Øv hvor er jeg frustreret..

Jeg er nødt til at komme af med mine frustrationer et sted. Jeg synes at fødslen af Zarina var en traumatisk oplevelse i sig selv men bagefter, nu, er vi stadigvæk igang med at behandle efterfølgerne.

Jeg bløder stadigvæk og var til læge idag som har sendt mig akut videre i systemet så de kan tjekke om der sidder moderkagerest deroppe siden jeg bløder SÅ meget og hele tiden. Udover det lider mit ene lår af konstant soveri efter epiduralen så nu skal jeg igang med en lang proces med anestæsilæger og forsikringer osv for at sygehuset kan "betale" for at have givet mig den forkert. Hvilket jeg faktisk ikke gider men er nødt til at gøre for at hjælpe andre.

Zarina skal til udvidet hørescreening fordi hun fik sådan noget nasty antibiotika for at behandle en infektion som hun ikke havde og det kan måske gøre at hendes hørelse er skadet og til sidst men ikke mindst så skal vi stadig tjekke om hendes hofter er som de skal være. Jeg er virkelig deprimeret nu. Synes at uanset hvorend jeg vender mig er der hele tiden nye ting som der skal håndteres. Vi kan ikke slippe fri af sygehuset.

Lullaby skriver:

Jeg er nødt til at komme af med mine frustrationer et sted. Jeg synes at fødslen af Zarina var en traumatisk oplevelse i sig selv men bagefter, nu, er vi stadigvæk igang med at behandle efterfølgerne.

Jeg bløder stadigvæk og var til læge idag som har sendt mig akut videre i systemet så de kan tjekke om der sidder moderkagerest deroppe siden jeg bløder SÅ meget og hele tiden. Udover det lider mit ene lår af konstant soveri efter epiduralen så nu skal jeg igang med en lang proces med anestæsilæger og forsikringer osv for at sygehuset kan "betale" for at have givet mig den forkert. Hvilket jeg faktisk ikke gider men er nødt til at gøre for at hjælpe andre.

Zarina skal til udvidet hørescreening fordi hun fik sådan noget nasty antibiotika for at behandle en infektion som hun ikke havde og det kan måske gøre at hendes hørelse er skadet og til sidst men ikke mindst så skal vi stadig tjekke om hendes hofter er som de skal være. Jeg er virkelig deprimeret nu. Synes at uanset hvorend jeg vender mig er der hele tiden nye ting som der skal håndteres. Vi kan ikke slippe fri af sygehuset.

Lullaby skriver:

Jeg er nødt til at komme af med mine frustrationer et sted. Jeg synes at fødslen af Zarina var en traumatisk oplevelse i sig selv men bagefter, nu, er vi stadigvæk igang med at behandle efterfølgerne.

Jeg bløder stadigvæk og var til læge idag som har sendt mig akut videre i systemet så de kan tjekke om der sidder moderkagerest deroppe siden jeg bløder SÅ meget og hele tiden. Udover det lider mit ene lår af konstant soveri efter epiduralen så nu skal jeg igang med en lang proces med anestæsilæger og forsikringer osv for at sygehuset kan "betale" for at have givet mig den forkert. Hvilket jeg faktisk ikke gider men er nødt til at gøre for at hjælpe andre.

Zarina skal til udvidet hørescreening fordi hun fik sådan noget nasty antibiotika for at behandle en infektion som hun ikke havde og det kan måske gøre at hendes hørelse er skadet og til sidst men ikke mindst så skal vi stadig tjekke om hendes hofter er som de skal være. Jeg er virkelig deprimeret nu. Synes at uanset hvorend jeg vender mig er der hele tiden nye ting som der skal håndteres. Vi kan ikke slippe fri af sygehuset.

Hvor er jeg ked af det på jeres vegne, i får lige en krammer her fra

Jeg kan godt forstå du er frustreret, og så alt det oveni at man er blevet en familie og gerne vil nyde hinanden og bare få en normal hverdag op at køre. PUHA...tror dælme også jeg ville føle mig helt nede. Håber virkelig at alt snart vender mod det positive det krydser jeg i hvert fald fingre for

Held og lykke med det hele