Hjælp vedr. frivillig tvangsfjerning..

Jeg har for nylig blevet ramt af depression samt en form for panik angst. Jeg har det rigtig dårligt for tiden og har meget svært ved at overskue mine børn pt. 

Hvis man nu valgte frivilligt at børnene skulle bo hos en anden familie til man har det godt igen hvordan ville man stå når man igen havde fået det godt og var parat til at få børnene hjem igen, ville man kunne det? for er os bare bange for at hvis jeg bare lader som ingenting og fortsætter hverdagen ( jeg er meget alene med børnene da min kæreste arbejder meget) den ene har jeg sammen med ham mens den anden er med min eks. så er jeg bange for at jeg bryder fuldstændig sammen og så i sidste ende ikke ville kunne magte dem overhovedet.. Det skal lige siges at jeg starter i behandling på mandag. Tak fordi du læste med 

Anonym skriver:

Jeg har for nylig blevet ramt af depression samt en form for panik angst. Jeg har det rigtig dårligt for tiden og har meget svært ved at overskue mine børn pt. 

Hvis man nu valgte frivilligt at børnene skulle bo hos en anden familie til man har det godt igen hvordan ville man stå når man igen havde fået det godt og var parat til at få børnene hjem igen, ville man kunne det? for er os bare bange for at hvis jeg bare lader som ingenting og fortsætter hverdagen ( jeg er meget alene med børnene da min kæreste arbejder meget) den ene har jeg sammen med ham mens den anden er med min eks. så er jeg bange for at jeg bryder fuldstændig sammen og så i sidste ende ikke ville kunne magte dem overhovedet.. Det skal lige siges at jeg starter i behandling på mandag. Tak fordi du læste med 

Jeg var ved at få taget mit barn, og var lige ved at gå med til det frivilligt, men fik en advokat på sagen og ha rådede mig til IKKE at gå med til det frivilligt, for det er det samme som at sige du er enig i at der er noget galt i følge kommunen og så bliver møg hamrende svært at få barnet hjem igen.

Jeg vandt sagen mod kommunen og de nåede ikke at fjerne min datter

Anonym skriver:

Jeg har for nylig blevet ramt af depression samt en form for panik angst. Jeg har det rigtig dårligt for tiden og har meget svært ved at overskue mine børn pt. 

Hvis man nu valgte frivilligt at børnene skulle bo hos en anden familie til man har det godt igen hvordan ville man stå når man igen havde fået det godt og var parat til at få børnene hjem igen, ville man kunne det? for er os bare bange for at hvis jeg bare lader som ingenting og fortsætter hverdagen ( jeg er meget alene med børnene da min kæreste arbejder meget) den ene har jeg sammen med ham mens den anden er med min eks. så er jeg bange for at jeg bryder fuldstændig sammen og så i sidste ende ikke ville kunne magte dem overhovedet.. Det skal lige siges at jeg starter i behandling på mandag. Tak fordi du læste med 

Jeg har haft en fod lidt indenfor i sådanne sager (på en pædagogisk familieinstitution). Og det er ikke nogen hemmelighed, at det er lettere for moderen at 'gøre krav' på sine børn igen hvis det er en frivillig anbringelse end hvis det var en tvang. 

Jeg synes det er en rigtig god ide at tage imod hjælpen nu, for som du selv siger vil det ikke blive lettere med tiden, hvis du bare lader stå til Håber på det bedste for jer. 

Dobbelt..

Doffie skriver:

Jeg var ved at få taget mit barn, og var lige ved at gå med til det frivilligt, men fik en advokat på sagen og ha rådede mig til IKKE at gå med til det frivilligt, for det er det samme som at sige du er enig i at der er noget galt i følge kommunen og så bliver møg hamrende svært at få barnet hjem igen.

Jeg vandt sagen mod kommunen og de nåede ikke at fjerne min datter

Det er ikke min erfaring?

En af vores 'mødre' på institutionen snakkede endda med en fra en forældre-forening, der kunne oplyse hende om alle hendes rettigheder og hvorledes hun burde takle sagen - og de fortalte hende, at det klart villevære en fordel at gå med til en frivillig, hvis det kom dertil, for så ville hun med meget større sikkerhed kunne få hendes barn igen med tiden. Dette kan være meget sværer hvis den ender i en tvang. 

At du vandt sagen var jo godt, men havde ddu nu ikke vundet og var det så endt med en tvangsanbringelse frem for en frivillig, så havde du i sidste ende stået bedre med en frivillig. Men det er jo en vurderingssag fra sag til sag, om hvordan man ville stå hvis man 'tog kampen op'. Nogle ville have tabt på forhånd nærmest. Det havde du ikke. 

Gigl skriver:

Det er ikke min erfaring?

En af vores 'mødre' på institutionen snakkede endda med en fra en forældre-forening, der kunne oplyse hende om alle hendes rettigheder og hvorledes hun burde takle sagen - og de fortalte hende, at det klart villevære en fordel at gå med til en frivillig, hvis det kom dertil, for så ville hun med meget større sikkerhed kunne få hendes barn igen med tiden. Dette kan være meget sværer hvis den ender i en tvang. 

At du vandt sagen var jo godt, men havde ddu nu ikke vundet og var det så endt med en tvangsanbringelse frem for en frivillig, så havde du i sidste ende stået bedre med en frivillig. Men det er jo en vurderingssag fra sag til sag, om hvordan man ville stå hvis man 'tog kampen op'. Nogle ville have tabt på forhånd nærmest. Det havde du ikke. 

Det er ikke hvad advokaten sagde til mig, nu kan jeg ikke huske hans navn (flot) men han har specialisseret sig indenfor den slags børnesager, så formoder han ved hvad han snakker om

Men ja, det er nok forskelligt fra sag til sag

Doffie skriver:

Det er ikke hvad advokaten sagde til mig, nu kan jeg ikke huske hans navn (flot) men han har specialisseret sig indenfor den slags børnesager, så formoder han ved hvad han snakker om

Men ja, det er nok forskelligt fra sag til sag

Ja det må man gå ud fra
Ja jeg tror han må have vurderet dine 'chancer' ud fra nogle facts. Og heldigt at man ikke bare skærer alle sager over én kam. 

Gigl skriver:

Ja det må man gå ud fra
Ja jeg tror han må have vurderet dine 'chancer' ud fra nogle facts. Og heldigt at man ikke bare skærer alle sager over én kam. 

Ja heldigvis for det

Gigl skriver:

Jeg har haft en fod lidt indenfor i sådanne sager (på en pædagogisk familieinstitution). Og det er ikke nogen hemmelighed, at det er lettere for moderen at 'gøre krav' på sine børn igen hvis det er en frivillig anbringelse end hvis det var en tvang. 

Jeg synes det er en rigtig god ide at tage imod hjælpen nu, for som du selv siger vil det ikke blive lettere med tiden, hvis du bare lader stå til Håber på det bedste for jer.