18 årig skruk!

Hej damer.

Jeg går og er meget frustreret! 

Jeg er 18 år, og har været sammen med min 19årige forlovede i 3 år. Vi er stadig dybt forelskede, og jeg har aldrig været så glad, som jeg er med ham. Jeg ved jeg er meget ung, men han er bare MANDEN. Vi vil begge virkelig gerne have en baby, og føler begge at vi er klar. Alt det med druk og byture var vi færdige med for 2 år siden. Jeg vil sige at vi er meget modne. Jeg er nok den, som aller helst vil have et barn nu, og han kan sagtens vente, men jeg er så skruk for tiden, at jeg faktisk er ked af det, ved ikke om det lyder lidt mærkeligt.
Vi bor hos mine forældre, min forlovede går på gymnasium og er færdig til maj. Jeg selv afsluttede Handelsgrundskolen sidste år i sommers, og har lige siden ledt efter en elevplads, hvilket virker som en fuldstændig umulighed.. Jeg er gået i akutaktivering, og skal nu i praktik i bahne. Som i så kan høre, har vi ikke nogen særlig stor indkomst. Kæresten får 3000 kr om måneden i su, han er så færdig til maj, og skal derefter have et job, med en gennemsnitlig løn. 
Jeg får ca 3200 kr i aktivering om måneden, da jeg jo er hjemmeboende. Jeg håber på at Bahne tilbyder mig en elevplads om 5 månder.
Jeg har ægløsning om 5 dage, og kan virkelig ikke vente med det barn. Jeg har det som om, at jeg bliver mere og mere ked af det, for hvert æg løsning der kommer, og så jeg får min menstration  
Jeg er hjemmeboende, ikke særlig stor indkomst, men har en kæmpe kærlighed som bobler inde i mig, og jeg føler mig bare så klar!!
Jeg har været inde og læse om piger i samme sitaution, og de skriver at det hele lige så langsomt er faldet på plads, i de 9 måneder de har været gravide. De har fået mere i aktivering, kommunen har hjulpet dem med at få en lejlighed, og kæresten har fundet job.

Hvad siger i?? Jeg kan ikke vente mere! er jeg tosset fordi jeg har det på den måde? hvad ville i gøre??

Jeg håber virkelig at nogen kan svare mig, selvom det er noget af en roman at læse..

Mange hilsner, den skrukke 

Anonym skriver:

Hej damer.

Jeg går og er meget frustreret! 

Jeg er 18 år, og har været sammen med min 19årige forlovede i 3 år. Vi er stadig dybt forelskede, og jeg har aldrig været så glad, som jeg er med ham. Jeg ved jeg er meget ung, men han er bare MANDEN. Vi vil begge virkelig gerne have en baby, og føler begge at vi er klar. Alt det med druk og byture var vi færdige med for 2 år siden. Jeg vil sige at vi er meget modne. Jeg er nok den, som aller helst vil have et barn nu, og han kan sagtens vente, men jeg er så skruk for tiden, at jeg faktisk er ked af det, ved ikke om det lyder lidt mærkeligt.
Vi bor hos mine forældre, min forlovede går på gymnasium og er færdig til maj. Jeg selv afsluttede Handelsgrundskolen sidste år i sommers, og har lige siden ledt efter en elevplads, hvilket virker som en fuldstændig umulighed.. Jeg er gået i akutaktivering, og skal nu i praktik i bahne. Som i så kan høre, har vi ikke nogen særlig stor indkomst. Kæresten får 3000 kr om måneden i su, han er så færdig til maj, og skal derefter have et job, med en gennemsnitlig løn. 
Jeg får ca 3200 kr i aktivering om måneden, da jeg jo er hjemmeboende. Jeg håber på at Bahne tilbyder mig en elevplads om 5 månder.
Jeg har ægløsning om 5 dage, og kan virkelig ikke vente med det barn. Jeg har det som om, at jeg bliver mere og mere ked af det, for hvert æg løsning der kommer, og så jeg får min menstration  
Jeg er hjemmeboende, ikke særlig stor indkomst, men har en kæmpe kærlighed som bobler inde i mig, og jeg føler mig bare så klar!!
Jeg har været inde og læse om piger i samme sitaution, og de skriver at det hele lige så langsomt er faldet på plads, i de 9 måneder de har været gravide. De har fået mere i aktivering, kommunen har hjulpet dem med at få en lejlighed, og kæresten har fundet job.

