Emils fødsel

Onsdag d. 30 juli 2008:
Sent om aften er vi taget op på fødselsgangen da jeg har fået store smerter og har det virkelig dårlig, og ik har mærket Emil hele dagen, de tjekker og han er self stadig i live og de kommer med en lang snak om at det jo er første gang og så er man mere på vagt og bla bla. Men jeg kan mærke der er et  el andet galt, men de er jo de kloge og vi tager hejm igen.

Torsdag d. 31 juli 2008:
Jeg har det virkelig skidt har ik sovet i 1 døgn nu, mad kan jeg heller ik rigtig få ned, Frank ligner en der har lyst til at skyde mig for at fri mig for de smerter jeg har, bare det at sku tisse er et helved.
Vi får ringet op på fødegangen og kommer derop igen for at blive tjekket da jeg ik har mærket Emil siden de sagde de ku høre ham på deres fine maskine, og de tjekker og der er ik noget galt, men har afsindigt ondt i mit underliv konstant, kan knap gå plus lyserød udflåd, vi bliver sent hjem igen.

Fredag d. 1 August 2008:
Tidligt morgen og har ik sovet i næsten 3 dage pga smerter og næsten ik fået noget at spise, Frank tvinger mig nærmest til at ringe på fødeganegn en igen, og jeg gør det og er ved at bryde sammen i tlf da jeg snakker med dem, vi får afvide at vi bare skal komme, vi venter deroppe i over en time, er ved at falde om af smerte, vi kommer ind og det virker som om hende der kommer ind er rimelig ny, hun få tjekket Emil som jeg slet ik mærker og der er heldigvis stadig liv derinde, hun tjekker forneden og der er ik sket noget, hun tjekker for veer da jeg har mega ondt stadigvæk, vi bliver sent hjem igen selvom jeg virkelig prøver at overbevise hende om at jeg virkeligt har det skidt, men jeg er jo bare første gangs fødende, så er jo bare nervøs.

Fredag d. 1 August 2008:
Sent aften tuller vi derop igen, kan slet ik holde noget ud og så mange dage uden søvn og næsten ingenn mad har ingen godt af. Der kommer sådan en ung og forsigtig en ind og tjekker Emil, først kan hun ik finde ham og jeg er ved at dø, men så finder hun ham og hun tjekker forneden og går.. hmm. så kommer en anden ind og kigger og siger at jeg er åbnet det der svare til en finger og vi skal tage hjem for der sker nok ik noget idag og jeg ku evt drikke en øl for smerterne i nat :-O en øl!! Prøver at få dem til at forstå at jeg bløder næsten ligesom mens men får afvide at det er normalt, vi tager hjem og drikker ik en øl....

