Er det kun miig der har det sådan ??

Jeg syns det er utrolig hårdt at være blevet mor. De hormoner er jo sindssyge. Jeg kan skel ikk kende mig selv. Jeg bliver så fustreret, vred og ked af det når Dicte ikk lii vil sove eller der er problemer med amningen. Jeg er konstant træt og det er jeg ikk vandt til. 

Jeg har været så frustreret at jeg har helt seriøst sagt at min kæreste skulle gå sin vej og tage Dicte med. Tænk at man kan være så frustreret at man siger sådanne ting. 

Føler ikk jeg laver andet end at amme og prøve at sove (for det meste uden held) da jeg vågner ved den mindste lyd.

så får man da oss de ømmeste bryster af at amme så meget 

nogle der har nogle gode råd til en frustreret nybagt mor ?? 

Futte92 skriver:

Jeg syns det er utrolig hårdt at være blevet mor. De hormoner er jo sindssyge. Jeg kan skel ikk kende mig selv. Jeg bliver så fustreret, vred og ked af det når Dicte ikk lii vil sove eller der er problemer med amningen. Jeg er konstant træt og det er jeg ikk vandt til. 

Jeg har været så frustreret at jeg har helt seriøst sagt at min kæreste skulle gå sin vej og tage Dicte med. Tænk at man kan være så frustreret at man siger sådanne ting. 

Føler ikk jeg laver andet end at amme og prøve at sove (for det meste uden held) da jeg vågner ved den mindste lyd.

så får man da oss de ømmeste bryster af at amme så meget 

nogle der har nogle gode råd til en frustreret nybagt mor ?? 

Tror at de følelser du har er helt normale!! Blev selv mor i torsdags og min dreng havde igår en dag, hvor han var lidt "pylret" og græd og han græder også så snart han bliver lagt på puslebordet.
Men tror det handler om, at man endnu ikke kender sin barn og fordi man ikke føler at man kan trøste - at man er tilstrækkelig.

Jeg har for første gang, siden fødslen, fået sovet lidt i nat - så vidt jeg kan forstå på veninder osv, så er det HELT normalt med søvnbesvær i ihvertfald de første 14 dage. Man skal vende sig til barnets lyde - hvad betyder det osv. Jeg forsøger at fange en ½ - 1 timer her og der, endten i forbindelse med amning eller mens han sover - det giver rigtig meget i den anden ende.

Som sagt er din frustration helt almindelig og normal - alle får følelsen af, at de rammer hovedet mod muren, det handler blot om afmagt.

Med hensyn til ømme bryster så vil jeg anbefale dig at købe ammebrikker - mine babser var to sår allerede efter første dag. Jeg er i weekenden begyndt at bruge ammebrikker, altså man kan stadig mærke når de sutter men det er ikke med samme smerte i vorten, mere i brystet.

Så mit råd til dig, og mig selv, er, tag den med ro - giv dig selv og barnet tid til at lære hinanden at kende. Jeg kan selv mærke frustrationen i ny og næ - træk vejret kig på din pige

Futte92 skriver:

Jeg syns det er utrolig hårdt at være blevet mor. De hormoner er jo sindssyge. Jeg kan skel ikk kende mig selv. Jeg bliver så fustreret, vred og ked af det når Dicte ikk lii vil sove eller der er problemer med amningen. Jeg er konstant træt og det er jeg ikk vandt til. 

Jeg har været så frustreret at jeg har helt seriøst sagt at min kæreste skulle gå sin vej og tage Dicte med. Tænk at man kan være så frustreret at man siger sådanne ting. 

Føler ikk jeg laver andet end at amme og prøve at sove (for det meste uden held) da jeg vågner ved den mindste lyd.

så får man da oss de ømmeste bryster af at amme så meget 

nogle der har nogle gode råd til en frustreret nybagt mor ?? 

Nu er jeg ikke blevet mor endnu (igen) men jeg kan kun trøste dig og krydse fingre for at I snart får en nemmere hver dag. Nogle babyer har bare en lidt svære start på livet end andre, og når det så også er barn nr 1 er det ikke sjovt.

Min den første var en skide nem sovebaby, så jeg krydser inderligt fingre for endnu en af slagsen, når lillesøster kommer

Futte92 skriver:

Jeg syns det er utrolig hårdt at være blevet mor. De hormoner er jo sindssyge. Jeg kan skel ikk kende mig selv. Jeg bliver så fustreret, vred og ked af det når Dicte ikk lii vil sove eller der er problemer med amningen. Jeg er konstant træt og det er jeg ikk vandt til. 

