Kære alle,
Desværre må jeg melde mig ude af gruppen...
Dette er mest til dem jeg har haft glæde af at følges med indtil nu.
Jeg var til eksamen igår og var på et tidspunkt på toilettet og så at jeg var begyndt at bløde. Ikke så meget men det var frisk blod hvilket var lidt bekymrende. Jeg havde ingen smerter men lægen var alligevel så sød at få mig henvist til en gynækolog. Han er det sødeste menneske der findes men kunne desværre ikke finde noget foster tidsvarende til 9+5. Meget grim overraskelse! Havde helt klart ikke regnet med at det var den meling jeg skulle have når nu jeg stort set ikke har mærket til det.
Men det var desværre sandt og vi skal på hospitalet idag og få det endeligt bekræftet og se om der skal en udskrabning til. Vi græd begge to meget igår (jeg har aldrig set min kæreste græde) men det går lidt bedre idag. Men det er alligevel så forvirrende at ens frygt er blevet ægte.
Det gode for os er at det gik stærkt med at blive gravid så vi må op på hesten igen.
Men jeg vil bare sige at jeg faktisk er rigtig glad for at folk har skrevet om deres tidlige aborter, for det hjælper lige nu at vide at det kan gå lynhurtigt med at blive gravid igen.
Og det er ikke fordi min kæreste og jeg kan tænke hvor lige os, for det er så mange det rammer at det er mere tilfældigt end sort uheld.
Så derfor tak til alle i søde og åbne mennesker der dele både det skønne og det mindre skønne. Jeg håber snarligt at vende tilbage og jeg kan måske lige skrive en besked herinde når det er lykkes igen!
Mange varme hilsner A.
Anmeld
