Terminen sagde d. 27/12-2012, og da vi passerede den dato var jeg dybt frustreret, for havde da forventet at føde før jul - men lillebror ville det altså anderledes

Natten til d. 3/1-13 skete der så endelig noget... Jeg vågnede omkring kl. 03 og kunne fornemme lidt småveer, som på en time tog til og blev regelmæssige, men ikke så slemme...
Jeg ringede til fødegangen og aftalte at vi lige skulle have fat i pasningen til storebror og så skulle jeg ringe en time efter.
Mormor kom og jeg ringede igen til fg og fik besked på at komme stille og roligt derind.
Vi var derinde ved en halv 7 tiden, jeg fik en fødestue, blev tjekket og var 3-4 cm åben og med 1 cm livmoderhals tilbage.
Fik en klysma og så ventede vi på at der var vagtskifte kl. 7
Vi fik en fantastisk jordemoder og en sød studerende, som skulle overvære og deltage i sin første fødsel, så hun var meget spændt.
Jeg kom i badekar ved en 8 tiden og var meget overskudsagtig mellem veerne som kom regelmæssigt.
Da jeg havde ligget der i en 3 timer kom jeg op og blev undersøgt af både JM og den studerende (som skulle undersøge for første gang - hun var MEGET forsigtig

) der var også 2 studerende som var på fødegangen for første gang inde og kigge mens jeg blev undersøgt, så der var trangt på stuen.
Skal så lige love for at der kom gang i den da jeg kom op af badet, så jeg var absolut ikke særlig overskudsagtig imellem veerne længere.
Omkring kl. 13 blev jeg igen undersøgt og der var ikke sket ret meget, så vi blev enige om at hun ville tage vandet og da hun gjorde det gik det MEGA stærkt og jeg udvidede mig de sidste cm ved at hun stod og masserede "kanten", kaldte hun den.
Kunne ikke tage stilling til noget som helst da presseveerne kom og blev først dirigeret op på alle 4 med lattergas, som absolut ikke faldt i særlig god jord, så jeg kom ned og sidde på fødeskamlen(hvilket er en hel genial opfindelse, hvis man som mig ikke har kunnet holde ud at ligge på ryggen under hele graviditeten)
Efter 4-5 presseveer og en masse skrig og skrål om at jeg ikke turde presse med fordi det gjorde så p.... ondt, kom vores lillebror Laurits til verden kl. 13.29, helt perfekt og enormt dejlig - ligner sin storebror helt vildt

Fik en 2. Gradsbristning og blev syet samme steder som sidst.
Han vejede 4220 gr. Og målte 53 cm
Vi var hjemme ved den stolte storebror 4 timer efter - skønt!!
Vi har haft en lidt hård start med indlæggelse til observation for feber, men vi er hjemme igen og han er så dejlig nem!!
Så det var en helt helt anderledes og længere fødsel end første gang som startede med vandafgang og fødsel 6 timer senere. Men det var bestemt ikke en dårligere fødsel, for jeg kunne følge med veerne denne gang og var meget mere tilstede

Tak fordi du læste med