Min fødselsberetning:
Lørdag d. 29. december (39+6) fik kæresten og jeg handlet ind og gjort lidt rent, så der var klar til nytårsaften 
Der var jo ikke optræk til noget som helst, så vi fik nok lov til at fejre nytår bare ham og jeg. Meeen, det var Baby ikke helt enig i, for kl. 1 om natten d. 30. december (40+0) begyndte jeg at få veer. De bed lidt og havde en del ondt i lænden, men de var ikke regelmæssige og slemme som sådan.
Kl. 4.30 ringede jeg til den vagthavende jordemor fordi at jeg var begyndt at få rysteture og kastede op når jeg fik en ve. Højst sandsynlig på grund af smerterne, men jeg mærkede ikke veerne når jeg havde travlt med at kaste op 
Jordemoderen og jeg blev enig om at vi lige skulle se tiden an, så længe vandet ikke var gået og at veerne ikke var regelmæssige. Min kæreste vågnede lidt efter med at jeg, igen, brækkede mig, og så fik jeg ham til at lave en varmedunk til min lænd. Han gik igang, og fik også lidt at spise, mens jeg sad i sengen og arbejdede med veerne.
Da varmedunken var færdig og han kom med den, kunne jeg mærke et "plob" fra underlivet, og ville lige tjekke hvad det nu var for noget. Da jeg rejste mig med min kærestes hjælp kunne jeg mærke at vandet gik. Her var kl. ca. 5. Nu tog veerne til, de gik direkte fra uregelmæssige til presseveer (havde ihvertfald voldsom pressetrang) jeg havde grebet fast i døren til badeværelset og en skabslåge og kunne ikke rokke mig en meter. Min kæreste skyndte sig at pakke bilen, men da han var færdig ca. 5.15, var pressetrangen og utrygheden for stor ved mig, så jeg bad ham om at ringe 112. Han fik fat i en sød sygeplejerske, som straks beordrede mig ind og ligge i sengen! Kort tid efter kom der en læge og 2 falkmænd, som fik tjekket fostervandet og hvor langt jeg nu var. Jeg kom med ambulancen omkring kl. 6. og jeg kan sige så meget at det ikke er spor skønt at ligge i en ambulance splitter nøgen, med mega ondt i lænden og veer. Deres "seng" er jo ikke just komfortabel -.-' Jeg blev kun spændt halvt fast, for de kunne ikke komme til for maven og jeg kunne heller ikke arbejde med veerne hvis de havde gjort det. 
Kl. 6.30 ca. ankommer vi til Viborg Sygehus og bliver kørt direkte ind på en fødestue til en jordemor og en læge. De tog rigtig dejligt imod mig, og fik tjekket op på det hele. Falkmændende gav en hurtig statusrapport og fik nævn overfor jordemoderen, "at det jo slet ikke var oppe over med min fødsel" -til det kunne jordemoderen kun svare at inden kl. var 7.00 så havde jeg min Baby i armene. Så kunne vi alle lige tygge lidt på den, jeg tænkte især SHIT! 
Min kæreste ankom kort tid efter at jeg var kommet ind, og så begyndte arbejdet. Jordemoderen guidede mig, og der var en rigtig god stemning på stuen. Der var tid til lidt joken ind i mellem veerne 
kl. 06.51 kom min lille baby til verden, som viste sig at være en lille prinsesse <3 Hun er født med navlestrengen snoet rundt om hals og krop, men var frisk og klar, og skreg med det samme hun kom ud, så alt var vel 
Hun vejede 3500 g og var 54 cm lang <3 Født lige på terminen, 40+0
Jeg fik en 2. grads bristning og blev syet med 12 sting (jeg er ikke sikker, men min kæreste mener at det var hvad jordemoderen fortalte, jeg var lige gået i baby-mode <3 ) Syningen og turen i ambulance er det eneste jeg godt kunne have undværet, men alt i alt er dette hvad jeg vil betegne som min drømmefødsel
Vi blev placeret på patienthotellet, hvor der var en jordemor og en sygeplejerske man kunne ringe til for hjælp. Men ellers var vi egentlig overladt til os selv. Heldigvis var/er prinsessen super dejlig og nem. Så hun sov de første 4 timer indtil at vi vækkede hende for at hun skulle spise. Og sådan har rutinen været siden da.
Hun er i dag 8 dage gammel og har allerede overhalet hendes fødselsvægt, og vejer nu 3680 g og er stadig 54 cm. Hun er begyndt at have lidt flere vågne tider, hvor hun gerne vil pludre og have øjenkontakt med kæresten og jeg 
Det blev lidt lang, men tak for at i læste med - og snydes for et lille billede eller to af prinsessen skal i heller ikke 