Lørdag d. 2 august:
Ligger bare som en sæk kartofler og venter på at der sker noget, har ik sovet i 4 dage nu, og mad er det eneste jeg kan få ned gulerødder, Frank har taget fri i nogle dage nu for at være ved mig, han vil have jeg skal ringe igen pga blødning osv men jeg har opgivet, men om formiddagen får han mig så overtalt til at ringe, og vi skal så derop og vi kommer derop kl 14, der kommer en hel ny en ind og tjekker Emil og tjekker om jeg er åbnet, Emil har det fint jeg er åbnet 3cm, og har virkelig smerter men ingen veer, hun går ud for at snakke med en læge, og vi venter i 1 time, så kommer hun ind og tager ledninger osv af mig og går igen. Hun kommer ind og beer os om at sidde ned og siger at hun gerne vil sætte det igan (yes endelig en fornuftig en) pga smerter så længe og ingen søvn, så vi skal ned på en fødestue og ha et lavament og taget vandet, og jeg har frygtelige smerter, kan knap gå derned, jeg ender med at stå op af et bord for kan slet ik holde noget ud, hun får mig lagt ned og vil tage vandet, men hovsa der var ik noget (nej susanne er jo bare en pylret 1 gangs fødende) Og hun prøver igen for at være sikker og der er intet. Og jeg er jo simpelhen ved at dø. Og så går det bares tærkt hun skal ha tilkaldt en der kan ligge epedural på mig, får 2 drop i som gør herre nade (finder ud af til sidst at de ik har siddet helt ok) Og så vil hun ligge det bælte omkring maven for at høre ham, men kan ik høre ham, så hun finder en elektrode frem som jeg skal have op på hans hoved, og såå kan vi heldigvis høre ham, men lige pludselig virker den ik og den skal skiftes, det gjorde lidt ondt. Jeg er viklet total ind i slanger og ledninger og kan ik vende mig uden hjælp til at styre alt det og kan i det hele taget ik vende mig ordentligt pga smerter, og man kan virkelig se på hende jordmoderen at hun har ondt af mig, kl 17 kommer der endelig en ung en ind og skal ligge epedural på mig han kan ik finde ud af det og jeg er begyndt at få veer der så er ik nemt at sidde stille og jordmoderen sidder nede foran mig og prøver at berolige mig. Til sidst kommer en ældre læge ind og skal ligge den han er bare kold og ligger denind midt i en ve, av for helved svin, yer endnu en slange og holde styr på.Jeg kommer ned igen og det begynder at virke, ahh skønt, gør stadig ondt men slet ik som før, men så lyder alarmen på den epedural fordi der er knæk på slangen, men de får det ordent, sker et par gange og de snakker om at ligge den om, nul ingen skal røre min ryg igen, men de får den heldigvis ordnet. Der kommer lidt grøn vand ud.
Kl 20 kommer presse veerne, og der virker epeduralen ik så jeg er bare helt smadret, jeg har så lidt kræfter tilnage at jeg knap nok kan presse, og de holder mine ben osv og forsvinder et par gange hvor Frank råber mig op igen.
Jeg kan slet ik mere, har så store smerter jordmoderen henter en læge for at høre hva de skal gøre for jeg kan slet ik gøre noget, så kommer der sådan en stram en ind, og de 2 der er ved mig i forvejen forklare hende alt men hun er bare kold og man kan se at hende jormoderen virkelig har ondt af mig da lægen siger 20min mere og står og ser hvor langt mine ben kan komme op imod mit hoved for det er nemmere bla bla bla, er sikker på hun ALDRIG har født selv. Jeg får presset et par gange før jeg simpelhen går så kold jeg ik kan få luft og stopper og skal have luft og de får fundet den ilt ting frem og jeg får den, og lige pludselig ligger der et barn på min mave, hun greb ham i luften han kom bare ud lige pludselig uden jeg pressede el noget. Kl 21:35. Jeg var så færdig jeg ku ik engang græde el noget. Emil giver sig til at spise med det samme. Og så falder han i søvn, og jeg ligger bare kan ik bevæge mig de kommer med mad og drikke, får en hel kande vand jeg skal drikke på en halv time. Vi får så fred i en times tid og så kommer hende der skal tjekke og måle Emil osv, og han er jo så fin. Så vender hun sig om til os og spørger om der er mongoler i familien, hvis jeg kunne bevæge mig var jeg faldet ud af sengen. Og hun tjekkede vores  hænder og jeg har simpelhen en mongolstreg i den ene hånd og det har Emil os. Men han var helt som han skulle være, efter jeg var kommet mig oven på det chok, var jeg chokeret over hun brugte ordet mongol på den måde. Så kom der en sygeplerske ind, jeg skulle ud og tisse så de ku se jeg kunne, fedt skal tisse med tilskuer, men nu sku hun jo først have mig ud på wcet for kunne ik gå, men jeg kommer da derud og får tisset med 3 tilskuer yer. Nåh jeg kommer over i en rigtig seng og Frank får tøj på Emil og han kommer over på min mave og han sover bare. Så kommer hende der fik ham til verden ind for at sige farvel osv og hun havde faktisk fri kl 16 men blev pga mig, og der var kl næsten 24 så er noget af en gang over arbejde. Efter hende kommer der en ind med vores papire og så begynder hun at snakke om prævention, som om deet lige er det jeg tænker på lige der.
Vi kommer ind på barselsgangen og vi bliver puttet sammen i samme seng mig og Emil dejligt. Frank tager hjem (han kan ik sove på sygehuse)

