Fortryder I, i ikke ventede?

Først og fremmest: jeg er anonym, fordi jeg ikke ønsker at blive genkendt herinde, da ingen ved, at vi overvejer PB.

Lige lidt forhistorie, så i bedre kan svare

Jeg er 20 år, min kæreste er 22. (21 og 23 år om 3 mdr)

Vi har begge uddannelse, sosu hjælper og finansøkonom.

Vi har bil, lejlighed med egen have, job og styr på vores liv. Vi har været sammen i 2 år.

Jeg smed p-pillerne i oktober, og vi er enige om, at vi er klar til børn nu.

Men nu er jeg begyndt at blive i tvivl, om jeg ikke vil vente lidt, og få lidt mere ud af min ungdom. Og samtidig har jeg sindssygt lyst til at stifte familie. Vi går ikke rigtig i byen mere, vi har allerede været på 2 ferier sammen osv.

Jeg kan egentlig kun se fordele i, at få børn mens man er ung.

Andre der er kommet i tvivl? Og til jer, der var unge da i fik børn; har i "fortrudt" i ikke ventede med børn? Føler i at i er gået glip af jeres ungdom?

Hvad har væreet godt/skidt ved at være unge forældre? Kom med alle erfaringerne

osv. osv...

Knus

Jeg og min kæreste er begge 23 og vores datter er 2 år

Jeg fortryder det på ingen måde ! Selvfølgelig kan der være dage hvor man ville ønske , at man ikke havde nogen man skulle være der for og bare kunne sove hele dagen f.eks. Men sådanne dage er der jo også hvis man bliver forældre som 35-årig

Det "værste" ved at være blevet unge forældre er nok , at vi er de første i vores vennekreds som har stiftet familie .. Så vi (især mig) har mistet en del venner/veninder på det .. Men jeg vil til en hver tid vælge Caroline frem for dem

Jeg synes I skal følge jeres mavefornemmelse !

Anonym skriver:

Først og fremmest: jeg er anonym, fordi jeg ikke ønsker at blive genkendt herinde, da ingen ved, at vi overvejer PB.

Lige lidt forhistorie, så i bedre kan svare

Jeg er 20 år, min kæreste er 22. (21 og 23 år om 3 mdr)

Vi har begge uddannelse, sosu hjælper og finansøkonom.

Vi har bil, lejlighed med egen have, job og styr på vores liv. Vi har været sammen i 2 år.

Jeg smed p-pillerne i oktober, og vi er enige om, at vi er klar til børn nu.

Men nu er jeg begyndt at blive i tvivl, om jeg ikke vil vente lidt, og få lidt mere ud af min ungdom. Og samtidig har jeg sindssygt lyst til at stifte familie. Vi går ikke rigtig i byen mere, vi har allerede været på 2 ferier sammen osv.

Jeg kan egentlig kun se fordele i, at få børn mens man er ung.

Andre der er kommet i tvivl? Og til jer, der var unge da i fik børn; har i "fortrudt" i ikke ventede med børn? Føler i at i er gået glip af jeres ungdom?

Hvad har væreet godt/skidt ved at være unge forældre? Kom med alle erfaringerne

osv. osv...

Knus

jeg var 19 da jeg ventede vores søn, min kæreste 26, vi har ikke et sekund fortrudt eller været i tvivl, og vi kan kun se fordele i at være unge forældre ))

og nu hvor i har helt styr på jeres liv, med bolig, økonomi uddannelse og job osv og i virkelig gerne vil stifte familie så GØR DET !

det er det bedste i verden, og efter min menning er det menningen med Livet at få de kære Børn 100 %

du tvivler nok lidt, fordi det er en STOR ting at blive forældre men det er os bare så dejligt.

og hvis du og kæresten ikke har lysten til Byen hver weekend og i har oplevet ting sammen ( bare jer to) og i er tilfredse , så tror jeg at det vil blive fantastisk for jer... man kan jo stadig gøre en masse sammen selvom man får børn

man har familie og venner der også står til rådighed og skal have lov at passe en gang imellem

iiiih du kan nok godt høre på mig jeg synes i skal gøre det

 

