en sag for Magrethe Brun Hansen

vi har det mest omkring sengetid, men pt er vi inde i en god periode

vi har gjort meget ud af at sætte grænserne meget hårdt, så hun ved præcis hvor de og at de kun rykke baglæns når hun skaber sig, dvs der bliver mindre sjov. og nogle af hendes goder bliver fjernet, f.eks historien om aften eller noget andet hun gerne vil,

og så snakker vi meget om hvorfor hun bliver sur, hvad det er der gør hende sur og hvordan man bedst kan fortælle andre man er sur og så måske alligevel være heldig at få sin vilje eller ihvertfald undgå at andre bliver meget sure på en,

og så snakker vi altid om det når hun gør noget godt, og så har vi tøseture, hvor jeg løber og hun cykler(det hendes farvorit) og så hun næsten altid med ude at handle, så vi har alene tid der,

men altså her er det meget i perioder det er slemt, vil sige at efter hun stoppede med speedway blev det langt bedre, det var ligesom, at det var for meget for hende at gå til det

Hej Susan

Puha det lyder som om I en inde i en hård periode med Ea, og det er jo ikke den første.

Jeg kan vist ikke komme med så mange gode råd andre end dem der er givet i forvejen.

Jeg kan kun tilslutte mig at man må konsekvent og holde på sit nej eller ja hvis man først har sagt det ene eller andet!!
Jeg er selv ikke den bedste til det og indimellem oplever vi også ture med Victoria hvor hun bare er sur og utilfreds med alting. Hun kan til tider være så utaknemmelig at man bliver helt flov over hende.

Jeg vil  tage flere af de gode råd der er givet til mig og prøve om jeg kan få bedret Victorias forhold til at se tingene på, og også min egen :-)

Det er dejligt man ved der altid er nogle søde mødre som højst sandsynligt har prøvet det samme og kan komme med gode råd...

Knus Kathrina

Jeg kan kun stemme i og give Tina og Helle ret.
Hold fast i dine meninger. Lad være med at give hende muligheden for et valg. Og så konsekvens!!.. 
Det tager lidt tid, men det virker. Bare hold ud og lad være med at give dig.
De tøsebørn kan være nogle stride kramper engang imellem.. 
Jeg har også haft mine kampe med Katrine og de skal stadig tages med jævne mellemrum selv om hun er fyldt 10 år, men vi er blevet meget bedre til at håndtere det.
Jeg vl gerne høre hendes mening, men vi undgår at begynde at diskutere med hende, hvis vi mener noget. Diskussion er roden til alt ondt. Det er ok at sige "...fordi jeg har sagt det og jeg vil ikke diskutere det med dig. det er mig, der bestemmer".
Så kan de være nok så sure og skælde ud, men når de kan se at det ikke virker efter hensigten forsvinder det ligesom af sig selv. 

Det kan faktisk være lidt morsomt at stå uden for Katrines værelse, når hun er smidt derind. Hun skælder os hæder og ære ud og kalder os navne.. Men det er bag lukket dør og hun skal have lov til at rase ud på værelset, så længe hun ikke ødelægger noget. Hun er god igen, når hun kommer ud igen. Så er tågen ligesom lettet. 

Jeg tænkte lidt på om i har mulighed for at skåne Emil ved at tage ham ind i jeres seng og så smide Ea i seng inde på ungernes værelse. Så kunne i lægge Emil ind når Ea er faldet i søvn. Det er jo vigtigt at Emil ikke bliver påvirket af at Ea tér sig og på den måde ville han i det mindste få sin nattesøvn. Og Ea ville nok brokke sig over at Emil må kommer ind til jer og hun ikke må, men hvis det er noget I bestemmer, så skal det ikke diskuteres eller forklares. Så må hun finde sig i det til hun kan opføre sig ordentligt. 

Håber i fnder en god løsning for det er utrolig opslidende med sådan et barn. Og det er ok at have tudedage, når det hele er kørt op. Tror de fleste prøver det mens de har børn. Man kan jo kun gøre sit bedste og nogle gange er det bare ikke godt nok... En bitter erkendelse!! Men så er det også en sejr når det så lykkes.

De største knus herfra og en rigtig krammer.

Rikke