Søndag d. 3 August 2008:
Har fået en lille smule søvn med overhovedt ik nok, kan knap nok sidde i en stol og amme Emil, og han vil ligge der hele tiden, er heldig hvis jeg får ham til at sove i vuggen (som de så fint kalder den plastik ting) og han vil ik ligge på ryggen, så hver gang jeg har lagt ham kommer der en sygeplerske for at vende ham, og det sover han ik ligefrem af. Mine forældre kommer og ser ham, vi passer rimelig meget os selv på vores stue, ligger heldigvis alene.

Mandag d. 4 August 2008
Helved. Blodprøver konstant pga infektion. Drengen vil ikke sove, sygepljerskerne tror jeg er en mælke maskine, må ik give ham en sut da mælken først er ved at løbe til nu, og jeg sidder med ham hele tiden, han sover os på min arm, har ik selv fået søvn, prøver at overbevise dem om at det altså ik er helt normalt at han skal ligge med mit bryst i munden 24-7, men hva ved jeg, jeg er jo bare førstegangs fødende. Jeg sidder og hygger med ham i et af hans vågne øjeblikke og opdager noget i hans hovedbund der hvor elektroden sad, ligner betændelse. Trækker i den magiske snor og der kommer en sygeplerske som vil hente en læge for at hun kan se på det. Lægen kommer og hun konstatere at det er betændelse han har fået. Og det skal presses ud, heldigvis kommer Frank lige i øjeblikket og jeg går ned i den anden ende af gangen imens de gør det, g selv dernede kan jeg høre ham skrige da de presser det ud, ik lige en mors drøm at høre ens barn skrige sådan. Velkommen til blodprøve/betændelses helved.

Tirsdag d. 5 August 2008:
Ingen søvn i nat Emil skriger og skriger og skriger undtagen når han spiser, han har ondt i maven, får taget blodprøver  konstant ligesom jeg, de kommer og fjerner betændelse som os gør ondt på ham, får en halv time på øjet imens Frank holder øje med ham. Er i mit først bad efter fødslen, var da os på tide jeg måtte og kunne det, var super  lækkert.

Onsdag d. 6 August 2008:
Har ik lukket et øje hele natten, har haft 40 i feber og feberkramper så sygepljersken måtte givve Emil mme og vi pumpede mælk ud men hjalp ik på det. Er så træt og er ved  at være godt udkørt og ked af at Frank ik er der om natten og snakker med en sygeplerske om det hele. Frank er der det meste af dagen, kl 18 kommer der en sygeplerske ind, siger at frank skal gå hjem jeg skal ligge mig i min seng og går så igen, kommer tilbage med et hostesaftkop som jeg kalder dem hvor der er mme siger at nu skal jeg sove, frank går og hun giver Emil det og hun ligger ham til at sove, siger at når han vågner igen skal jeg trække i snoren, han sover til kl 21 og jeg trækker i snoren, hun kommer ind, skifter ham, giver ham mme og  går igen, og vi sover igen til kl 1.

Torsdag d. 7 August 2008:
Hende sygepljersken der kom til natten var kold overfor den plan hende den anden havde med at jeg skulle have noget søvn, så har ik sovet hele natten og har fået en sygeplerske til at få Frank til at sove der i nat, det her er ren helved, de vækker Emil konstant for at tage blodprøver el fjernebetændelse, jeg selv er en ren robot, hiver bare ærmet op og ligger mig i sengen når de kommer med vognen til blodprøver, Emils hæle er fuldstændig ødelagt og mine arme ligner nålepuder. Kan snart ik det her mere.Imorges da jeg vågnede tog sygeplejersken Emil på  armen og gik og satte et skilt på døren " Mor skal have ro så barnet kan gro" og så var han el kontorbaby den morgen og et par gange i løbet af dagen var han med hende der ude, kan se deres kontor fra mit værelse og så rigtig hyggeligt ud, han lå på hende arm imens hun ordnede ting på computeren, han døjer stadig med maven, så han sover på min mave når vi sover om natten.