MariaKyedDK skriver:

jeg var 19 da jeg ventede vores søn, min kæreste 26, vi har ikke et sekund fortrudt eller været i tvivl, og vi kan kun se fordele i at være unge forældre ))

og nu hvor i har helt styr på jeres liv, med bolig, økonomi uddannelse og job osv og i virkelig gerne vil stifte familie så GØR DET !

det er det bedste i verden, og efter min menning er det menningen med Livet at få de kære Børn 100 %

du tvivler nok lidt, fordi det er en STOR ting at blive forældre men det er os bare så dejligt.

og hvis du og kæresten ikke har lysten til Byen hver weekend og i har oplevet ting sammen ( bare jer to) og i er tilfredse , så tror jeg at det vil blive fantastisk for jer... man kan jo stadig gøre en masse sammen selvom man får børn

man har familie og venner der også står til rådighed og skal have lov at passe en gang imellem

iiiih du kan nok godt høre på mig jeg synes i skal gøre det

 

Og forresten ...... jeg havde kun været sammen med min kæreste i 1½ måned da jeg blev gravid og vi er stadig sammen idag på 7 år og venter barn nummer 2.

Det er en meget svært spørgsmål.

Jeg har 20 da jeg fik min søn. Det var uplanlagt og selvom min daværende kæreste og jeg havde været sammen længe, så er vi altså ikke sammen i dag. Jeg måtte deværre på kontanthjælp også, så tilværelsen var ikke helt nem. Så set i bakspejlet ville jeg ønske omstændighederne havde været anderledes.

MEN jeg ER trods alt glad for at jeg fik min søn i min unge alder Det er dejligt at være ung mor. Og nu står jeg og skal have nr 2 i en alder af 25 Så jeg ville egentlig heller ikke ønske det spor anderledes på nuværende tidspunkt hvor mit liv kører, jeg er snart fædiguddannet, jeg har den skønneste kæreste og bonusfar til min søn, etc.. 

Hej

Jeg må vel kaldes en ung mor. Jeg/vi fik vores første barn Da jeg var 18 og min mand 21. Det var ikke planlagt, men vi blev enige om at det ville vi gerne. Vi legede et hus (hvor vi stadig bor) og alt gik fantastisk! Vi har nu lige fået nr. 3. i en alder af 28 og 31 og har været sammen i 12 1/2 år. Jeg syntes det er fantastisk at være ung mor. har aldrig fortrudt og kommer heller aldrig til det! Jeg var tidligt ung og gik tidligt i byen, så syntes jeg har været ung, dog uden at være det så længe. Men nok! Jeg elsker rollen som mor, det er det største! Det eneste jeg fortryder er at jeg aldrig fik en uddannelse. Min mand har fået en fin uddannelse og tjener heldigvis godt, som jeg så ikke gør. Men kan jo nå det endnu! 

Så fra mit synspunkt kan jeg kun anbefale det

held og lykke!

Anonym skriver:

Først og fremmest: jeg er anonym, fordi jeg ikke ønsker at blive genkendt herinde, da ingen ved, at vi overvejer PB.

Lige lidt forhistorie, så i bedre kan svare

Jeg er 20 år, min kæreste er 22. (21 og 23 år om 3 mdr)

Vi har begge uddannelse, sosu hjælper og finansøkonom.

Vi har bil, lejlighed med egen have, job og styr på vores liv. Vi har været sammen i 2 år.

Jeg smed p-pillerne i oktober, og vi er enige om, at vi er klar til børn nu.

Men nu er jeg begyndt at blive i tvivl, om jeg ikke vil vente lidt, og få lidt mere ud af min ungdom. Og samtidig har jeg sindssygt lyst til at stifte familie. Vi går ikke rigtig i byen mere, vi har allerede været på 2 ferier sammen osv.

Jeg kan egentlig kun se fordele i, at få børn mens man er ung.

Andre der er kommet i tvivl? Og til jer, der var unge da i fik børn; har i "fortrudt" i ikke ventede med børn? Føler i at i er gået glip af jeres ungdom?

Hvad har væreet godt/skidt ved at være unge forældre? Kom med alle erfaringerne

osv. osv...

