Astrid P skriver:
Her går det fint: Daimi er skøn - hun trives og bliver bare mere og mere lækker. Amningen går rigtig godt nu, heldigvis, efter de første ugers smertehelvede. Der er stadigvæk ikke noget der minder om en rytme, hverken med mad, søvn eller andet, men pyt - hun får lov til at styre sagerne... Hun bliver ofte lidt urolig når hun har spist, og har svært ved at få bøvset ordentligt. Så vrider hun sig og bliver ked af det, og efter noget tid slår hun nogle ordentlige prutter. Det er synd for hende, for det gør ondt, men der er ikke noget af det vi har prøvet at gøre for hende, der virker. Det er heldigvis ikke lang tid af gangen at hun er ked, så det hører til i småtingsafdelingen. Jeg tror måske det skyldes de der D-dråber, men er ikke sikker.
Smilla, vores store datter, er helt vild med hende, og det gør mig simpelthen så glad... Hun har jo været enebarn i 5½ år, så det er lidt af en forandring for hende. Heldigvis er synes hun, at det er fantastisk at være storesøster
.
Dagene flyver afsted, og det er langt fra hver dag jeg får åbnet min computer. Hvis det fortsætter på denne måde, så er det snart august, og så skal jeg starte på job igen 
Hvordan går det hos jer - har ungerne det godt?
KH Astrid
Hejsa...
Dejligt at hører at det går godt

Og fantastisk at storesøster tager det så flot

Det gør lige det hele lidt lettere

Her går det rigtig godt med Elias.. (hov skal da også have skrevet hans FB) Men han kom jo endelig til verden den 6. januar efter en hård hård kamp...
Trods hans unge alder har vi allerede haft ham til lægen.. Da han kom ud havde han en ordentlig fødselsvulst på hovedet.. JM mente den ville forsvinde efter 1-2 dage, da det var meget normalt.. Da vi så kom ud på sygehuset 2 dage efter til PKU og hørescreening, var den stadig lige så stor og hende jm som var der, mente der nok vil gå en lille uge, hun fik dog en børnelæge, en sygeplejerske og anden jm til at se på den også, og de blev alle enige om at den var ganske ufarlig, men hvis den ikke var aftaget efter en uges tid, kunne vi lige prøve at kontakte lægen... Og det gjorde den ikke.. Så vi måtte en tur til lægen for lige at få tjekket at det ikke var noget andet grisk.. Hun var nu også ganske enig i at den var ufarlig, så længe den ikke voksede og han ikke blev sløj var der ingen grund til bekymring.. Så vi nåede lige at blive lidt urolige.. Den ser også lidt vild ud, men de mener det er fordi han har stået skævt på mit bækken i lidt over en måneds tid, så det er derfor jeg har været så øm, og derfor fødslen blev så hård...
Men ud over det er han nu den letteste og skønneste lille fyr... Amningen kører fint, i starten suttede han ikke så længe af gangen, ca 3 min, hvor han så faldt i søvn, så syntes jeg ammede hele tiden.. SP kunne så konstatere at hans tungebånd var for kort, så det har vi fået klippet, og nu sutter han godt til uden at falde i søvn hver gang..

Der er allerede en rimelig rytme i det, han spiser ca hver 3-4 time, så jeg er kun oppe 1 gang om natten ca.. Så det er til at overkomme.. Ellers sover han godt.. Han brokker sig ikke rigtig, så håber han er lige så let som sin storesøster var
Storesøster Alberte er den stoldteste søster i verden.. Hun våger over ham, og mysser ham hver gang hun kan komme til det.. Når han græder kommer hun løbende og siger "rolig rolig lillebror Alberte er lige her"

Det er så sødt.. Så hun klare det SÅ flot..
Det blev lige lidt lang..
Lige lidt billeder af prinsen, den stolte søster og hans bule..