Hvad siger i?? Jeg kan ikke vente mere! er jeg tosset fordi jeg har det på den måde? hvad ville i gøre??

Jeg håber virkelig at nogen kan svare mig, selvom det er noget af en roman at læse..

Mange hilsner, den skrukke 

Skriv privat hvis du har lyst til og skive med en ung:-)

Jeg forstår godt dit ønske, men jeg er nødt til at sige at uanset hvor meget kærlighed man har til et barn, så spiller økonomien en kæmpe rolle. Det er absolut ikke sjovt at leve med røven i vandskorpen når man har et barn. Et barn er dyrt, og hvis du ikke kan amme skal du bruge sindssyg mange penge på modermælkserstatning, flasker osv.
Desuden, hvis du synes at det er svært nu at finde en elevplads, så bliver det endnu sværere hvis du har et barn. Specielt når du søger job i butik hvor arbejdstiderne bestemt ikke er børnevenlige (jeg er selv butikselev så taler af erfaring)

Jeg synes slet ikke der er noget i vejen med at få barn tidligt, jeg er selv 21 og venter mit 2. barn men både min kæreste og jeg har job og uddannelse på plads. Så jeg synes at I som minimum skal vente til han har fast job, og du måske er så heldig at få tilbudt en praktikplads.

Som mor vil man give sit barn det bedste og alt i verden, men det er satme svært uden ret mange penge og det er ikk en sjov følelse

Anonym skriver:

Hej damer.

Jeg går og er meget frustreret! 

Jeg er 18 år, og har været sammen med min 19årige forlovede i 3 år. Vi er stadig dybt forelskede, og jeg har aldrig været så glad, som jeg er med ham. Jeg ved jeg er meget ung, men han er bare MANDEN. Vi vil begge virkelig gerne have en baby, og føler begge at vi er klar. Alt det med druk og byture var vi færdige med for 2 år siden. Jeg vil sige at vi er meget modne. Jeg er nok den, som aller helst vil have et barn nu, og han kan sagtens vente, men jeg er så skruk for tiden, at jeg faktisk er ked af det, ved ikke om det lyder lidt mærkeligt.
Vi bor hos mine forældre, min forlovede går på gymnasium og er færdig til maj. Jeg selv afsluttede Handelsgrundskolen sidste år i sommers, og har lige siden ledt efter en elevplads, hvilket virker som en fuldstændig umulighed.. Jeg er gået i akutaktivering, og skal nu i praktik i bahne. Som i så kan høre, har vi ikke nogen særlig stor indkomst. Kæresten får 3000 kr om måneden i su, han er så færdig til maj, og skal derefter have et job, med en gennemsnitlig løn. 
Jeg får ca 3200 kr i aktivering om måneden, da jeg jo er hjemmeboende. Jeg håber på at Bahne tilbyder mig en elevplads om 5 månder.
Jeg har ægløsning om 5 dage, og kan virkelig ikke vente med det barn. Jeg har det som om, at jeg bliver mere og mere ked af det, for hvert æg løsning der kommer, og så jeg får min menstration  
Jeg er hjemmeboende, ikke særlig stor indkomst, men har en kæmpe kærlighed som bobler inde i mig, og jeg føler mig bare så klar!!
Jeg har været inde og læse om piger i samme sitaution, og de skriver at det hele lige så langsomt er faldet på plads, i de 9 måneder de har været gravide. De har fået mere i aktivering, kommunen har hjulpet dem med at få en lejlighed, og kæresten har fundet job.

Hvad siger i?? Jeg kan ikke vente mere! er jeg tosset fordi jeg har det på den måde? hvad ville i gøre??

Jeg håber virkelig at nogen kan svare mig, selvom det er noget af en roman at læse..

Mange hilsner, den skrukke 

Du lyder som mig for 3 år siden.. 