Knus

Til dels. 

Fortryder ikke barnet, men fortryder MEGET a jeg ikke tog uddannelsen færdig først. Man skal have MEGET overskud i økonomien for at kunne læse og have børn. 

Jeg ville ønske vi havde været på lidt flere rejser og kæresteting som det. 

Så ja, mit råd til de fleste unge, vent. Nyd de ting som er meget svære at nå/gennemføre når der også er et barn at tahe med/tage hensyn til

Anonym skriver:

Først og fremmest: jeg er anonym, fordi jeg ikke ønsker at blive genkendt herinde, da ingen ved, at vi overvejer PB.

Lige lidt forhistorie, så i bedre kan svare

Jeg er 20 år, min kæreste er 22. (21 og 23 år om 3 mdr)

Vi har begge uddannelse, sosu hjælper og finansøkonom.

Vi har bil, lejlighed med egen have, job og styr på vores liv. Vi har været sammen i 2 år.

Jeg smed p-pillerne i oktober, og vi er enige om, at vi er klar til børn nu.

Men nu er jeg begyndt at blive i tvivl, om jeg ikke vil vente lidt, og få lidt mere ud af min ungdom. Og samtidig har jeg sindssygt lyst til at stifte familie. Vi går ikke rigtig i byen mere, vi har allerede været på 2 ferier sammen osv.

Jeg kan egentlig kun se fordele i, at få børn mens man er ung.

Andre der er kommet i tvivl? Og til jer, der var unge da i fik børn; har i "fortrudt" i ikke ventede med børn? Føler i at i er gået glip af jeres ungdom?

Hvad har væreet godt/skidt ved at være unge forældre? Kom med alle erfaringerne

osv. osv...

Knus

Nu er jeg godt nok lige blevet 24 år og har en kæreste på 26 år - vi venter vores første om 14 dage 

 

Men, jeg stod for 2 år siden og fik af vide at jeg ikke kunne få børn ligeså nemt som alle andre - det var nedslående og ødelæggende  Så hvis jeg skulle vælge imellem ungdom og børn så ville jeg helt klart vælge børn.

Det første der røg ud af munden på mig den gang, var at jeg sagde til min kæreste at jeg ville have børn NU og vi gik derfor igang med det samme (han var meget forstående selvom vi egentligt skulle vente og jeg skulle have min uddannelse osv)

I dag kan jo kun sidde og tænke på hvor ked af det jeg ville være på folks vegne hvis de pludselig stod i samme situation som mig - pludselig at få slynget sådan noget i ansigtet  Og der kan jo være alverdens grund til at man får sådan en nyhed.

 

Jeg ved godt at mange er uenige med mig - men man vil altid kunne tage til en fest, men man kan ikke altid få børn og du siger jo selv du ikke gider og feste sådan helt vildt 

 

Og nu er det jo et stort skridt for jer  Så kan da sagtens forstå at det kan tage pusten lidt fra en, men tror så bestemt aldrig at i vil fortryde det hvis i tager skridtet.

Håber i/du tager den rigtige beslutning for jer 

Jeg var 21 da jeg fik mit første barn og 23 med nummer 2 jeg har aldrig fortrudt at jeg ikke ventede. Føler ikke jeg er gået glip af noget og har da været 9 gange ude og rejse med dem. Idag er jeg 29 år og gravid med nummer 3

Vi er her begge 22 og venter barn nr. To ., 

vi fortryder på ingen måde at vi fik dem imens vi uddanner os  

det er der mange grunde til:

-mange ferier med børnene

- tidlig fri ift. Dem der arbejder

- forståelse mht. Fravær

- det er en 17 timers arbejds uge 

det er fantastisk, og har ingen indflydelse på skolen, udover at jeg har børn jeg skal hjem til i modsætning til dem som ikke har det tit tager videre efter skole sammen .. Men både mine og mandens karektere er i top  

men det kræver at BEGGE parter er klar til at droppe by livet.. Kjeg har været ædru i to år, og manden har nu ikke drukket i seks måneder (heller ikke nytår) så det skal man være klar til at give afkald på