Fredag d. 8 August 2008:
Vil gerne snart hjem nu, så vi trækker i snoren for at høre om hvornår vi kan komme hjem med hensyn til betændelse og infektion osv. Og der kommer en ung og snobbet sygeplejerske ind og siger at jeg ik ik kan komme hjem før de har snakket med kommunen og så siger hun egentlig ikke mere og går igen, mig og Frank kigger på hinanden fuldstændig uforstående for hva der lige skete der og trækker i snoren igen og hun kommer tilbage og fortæller at de havde opserveret at jeg havde været irriteret på Emil, men hun vil igen ik rigtig formulere sig så vi forstår hva der foregår, virker nærmest som om at de vil tage Emil, vi vælger at vente til vagtskifte og spørge en anden sygeplejerske om hva der lige foregår her.
Hun kommer ned og jeg siger virkelig gal i hovedt hva der foregår og at jeg ik har tænkt mig at banke Emil og lukke ham inde i et skab når jeg kommer hjem, hun små girner lidt af den kommentar og siger hun vil undersøge det, hun kommer tilnage med en masse papire og siger at der er noteret en dag at jeg var irriteret på Emil og måtte jo  så lige forklare at det har jeg aldrig været!! Og så læser hun i papirene at jeg har panisk angst osv og det var derfor jeg boede alene på en stue... Ved så ik lige hvor de har det fra. Og hun ender så med at sige at jeg ik har noget at være nervøs for men at de gerne vil snakke med en sp før jeg kommer hjem.

Lørdag d. 9 August 2008:
Er virkelig udkørt over at have Emil til at hænge i mit bryst hele tiden, hvis det er sådan det skal være vil jeg ik amme. Er den samme sygeplejerske som igår som forklarede mig det hele som er her idag og hun er rigtig sød, så vælger at snakke med hende om det med amning, og hun siger at hvergang han vågner skal jeg kalde på hende, og det gør jeg så. Lige inden hendes vagt er slut kalder jeg igen igen og hun kommer ind, og kan jo godt se at det jo ik lige er helt normalt han skal hænge der og giver ham en sut og så sover han videre, han havde brug for at sutte hele tiden, så den hjalp bare helt vildt, endelig en der forstår. Det går rimelig oki nu, og er mere rolig over det hele nu, havde ham med ude i frisk luft idag, har fået barnevognen herop så jeg kan komme lidt ud.

Søndag d. 10 August 2008:
JEG VIL HJEM. Jeg er efterhånden ved at være inde i en rytme her på sygehuset så det næsten er mit hjem, rummet er jo indrettet efter mig, har jo en hel garderobe heroppe, alle mine hygiejne ting osv, tøj til Emil sko og barnevogn inde på stuen. har væreet ude og gå en go tur idag, Frank var med til at støtte mig da jeg ik kan gå så godt. Sygeplejersken er her os idag og kommer nogengane ind og snakker lidt, rigtig hyggeligt. Fik taget de sidste blodprøver idag som skulle sendes til dyrkning i århus.

Mandag d. 11 August 2008:
har sover ok i nat, og har fået lov at komme hjem idag WEEE, så kommer der en sp hjem til os imorgen for at snakke, ej det er bare skønt at være hjemme, men var da helt nervøs for de vil beholde ham på barselsgangen, de var alle så glade for ham, ved ik hvor mange gange en sygeplejerske har taget ham med på armen ud til kontoret el hvis de lige sku hente smertestillende til mig.

