kontrollerede veerne lidt for godt... Jeg var stadig kun 3 cm åben..
Jeg var nærmest opgivende over, at der ikke skete mere.. JM sagde at vi gerne måtte kører hjem igen hvis vi ville, og når veerne så begyndte at bide så hårdt at jeg ikke kunne styre dem så godt som jeg gjorde kunne vi komme igen...
De begyndte allerede at bide rigtig hårdt da vi kom ned til bilen, men nej, nu vil jeg hjem og så vil jeg først ind på sygehuset igen når jeg var sikker på ikke at blive sendt hjem igen...
Veerne bed rigtig hårdt allerede derfra og kl 03:00 kunne jeg ikke holde det ud mere.. Så vi kørte atter på fg og blev endelig indlagt..
Jeg var dog kun 4 cm åben og ingen regelmæssige veer.. De kom og gik som det passede dem..
Vi snakkede smertelindring.. Jeg ville egentlig gerne have epidural, men dengang jeg fik den ved Alberte stak de 2 gange, da jeg har haft et brud på en lændehvirvl, hvilket var rigtig ubehageligt, så jeg kunne ikke rigtig overskue at skulle kunne sidde stille under de stærke veer og hvis han så stak forkert igen.. Så vi aftalte at vi ville prøve bi stik og akupunktur.
FY FOR DEN det gør nas at få de BI stik, aldrig om jeg skal have dem igen.. Og så hjalp de ikke engang.. Fik 5 nåle akupunktur i lænden, som tog toppen af veerne..
Herfra mister jeg total tidsfornemmelsen.. men kl er vel omkring 05 om morgen...
Veerne kom og gik stadig lidt som vinden blæser.. Jeg åbnede mig meget lidt, og bettemanden vil ikke rigtig komme ned i bækkenet, jeg var oppe at stå, gå sidde på bold, men lige lidt hjalp det.. Så jordemoderen hoppede op i sengen, og jeg med røven i vejret, og så tog hun et lagen rundt om rumpettten og så blev der ellers rystet godt og grundigt.. Det var faktisk helt rart under veerne..
Kl. bliver vel 06:00 for der er jordermoderskifte, og den nye jordemoder Pernille mener at det er på hendes vagt vi skal holde fødselsdag..
Jeg bliver undersøgt igen og bettemanden er stadig ikke kommet ned i bækkenet..
Nu begynder akupunkturens virkning at stoppe og ved veerne for jeg ondt både i underlivet og i lænden.. Jeg begynder at få pressetrang og kan slet ikke holde ud at være i min krop mere.. jeg er SÅ udmattet efter et døgn uden søvn og bryder sammen 1. gang.. jeg kan ikke mere, jeg vil ikke mere...
Pernille tilbyder en blokade, som vil tage pressetrangen.. Jeg acceptere, da jeg slet ikke kan være i det mere.. Og hold nu op det gør nas.. Det hele var et stort smertehelvede...
Den tog pressetrangen, men hold nu op det gav lige noget mere styrke på veerne, har aldrig oplevet så meget smerte i mit liv og her begyndte jeg seriøs at skrige og råbe når veerne kom.. Jeg kunne høres på hele fødegangen.. Men hold op jeg havde ondt..
Jeg bryder sammen igen, jeg kan ikke mere og begynder selv at snakke KS jeg kan slet ikke rumme den smerte og er SÅ træt..
Mit vand bliver taget, for at se om det kan sætte skub i nogle regelmæssige veer.. Det er en smule lysegrønt og bettemanden får elektrode på..
Så snakkede vi epidural igen og her var jeg klar, jeg var klar på alt der ville kunne fjerne smerterne, for jeg kunne virkelig ikke klare dem mere..
Der bliver gjort klar, men narkoselægen, er selvfølgelig forsinket.. Da han kommer er jeg 8 cm åben og han vurdere at jeg ikke vil kunne nå at få nogle effekt af den, da han vil skulle bruge mellem 40-60 min på at ligge den.. Jeg bryder sammen igen... Han forslår lattergas og det bliver min "redning"
Jeg får lattergas, den bliver min livline.. Jeg får suget, skreget, suget og kommer ind i en rus hvor jeg har den kærer Hr. Seebach med mig - total syret.. hehe...
Mine veer er stadig langt fra regelmæssige og nu er klokken vel omkring 9 om morgen, og de begynder at snakke Ve-drop.. Her gik jeg i baglås, det kunne jeg slet ikke overskue, vil jo egentlig bare gerne have fred for smerten.. De begyndte også så stille, at sætte en tidsgrænse for hvornår nok var nok og jeg skulle have ks.
Jeg er stadig kun 8 cm åben og Bettemanden er stadig ikke kommet ned i mit bækken, men nu kan jeg ikke holde pressetrangen tilbage mere.. Så kommer til at presse lidt, Pernille giver grønt lys hvis det kan afhjælpe lidt, jeg må bare ikke presse til..
Under mine presseveer, hjælper Pernille bettemanden ned igennem bækkenet... I min lattergas rus får jeg følelsen 2 gange at han er ude, men snydt Fru Storm..
Hun får ham guidet lige så stille ned gennem bækkenet og jeg kan endelig begynde at presse ordenlig.. Her bliver min lattergas taget fra mig, dette var jeg ikke helt tilfreds med
Efter 15 min med gode presse veer og god vejledning fra Pernille bliver Elias født kl 11:43 søndag den 6. januar. 54 cm og 4150 cm. Og trods det hele skete der ingen bristninger, så hun har været super god min Jm..
Aldrig har jeg oplevet noget SÅ smertefuld. Han havde en fødselssvulst , da han havde stået skævt på mit bækken og derved ikke kunne komme ned igennem bækkenet selv..
Jeg vil sige at selvom det ikke var en traumatisk fødsel som sådan, har det alligevel sat sine spor.. Som jeg har det nu, skal jeg ikke have flere børn, skulle der komme en upser, så vil jeg ikke føde igen.. jeg nåede så langt ud, at jeg blev total ligeglad med hvordan det hele vil gå, for jeg kunne ikke mere, jeg ville bare have fred for smerterne.. Det er så ubehagelig at nå til den følelse, men jeg kunne ikke mere..
Jeg er glad for at jeg fødte ham selv og ikke skulle igennem et ks, men det var min sidste fødsel..
Tak fordi du læste med