Idag har jeg en dejlig datter på 15 mdr, hendes far som er min "forlovede" , vi bor i rækkehus (lejet) , og går nu så småt og snakker om en lille mere 

du er velkommen til og skrive privat til mig 

Puha, jeg forstår godt hvordan du har det. Det hele kribler i en efter at få en dejlig baby man bare kan kaste sin kærlighed over
MEN, jeg vill nok sige at i skulle vente med at prøve til i, idet mindste har jeres egen bolig, for i også kan "prøve" hvordan det er ikke nødvendigvis at have far og mor lige ved siden af  
for der er STOR forskel på at bo sammen hos sine forældre og bo selv, og det er bestemt heller ikke billigt at flytte hjemmefra, og endnu dyrer når man står og skal ud og finde alt baby udstyret, alle er ikke så heldige at de kan få så godt som alt fra familien (som vi har været så heldige at få) 

og kærligheden bliver bestemt ikke mindre af at vente. 

Anonym skriver:

Hej damer.

Jeg går og er meget frustreret! 

Jeg er 18 år, og har været sammen med min 19årige forlovede i 3 år. Vi er stadig dybt forelskede, og jeg har aldrig været så glad, som jeg er med ham. Jeg ved jeg er meget ung, men han er bare MANDEN. Vi vil begge virkelig gerne have en baby, og føler begge at vi er klar. Alt det med druk og byture var vi færdige med for 2 år siden. Jeg vil sige at vi er meget modne. Jeg er nok den, som aller helst vil have et barn nu, og han kan sagtens vente, men jeg er så skruk for tiden, at jeg faktisk er ked af det, ved ikke om det lyder lidt mærkeligt.
Vi bor hos mine forældre, min forlovede går på gymnasium og er færdig til maj. Jeg selv afsluttede Handelsgrundskolen sidste år i sommers, og har lige siden ledt efter en elevplads, hvilket virker som en fuldstændig umulighed.. Jeg er gået i akutaktivering, og skal nu i praktik i bahne. Som i så kan høre, har vi ikke nogen særlig stor indkomst. Kæresten får 3000 kr om måneden i su, han er så færdig til maj, og skal derefter have et job, med en gennemsnitlig løn. 
Jeg får ca 3200 kr i aktivering om måneden, da jeg jo er hjemmeboende. Jeg håber på at Bahne tilbyder mig en elevplads om 5 månder.
Jeg har ægløsning om 5 dage, og kan virkelig ikke vente med det barn. Jeg har det som om, at jeg bliver mere og mere ked af det, for hvert æg løsning der kommer, og så jeg får min menstration  
Jeg er hjemmeboende, ikke særlig stor indkomst, men har en kæmpe kærlighed som bobler inde i mig, og jeg føler mig bare så klar!!
Jeg har været inde og læse om piger i samme sitaution, og de skriver at det hele lige så langsomt er faldet på plads, i de 9 måneder de har været gravide. De har fået mere i aktivering, kommunen har hjulpet dem med at få en lejlighed, og kæresten har fundet job.

Hvad siger i?? Jeg kan ikke vente mere! er jeg tosset fordi jeg har det på den måde? hvad ville i gøre??

Jeg håber virkelig at nogen kan svare mig, selvom det er noget af en roman at læse..

Mange hilsner, den skrukke 

Jeg kan sagtens forstå at du er skruk! 

Jeg er selv ung (23 år) og min kæreste og jeg har snakket om baby i flere år. Vi følte os fuldstændig klar, men var også meget enige om, at uddannelserne skulle være på plads først. 

Min kæreste har været udlært i 1,5 år og jeg er selv lige blevet færdig med mit studie. Nu venter vi bare på at pigerne melder deres ankomst  

Personligt synes jeg i skal vente. Du skriver at i bor hos dine forældre. Det er jo hvert fald en ting der skal ændre sig, hvis i skal have barn. Desuden, det er virkelig dyrt at købe alt ind til en baby og når babyen så kommer hiver det også voldsomt i økonomien. Så jeg ville anbefale at i evt. startede på at lave en baby-opsparing. Så i sætter et beløb til side i hver måned og på den måde spare op til alle de udgifter, der pludselig falder, når man står med en positiv test.  

Desuden kan man ikke planlægge noget som helst, ift. PB. Vi havde selv planer om at vi skulle blive boende i vores lejlighed. Men wups der var to babyer i maven og vi har nu købt hus, for at have plads til pigerne. Vi har heldigvis en god økonomi, men hvis vi ikke havde haft det, havde vi haft et problem. Ikke at økonomien betyder alt, men det betyder alligevel en del. 