Tirsdag d. 12 August 2008.
hvor er det skønt at sove i sin egen seng, sp kom idag, hun trådte ind af døren, kom ind i stuen og så Emil, neeeej og ih og åh han var dejligt, satte sig ned ved sidden af mig og kiggede på ham og sagde så til mig om jeg ik var stolt af at have så smuk en baby, han var jo helt perfekt, og det var den kønneste baby hun havde set rigtig længe og den kønneste hun havde nu, ja var nok forkert af hende at sige, men han var så smuk. Det varmede så meget ovenpå alt!!

Emil har nu et ar i hovedbunden

Hold da fast en omgang, dejligt at i endelig fik lov til at komme hjem og at kommunen ikke skulle blandes ind i noget.

Ja puha hvor er man dum når man er førstegangs...

Ja ved min anden fødsel havde jeg lidt vandafgang da jeg var i uge 33 og blev indlagt på OUH, heldigvis lagde lille pigen sig foran hullet, så det ikke sev mere, men skulle jo til tjek alligevel.

Da jeg så er til tjek på Svendborg siger hun FANDME, "Jammen er du nu sikker på at det er sivende vamdafgang du har haft?" "Der er nemlig INGEN 1gangs der har styr på det med fødsler"

Jeg siger til hende "Øhh jeg er 2gangs og har været indlagt på OUH og der står i mine papiere at det var sivende fostervand!!!!! "

Jeg blev bare så gal, de er nogen gange så forbandet kloge at de kan undvære hovdet, måske de skulle prøve at læse ens journaler inden de går ind til patienterne!!

Hilsen cecilie og 3 skønne unger

Puha for pokker altså Susanne, sikke en omgang i var igennem

Godt i fik sådan en dejlig dreng ud af alt besværet

suanne85 skriver:

Søndag d. 3 August 2008:
Har fået en lille smule søvn med overhovedt ik nok, kan knap nok sidde i en stol og amme Emil, og han vil ligge der hele tiden, er heldig hvis jeg får ham til at sove i vuggen (som de så fint kalder den plastik ting) og han vil ik ligge på ryggen, så hver gang jeg har lagt ham kommer der en sygeplerske for at vende ham, og det sover han ik ligefrem af. Mine forældre kommer og ser ham, vi passer rimelig meget os selv på vores stue, ligger heldigvis alene.

Mandag d. 4 August 2008
Helved. Blodprøver konstant pga infektion. Drengen vil ikke sove, sygepljerskerne tror jeg er en mælke maskine, må ik give ham en sut da mælken først er ved at løbe til nu, og jeg sidder med ham hele tiden, han sover os på min arm, har ik selv fået søvn, prøver at overbevise dem om at det altså ik er helt normalt at han skal ligge med mit bryst i munden 24-7, men hva ved jeg, jeg er jo bare førstegangs fødende. Jeg sidder og hygger med ham i et af hans vågne øjeblikke og opdager noget i hans hovedbund der hvor elektroden sad, ligner betændelse. Trækker i den magiske snor og der kommer en sygeplerske som vil hente en læge for at hun kan se på det. Lægen kommer og hun konstatere at det er betændelse han har fået. Og det skal presses ud, heldigvis kommer Frank lige i øjeblikket og jeg går ned i den anden ende af gangen imens de gør det, g selv dernede kan jeg høre ham skrige da de presser det ud, ik lige en mors drøm at høre ens barn skrige sådan. Velkommen til blodprøve/betændelses helved.

Tirsdag d. 5 August 2008:
Ingen søvn i nat Emil skriger og skriger og skriger undtagen når han spiser, han har ondt i maven, får taget blodprøver  konstant ligesom jeg, de kommer og fjerner betændelse som os gør ondt på ham, får en halv time på øjet imens Frank holder øje med ham. Er i mit først bad efter fødslen, var da os på tide jeg måtte og kunne det, var super  lækkert.