Jeg har været så frustreret at jeg har helt seriøst sagt at min kæreste skulle gå sin vej og tage Dicte med. Tænk at man kan være så frustreret at man siger sådanne ting. 

Føler ikk jeg laver andet end at amme og prøve at sove (for det meste uden held) da jeg vågner ved den mindste lyd.

så får man da oss de ømmeste bryster af at amme så meget 

nogle der har nogle gode råd til en frustreret nybagt mor ?? 

Det er vist helt normalt. Da vi kom hjem fra sygehuset første gang (Jeg blev indlagt igen da Johanne var en uge gammel) skulle min kæreste lige ud og handle og der græd hun lige lidt og jeg brød bare helt sammen. på det tidspunkt spiste hun hver 30. - 60. min. Sundhedplejersken kom dagen efter og vi fik afvide at vi måtte begynde at bruge sut til hende, hvilket resulterede i at hun spiste hver 3 time. Det var en lettelse. Johanne er nu 11 dage gammel og spiser hver 3.-4. time, lidt oftere om aftenen. Ved ikke om i må bruge sut til jeres men hos os virker det rigtig godt

Men det er helt normale følelser du har, så det skal du ikke være frusterret over

Vi bruger allerede sut og hun vil stadig ikk sove. hun er vågen det meste af dagen og vil spise hele tiden. Og om aftenen vil hun ikk falde til ro lii meget hvad vi gør. Jeg vil slovenerne sove

Futte92 skriver:

Vi bruger allerede sut og hun vil stadig ikk sove. hun er vågen det meste af dagen og vil spise hele tiden. Og om aftenen vil hun ikk falde til ro lii meget hvad vi gør. Jeg vil slovenerne sove

Øv øv Ja så ved jeg ikke lige. Kan du ikke snakke med din sundhedsplejerske om det? Her har vi haft en nat med mad hver 2. time og spist en time af gangen... Men det bliver vel bedre jo ældre de bliver

Futte92 skriver:

Vi bruger allerede sut og hun vil stadig ikk sove. hun er vågen det meste af dagen og vil spise hele tiden. Og om aftenen vil hun ikk falde til ro lii meget hvad vi gør. Jeg vil slovenerne sove

Hvad med at få malket lidt ud og så kan din kæreste tage over med en flaske en gang imellem så du kan sove lidt 

 

Men ja, det er hårdt i starten  de små guldklumper er en håndfuld, så tror ikke du skal være ked af at du mister modet lidt 

Futte92 skriver:

Jeg syns det er utrolig hårdt at være blevet mor. De hormoner er jo sindssyge. Jeg kan skel ikk kende mig selv. Jeg bliver så fustreret, vred og ked af det når Dicte ikk lii vil sove eller der er problemer med amningen. Jeg er konstant træt og det er jeg ikk vandt til. 

Jeg har været så frustreret at jeg har helt seriøst sagt at min kæreste skulle gå sin vej og tage Dicte med. Tænk at man kan være så frustreret at man siger sådanne ting. 

Føler ikk jeg laver andet end at amme og prøve at sove (for det meste uden held) da jeg vågner ved den mindste lyd.

så får man da oss de ømmeste bryster af at amme så meget 

nogle der har nogle gode råd til en frustreret nybagt mor ?? 

Hej.

Ville lige høre dig om tingene er blevet bedre med din lille pige? Har tænkt på dig, for det er på ingen måde sjovt når man ikke føler at man kan gøre noget

Jah. Vi er begyndt at give hende mme efter hvert måltid. Så hun får det der er hos miiig og så får hun en flaske mme hvis hun er mere sulten. Og det fungere super indtil nu  hun har sovet 8 timer i nat og har nu sovet i 3 timer  så jeg har fået ordnet en masse og fået min. 8 timers søvn. iiiiii hvor er jeg glad !! 

Futte92 skriver:

Jah. Vi er begyndt at give hende mme efter hvert måltid. Så hun får det der er hos miiig og så får hun en flaske mme hvis hun er mere sulten. Og det fungere super indtil nu  hun har sovet 8 timer i nat og har nu sovet i 3 timer  så jeg har fået ordnet en masse og fået min. 8 timers søvn. iiiiii hvor er jeg glad !! 

Holdda op. ja det lyder da helt fantastisk. Skønt at høre at det går godt  Her er der stadig ca. 3-4 timer mellem hvert måltid om natten. Glæder mig til at Johanne kommer til at sove lidt længere af gangen. Hun er heldigvis forholdsvis nem at få til at sove efter mad om natten