De bedste tanker til jer!  Du er selvfølgelig velkommen til at skrive privat til mig, hvis du har spørgsmål 

Jeg kan sagtens følge dig . Jeg var 21 da jeg fik den første og blev 23 kort før jeg fødte nr 2 .
Men økonomien spiller en kæmpe rolle når man får børn . Uden penge kan man altså ikk give sit barn alt det man ønsker . Et barn er mega dyrt har hørt et barn koster i gennemsnit 1 mil på 18 år .
Jeg var selv elev da jeg blev gravid med den første og er færdig den dag i dag min kæreste har ingen udd .jeg er selvfølgelig på barsel nu men udover det har jeg ikk noget Job . Min kæreste har dog Job . Men vi har det sku ikk altid sjovt økonomisk . Og det tære på et forhold . Så tænk jeg utrolig godt om .
Men jeg har fuld forståelse for din situation .

LuLy skriver:

Jeg forstår godt dit ønske, men jeg er nødt til at sige at uanset hvor meget kærlighed man har til et barn, så spiller økonomien en kæmpe rolle. Det er absolut ikke sjovt at leve med røven i vandskorpen når man har et barn. Et barn er dyrt, og hvis du ikke kan amme skal du bruge sindssyg mange penge på modermælkserstatning, flasker osv.
Desuden, hvis du synes at det er svært nu at finde en elevplads, så bliver det endnu sværere hvis du har et barn. Specielt når du søger job i butik hvor arbejdstiderne bestemt ikke er børnevenlige (jeg er selv butikselev så taler af erfaring)

Jeg synes slet ikke der er noget i vejen med at få barn tidligt, jeg er selv 21 og venter mit 2. barn men både min kæreste og jeg har job og uddannelse på plads. Så jeg synes at I som minimum skal vente til han har fast job, og du måske er så heldig at få tilbudt en praktikplads.

Som mor vil man give sit barn det bedste og alt i verden, men det er satme svært uden ret mange penge og det er ikk en sjov følelse

Jeg er så enig!

Der kan være tonsvis af kærlighed, men det er også vigtigt at sætte et forbillede for sit barn, og selv kan forsørge det, hvis du spørger mig!

Jeg synes ikke, at man bare skal regne med, at kommunen sørger for, at man kan klare det, og jeg tror at selvom det kan lade sig gøre, så er det sgu ikke sjovt, at skulle leve for det, l kan få fra kommunen!

Til TS

Jeg vil nok råde dig til, at vente i hvert fald til kæresten er færdig med gym, forhåbentlig har fundet en uddannelse at starte på, eller hvad han skal, og l bor for jer selv, og kan klare jer selv!

Det er jo ikke nødvendigvis 100 år ude i fremtiden, og helt uoverskueligt at skulle vente, tænker jeg... Især ikke hvis det ville betyde, at du havde en læreplads og din kæreste havde et studie eller et job at starte på!

Jeg håber alt hvad jeg kan for, at du får en læreplads i Bahne, så l kan sætte gang i jeres planer! Men jeg ville nok holde det helt tæt inde på kroppen, at l gerne snart vil have barn

Rigtig meget held og lykke

Jeg synes bestemt I skal vente et par år. I kan stadig nå at blive unge forældre selvom i venter.
Synes helt sikkert, at I skal bo for jer selv inden i får barn, det kan VIRKELIG være svart at komme direkte hjemmefra, og så skulle være en familie på 3! Og så synes jeg også, at det ville være at foretrække, at I fik helt styr på job / uddannelse inden.

Tag ud og rejs en masse inden. Oplev en masse og nyd hinanden

Tusinde tusinde tak for jeres svar! Det godt nok rart, at jeg ikke er den eneste som har haft det sådan! Selvfølgelig har kæresten og jeg en opsparing, men den er ikke rigtig noget at råbe hurra for, små 22.000. Baby ville så også få meget gavmilde bedsteforældre hvad angår barnevogn, tøj, legetøj osv. Men jeg kan jo sagtens se, at det ikke er det klogeste. Vil lige høre, er det nogen som har erfaring med at være hjemmeboende, og så blev gravid, med næsten ingen penge på lommen, hvordan løste i det? Og hvordan er jeres liv nu?

igen tusinde tak, til de skønne mennesker som vil hjælpe når man føler sig i nød ❤