Nu kunne jeg godt bruge jeres hjælp og gode råd

og naturligvis vælger jeg lige at være ano, hvorfor finder i ud af, men i ved jo nøjagtig hvem jeg er!

Teenagere...fårk jeg er så monster træt...hvordan knækker man lige den kode?

Lige nu slåsser jeg med en af slagsen, og dahm, hvor er det sindsygt hårdt!!!
Lige nu gider DEN ikkeat arbejde, DEN er i gang med en læseferie, og det gider DEN næsten heller ikke at gøre noget ud af, DEN har sin kærste på besøg konstant, og de æder og drikker mig ud af huset, når jeg kommer hjem fra job, er der ikke rørt en finger, alt opvask er pænt gemt til mig, på køkkenbordet, for hvis nu at opvaskeren er ren, så overkommer man ikke at tømme den!
Vasketøj, er en historie for sig selv, når DEN for en gangs skyld rydder op, så smider man for en uges tøjforbrug ud i vasketøjskurven, problemet er bare at med det rod DEN holder sig, så ryger kærstens vasketøj med, og det er satme ved at være træls, jeg gider ikke vaske andre folks ungers tøj, jeg har økonomi nok at slåsse med!
Alt det her er bare små glimt af det jeg er irreteret over, hvad der virkelig gør mig vred er at når man begynder at åbne munden over det her, så får man virkelig et svar tilbage, det kan være alt fra: hvordan jeg kan sige den´s kærste ikke må være her, hvorfor jeg bare forsøger at være imod, hvorfor vi må have gæster når den ikke må (alt sammen det teenagere forstår at kæmpe imod med)

problemet er bare at det her med at DEN har besøg står på konstant, og her snakker jeg virkelig konstant!

Efter vi havde haft DEN´S  kærste på "besøg" i over en uge, satte jeg en stopper for det, og sagde farvel og tak, skrev med store ord op og ned om at jeg ikke gad at have besøg igen før der lige som skete noget på jobområdet, og at jeg ikke havde økonomi til at fodre på en ekstra logerende hver eneste dag.
Både jeg og min bedre halvdel er ved at være godt trætte af det skal forgå her hver eneste dag, når vi kommer hjem fra job.
Nå enden blev at jeg satte en stopper for at DEN´S kærste skulle sove her og spise her.
Når man deler sådan en besked ud forventer jeg at man kan forstå den, og forstår at jeg ikke gider have besøg hver eneste dag.
Men den regel bliver også gradbøjet, så nu forgår det på den her måde:

Klokken kvart i syv om morgenen, kan jeg høre min dør gå, og så står DEN´S kærste her, 10 min. før jeg selv skal afsted, så har de huset hele dagen, selv om DEN godt ved jeg ikke gider det, så ædes der, der soves, der slappes af, og når jeg kommer hjem fra job, går de over og handler ind, så DEN´S kærste kan få noget at spise, provokerende nok, er det som om DEN forsøger at gå helt ud til min grænse, der hvor jeg ikke overkommer at bunde mere! Kærsten tager så hjem sent ud på aftenen, og kommer igen næste morgen.
DEN høre ikke at vi har behov for at være os selv, den høre ikke sin mindre søskende brokke sig over at det pålæg som netop den mindre søskende må spise, bare er forsvundet, tømt ud i løbet af dagen, den vælger at overhøre enhver faresignal.

Jeg har truet med bål og brand, men hvad er det lige jeg skal gøre for at få DEN til at forstå.
Jeg kan sige jeg vil have kostpenge, jeg kan sige jeg ikke sponsere det merforbrug, jeg kan lukke min dør, men i bund og grund er det ikke noget som overhovedet bider på DEN, for DEN gider ikke noget som helst.

jeg skal virkelig bruge et godt råd her, for ellers ender det med jeg begynder at dele øretæver ud, det er jeg virkelig bange for!