Onsdag d. 6 August 2008:
Har ik lukket et øje hele natten, har haft 40 i feber og feberkramper så sygepljersken måtte givve Emil mme og vi pumpede mælk ud men hjalp ik på det. Er så træt og er ved  at være godt udkørt og ked af at Frank ik er der om natten og snakker med en sygeplerske om det hele. Frank er der det meste af dagen, kl 18 kommer der en sygeplerske ind, siger at frank skal gå hjem jeg skal ligge mig i min seng og går så igen, kommer tilbage med et hostesaftkop som jeg kalder dem hvor der er mme siger at nu skal jeg sove, frank går og hun giver Emil det og hun ligger ham til at sove, siger at når han vågner igen skal jeg trække i snoren, han sover til kl 21 og jeg trækker i snoren, hun kommer ind, skifter ham, giver ham mme og  går igen, og vi sover igen til kl 1.

Torsdag d. 7 August 2008:
Hende sygepljersken der kom til natten var kold overfor den plan hende den anden havde med at jeg skulle have noget søvn, så har ik sovet hele natten og har fået en sygeplerske til at få Frank til at sove der i nat, det her er ren helved, de vækker Emil konstant for at tage blodprøver el fjernebetændelse, jeg selv er en ren robot, hiver bare ærmet op og ligger mig i sengen når de kommer med vognen til blodprøver, Emils hæle er fuldstændig ødelagt og mine arme ligner nålepuder. Kan snart ik det her mere.Imorges da jeg vågnede tog sygeplejersken Emil på  armen og gik og satte et skilt på døren " Mor skal have ro så barnet kan gro" og så var han el kontorbaby den morgen og et par gange i løbet af dagen var han med hende der ude, kan se deres kontor fra mit værelse og så rigtig hyggeligt ud, han lå på hende arm imens hun ordnede ting på computeren, han døjer stadig med maven, så han sover på min mave når vi sover om natten.

Fredag d. 8 August 2008:
Vil gerne snart hjem nu, så vi trækker i snoren for at høre om hvornår vi kan komme hjem med hensyn til betændelse og infektion osv. Og der kommer en ung og snobbet sygeplejerske ind og siger at jeg ik ik kan komme hjem før de har snakket med kommunen og så siger hun egentlig ikke mere og går igen, mig og Frank kigger på hinanden fuldstændig uforstående for hva der lige skete der og trækker i snoren igen og hun kommer tilbage og fortæller at de havde opserveret at jeg havde været irriteret på Emil, men hun vil igen ik rigtig formulere sig så vi forstår hva der foregår, virker nærmest som om at de vil tage Emil, vi vælger at vente til vagtskifte og spørge en anden sygeplejerske om hva der lige foregår her.
Hun kommer ned og jeg siger virkelig gal i hovedt hva der foregår og at jeg ik har tænkt mig at banke Emil og lukke ham inde i et skab når jeg kommer hjem, hun små girner lidt af den kommentar og siger hun vil undersøge det, hun kommer tilnage med en masse papire og siger at der er noteret en dag at jeg var irriteret på Emil og måtte jo  så lige forklare at det har jeg aldrig været!! Og så læser hun i papirene at jeg har panisk angst osv og det var derfor jeg boede alene på en stue... Ved så ik lige hvor de har det fra. Og hun ender så med at sige at jeg ik har noget at være nervøs for men at de gerne vil snakke med en sp før jeg kommer hjem.

Lørdag d. 9 August 2008:
Er virkelig udkørt over at have Emil til at hænge i mit bryst hele tiden, hvis det er sådan det skal være vil jeg ik amme. Er den samme sygeplejerske som igår som forklarede mig det hele som er her idag og hun er rigtig sød, så vælger at snakke med hende om det med amning, og hun siger at hvergang han vågner skal jeg kalde på hende, og det gør jeg så. Lige inden hendes vagt er slut kalder jeg igen igen og hun kommer ind, og kan jo godt se at det jo ik lige er helt normalt han skal hænge der og giver ham en sut og så sover han videre, han havde brug for at sutte hele tiden, så den hjalp bare helt vildt, endelig en der forstår. Det går rimelig oki nu, og er mere rolig over det hele nu, havde ham med ude i frisk luft idag, har fået barnevognen herop så jeg kan komme lidt ud.

