Jeg vågner ved at jeg skal tisse natten mellem den 16/17-11-01, kommer ned på badeværelset og besvimer så der (hvorfor ved jeg ikke) da jeg "vågner" igen har jeg MANGE smerter i maven og jeg hyberventlierer pga de mange smerter…
Jeg kravler ind i stuen til min kæreste og får ham vækket, han ringer straks til lægevagten som med det samme sender en ambulance, vi kører barbu barbu til Vejle sygehus hvor jeg slet slet ikke kan være nogle steder for smerte og skriger de skal få hende ud NU da jeg Ved der er noget galt, men overlægen vil scanne mig først og de kan ikke finde hjertelyd…. Efter 2 min finder de noget og jeg ånder lettet op, men det er MIN puls de finder så Rikke erklæres for død i min mave L her er klokken 03,46 og mit BT er 100/70.
Min mand (dengang kæreste) bryder sammen ude på gangen kan jeg høre og jeg aner ikke hvad der sker omkring mig da jeg har så ulidelig mange smerter. Han vil ikke være med til hendes fødsel og vil gerne have lov til at gå ud når jeg skal føde Rikke men overlægen tager en god snak med ham og overlægen LOVER ham at han bliver indtil Rikke skal fødes
En uge før er der testet 2+ i min urin (står der i journalen)
Jeg får ifgl journalen 5mg morfin da de ikke hjælper får jeg 2,5 mg mere
Kl 5,30 er der god effekt af morfinen og jeg er smertefri, jeg får lagt ve-drop og vandet tages..
7,45 får jeg mere morfin da smerterne begynder at tage til igen 5 mg
8,50 er jeg 2 cm åben
Vi snakker ikke meget sammen i de først mange timer da jeg er så dopet af morfin jeg ikke ved hvad der sker rundt om mig det eneste jeg ved er at vores JM ikke er dansker og at hun ikke forstår os og omvendt så Claus FORLANGER at der kommer en dansk JM som kan fortælle os hvad der sker….
12,00 begynder jeg at bløde meget (da moderkagen har løsnet sig altså det havde den jo allerede om natten men nu kan det komme ud, da vandet er taget)
13,45 får jeg 5 mg morfin mere
14,15 er jeg 8 cm åben
14,30 får jeg pressetrang og er 10 cm åben, men mærker det MEGET lidt pga. alt det morfin jeg får
14,42 føder jeg Rikke med Claus som ass JM da hende Jm vi havde derinde ikke troede jeg fødte så hurtig så hun stod og var ved at rod i nogle papirer da claus siger "jeg kan se hovedet" og JM for MEGET travlt og Claus må finde handsker osv. frem til hende J
Rikke vejer 3000gram og er 50 cm lang
Sammen med Rikke kommer der ca. 900 gram størknet blod ud også og endnu 500gram da moderkagen bliver født
17,35 skriver de i journalen at dødsårsagen er Abruptio (moderkageløsning) og at de tager kontakt til vores læge og en social rådgiver på kommunen som kommer og vil tage en snak med os.
Vi sidder med Rikke og får taget nogle billeder af hende og os sammen og vi sørger over tabet og græder sammen, jeg kan slet ikke få mig selv til at slippe hende da jeg jo ved at når jeg først aflever hende for jeg hende ALDRIG af se igen L
Da klokken bliver 19,00 og Rikke begynder at få tegn på at hun er død vælger jeg at sig stop for jeg vil gerne minedes hende som hun var og ikke med blå læber og dødsmærker, så vi giver hende til sygeplejersken (nok det SVÆRESTE valg i mit liv) og ringer efter Rikkes faster da vi jo kom med ambulance.
Jeg får nogle piller som skal stoppe mælkeproduktionen og bliver lige tjekket en sidste gang inden jeg kysser Rikke farvel og ligger hende i kuvøsen (puha det er hårdt at skriv om)
Vi bliver hentet da kl er 19,45 og tager så hjem og GRÆDER sammen og ligger bare og tænker på det der er sket i løbet af det sidste døgn…
Jeg gik fra at være gravid i 33 uge til at være mor til et englebarn på under et døgn….
Det var noget der tog Lang tid at komme over og græder stadig ovet tabet af Rikke men hun er nu GEMT MEN IKKE GLEMT
(knus) Pia
Anmeld