I andre med Teenagere, hvad dælen stiller man op, og hvordan knækker man den her kode, og til jer uden teenagere, hvad ville i have gjort, hvad gjorde jeres forældre, og hvordan mener i selv i vil tackle det når i når dertil med jeres poder?

aj det lyder bare overhovedet ikke sjovt!!!!
men.. kan man ikke en dag, stille og roligt... kun jer 2!(ingen pap far)
og snakke om hvad du er træt af!
sige at det er ok DEN har gæster, men at du forventer når du kommer hjem, at huset ikke flyder... opvaskeren må gerne tømmes... for du hader det ligeså meget som DEN. spørg om DEN og kæresten ikke kan være andre steder også.. du må ikke lyde som om du er træt af kæresten.. så går det helt galt..
kan i ikke lave en liste med regler der skal overholdes når man bor i jeres hus.. som gælder for alle!!
og mht kærestens mad, kunne du så ikke be om kost penge... også fra din teenager evt.. hvis DEN er over 18...
lad være med at gå op i et arb der ikke er der, for så blir man sgu træt af det hele.. men selvfølgelig skal der laves et eller andet..
enten søger DEN jobs hele tiden, ellers ordner DEN huset  inden i andre kommer hjem..

ved ikke om noget af det kan bruges, men det er ikke så længe siden jeg var teenager, og kan altså stadig huske lidt af det der med at mor var en pain!!!! og hun blandede sig i alt og var altid stid og sur og brokkende...

håber sgu i finder ud af det

Den er ikke over 18, for så kan jeg love dig for situationen havde været en del anderledes!

jo det kan bruges, men den med jobbet er bare noget bavl, for fortæller jeg først DEN at der intet er at få, så bliver det bare så nemt at lave ingen ting! Lige nu kæmper jeg med at DEN overhovedet gider kigge efter noget.

Jeg vil skynde mig at sige at kærsten er mega sød, og vi har også mange sjove stunder sammen, men det er som om kærsten heller ikke kan fatte et vink med en vognstang!

aj jeg er bare så træt af det, og jo hvis jeg nogen sinde får et øjeblik uden DEN´S kærste er her, så¨må vi have en ordentlig snak om det.
Jeg er bare så fyldt op af at DEN ikke engang kan gå på lokum uden kærsten skal med (bogstavelig talt!)

CHRIST, da vi var ude at få lappet DEN´s skade sammen ved dem i hvide kitler, der måtte jeg tilsidst brøle djævelsk højt, fordi DEN´s kærste sad og slikkede DEN i ørene, mens vi ventede...

CHRIST jeg er så fyldt op til renden!

aj ok det lyder sygt! men sådan er der jo nogen kærester der er... og måske især i den alder!!

kan du ikke nå at fange DEN en aften, og prøve at hører om ikke kan aftale en dag hvor i lige kan snakke sammen uden at kæresten er der? kan du ikke sige at du har lyst til at snakke.... bare så det ikke lyder kommanderende. for det er der meget der gør i et teen hovede!!

 Puha!!! Jeg kan godt forstå, du er hamrende træt af det. Det lyder også voldsomt anstrengende at blive provokeret i den grad. Øv, jeg ved altså ikke, hvad jeg skal give af gode råd, men du får i hvert fald et klap på skulderen.

Jeg har vist selv været sådan en træls teenager på et tidspunkt. Mig og Kasper havde været ude og rejse i et par måneder og havde ingen lejlighed, så vi boede hos mine forældre i en måned (føltes som meget længere), og det var ved at drive min far til vanvid. Vi sov jo længe, lavede ikke noget og forventede nok bare at blive serviceret, for det var jo min mor og far (tsk tsk - i dag kan man forstå dem). Jeg var jo så bare 19 år og flyttede igen.

Jeg husker bare tydeligt, at jeg slet ikke kunne forstå min fars irritation og syntes, han var SÅ træls. Tror ikke man ejer sund fornuft i den alder...

Jeg håber også, du kan komme på tomandshånd, så I kan få snakket sammen, og at det virker.

har i aldrig sagt, at i aldrig ville blive som jeres forældre?

jeg kan huske tydeligt at jeg i hvert fald aldrig ville blive lige så streng som min mor!
og nu, en del år efter tager jeg mig selv i at gøre og sige nøjagtig hvad min mor gjorde... nitte.
men det er jo nok fordi der var noget om det.
men som line skriver, så tror jeg virkelig bare ikke man kan se en skid andet end sig selv når man er teenager...

Jo, det gjorde jeg. Sådan ville jeg ALDRIG være. Jeg havde tilmed en bog jeg begyndte at skrive de ting ned i, som jeg ikke ville gøre. Glemte den dog hurtigt igen. Nu gør jeg alligevel mange ting, som mine forældre gjorde, men de havde nok ret så...