Søndag d. 10 August 2008:
JEG VIL HJEM. Jeg er efterhånden ved at være inde i en rytme her på sygehuset så det næsten er mit hjem, rummet er jo indrettet efter mig, har jo en hel garderobe heroppe, alle mine hygiejne ting osv, tøj til Emil sko og barnevogn inde på stuen. har væreet ude og gå en go tur idag, Frank var med til at støtte mig da jeg ik kan gå så godt. Sygeplejersken er her os idag og kommer nogengane ind og snakker lidt, rigtig hyggeligt. Fik taget de sidste blodprøver idag som skulle sendes til dyrkning i århus.

Mandag d. 11 August 2008:
har sover ok i nat, og har fået lov at komme hjem idag WEEE, så kommer der en sp hjem til os imorgen for at snakke, ej det er bare skønt at være hjemme, men var da helt nervøs for de vil beholde ham på barselsgangen, de var alle så glade for ham, ved ik hvor mange gange en sygeplejerske har taget ham med på armen ud til kontoret el hvis de lige sku hente smertestillende til mig.

Tirsdag d. 12 August 2008.
hvor er det skønt at sove i sin egen seng, sp kom idag, hun trådte ind af døren, kom ind i stuen og så Emil, neeeej og ih og åh han var dejligt, satte sig ned ved sidden af mig og kiggede på ham og sagde så til mig om jeg ik var stolt af at have så smuk en baby, han var jo helt perfekt, og det var den kønneste baby hun havde set rigtig længe og den kønneste hun havde nu, ja var nok forkert af hende at sige, men han var så smuk. Det varmede så meget ovenpå alt!!

Emil har nu et ar i hovedbunden

 sider her og og føler virklig med dig, hold da op en omgang du har været i gemmen..... Jeg syndes du er sej for du kom i gemmen det selv om det var en hård omgang..... Og du har jo bare verdens dejligste dreng

MORJESPERSEN skriver:

 sider her og og føler virklig med dig, hold da op en omgang du har været i gemmen..... Jeg syndes du er sej for du kom i gemmen det selv om det var en hård omgang..... Og du har jo bare verdens dejligste dreng

Mange tak Ja kom igennem. Men vil sige at det sidder der stadigvæk, desværre.

Håber næste gang, hvis den kommer at det vil gå bedre

suanne85 skriver:

Mange tak Ja kom igennem. Men vil sige at det sidder der stadigvæk, desværre.

Håber næste gang, hvis den kommer at det vil gå bedre

Det kan jeg godt forstå!!!!!

Men jeg syndes nu du er sej.... Håber du har fået snakket med en omkring din fødsel, jeg har ikke haft sådan en hård fødsel som jeg men hvor har jeg fortrut jeg ikke fik den snakket i gemmen på sygehuset, for tænker ofte på den.

MORJESPERSEN skriver:

Det kan jeg godt forstå!!!!!

Men jeg syndes nu du er sej.... Håber du har fået snakket med en omkring din fødsel, jeg har ikke haft sådan en hård fødsel som jeg men hvor har jeg fortrut jeg ikke fik den snakket i gemmen på sygehuset, for tænker ofte på den.

Nej det har jeg ikke, for jeg ville bare hjem dengang. Og ville jo ikke grave mere  i det hvis de nu fik en eller anden ide om noget. Så skulle bare hjem og passe ham selv og vise at jeg godt kunne.

Tror også han er forkælet efter det, men sådan er det nu desværre...

 

Har nogengange tænkt på om jeg skulle have snakket med en, men har aldrig gjort det.