farmor og farfar

Nu står jeg i den her situation at jeg er blevet gravid med en fyr jeg ikke er i forhold med. Han har accepteret at han skal være far (mere eller mindre) men hænger stadig mest i hvor unfair systemet er, og at han skal betale børnepenge. Jeg er helt med på det er proces han skal i gennem og at han sikkert ikke kan forholde sig til noget før barnet er her.
Men min fustration går mest på, at han nægter at fortælle det til sine forældre, han ønsker ikke at de nogensinde skal vide det...

Jeg har sagt at det vil jeg ikke blande mig i, og har jeg heller ikke planer om.. MEN ØV ALTSÅ.. forstår ham simpelten ikke... havde nok lidt ønsket at hvis han pludselig ikke vil være en del af noget alligvel ville mit barn stadig have mulighed for at kende sine bedsteforældre...

forstår slet ikke hvordan man kan "frarøve" sine forældre muligheden for selv at vælge om de vil kende deres barnebarn...  

ved ikke hvor meget debat det her er, men havde simpelthen liiige brug for at komme ud med lidt fustrationer....

Er det mig der er helt urimelig, men burde han ikke fortælle det? Mener, hans barn har vel "krav" til at vide hvem dens familie er....

Er det ikke en mulighed selv at fortælle dem det. Det kunne jo være, de blev vildt glade og meget gerne ville se deres barnebarn. Hvad har du at miste?

linda2009 skriver:

Er det ikke en mulighed selv at fortælle dem det. Det kunne jo være, de blev vildt glade og meget gerne ville se deres barnebarn. Hvad har du at miste?

Har også overvejet det... Men på den anden side så må det være hans beslutning. Forstår ham bare ikke, og håber han skifter mening, men tror jeg skal passe på at blande mig for meget, for den smule støtte jeg har fra ham af, skulle helst ikke forsvinde...

Tullen85 skriver:



Har også overvejet det... Men på den anden side så må det være hans beslutning. Forstår ham bare ikke, og håber han skifter mening, men tror jeg skal passe på at blande mig for meget, for den smule støtte jeg har fra ham af, skulle helst ikke forsvinde...

Det kunne jo være han så helt anderledes på sagen, hvis hans forældre vidste det... Jeg er også alene, når jeg føder og jeg prøver hele tiden på at tænke på, hvad der er det bedste for mit barn

Tullen85 skriver:



Har også overvejet det... Men på den anden side så må det være hans beslutning. Forstår ham bare ikke, og håber han skifter mening, men tror jeg skal passe på at blande mig for meget, for den smule støtte jeg har fra ham af, skulle helst ikke forsvinde...

Hvorfor skal det være hans beslutning?
Hvad med barnet? Skal det ikke have ret til at kende sin farmor og farfar?
Og hvad med farmor og farfar, har de ikke ret til at vide de skal være bedsteforældre?

Han har da selv været med til at gøre dig gravid. Så må han også stå ved det - og ikke være sådan en kylling der vil holde det hemmeligt!

T09 skriver:



Hvorfor skal det være hans beslutning?
Hvad med barnet? Skal det ikke have ret til at kende sin farmor og farfar?
Og hvad med farmor og farfar, har de ikke ret til at vide de skal være bedsteforældre?

Han har da selv været med til at gøre dig gravid. Så må han også stå ved det - og ikke være sådan en kylling der vil holde det hemmeligt!

Tjah, håber han skifter mening. Men ja mener det må være hans beslutning, vejer på nuværende tidspunkt at hans og min kommunikation er god. Han vil ikke bare blive rasende hvis jeg fortalte det uden hans "tilladelse" han ville ikke snakke med min igen. Og det må være det vigtigeste... Håber han skifter mening når han ser sit barn. og hvis ikke må jeg revurdere om jeg skal fortælle det... Men ville bare gerne han selv kunne se hvor vigtigt det er...

Jeg synes bestemt det skal være hans beslutning. Jeg synes også det er brandærgligt, men det er hans forældre.

Hvad hvis du fortæller dem det og tager afstand til dig, så kender barnet så hverken sin far eller bedsteforældre? Giv ham tid og håb han ombestemer sig

Tullen85 skriver:



Tjah, håber han skifter mening. Men ja mener det må være hans beslutning, vejer på nuværende tidspunkt at hans og min kommunikation er god. Han vil ikke bare blive rasende hvis jeg fortalte det uden hans "tilladelse" han ville ikke snakke med min igen. Og det må være det vigtigeste... Håber han skifter mening når han ser sit barn. og hvis ikke må jeg revurdere om jeg skal fortælle det... Men ville bare gerne han selv kunne se hvor vigtigt det er...

Det kan jeg sagtens følge i, men på et eller andet tidspunkt synes jeg de har ret til at vide det.. Især hvis han ikke vil være far for barnet, så kan barnet (og dig selv) have godt af at det ser sine bedsteforældre.


Det er en god ide lige at se tiden an og se om han ændrer sig, men du kan da sige til ham at du synes det er synd for barnet og hans forældre, at de ikke får kontakt (eller viden) til hinanden.

T09 skriver:



Hvorfor skal det være hans beslutning?
Hvad med barnet? Skal det ikke have ret til at kende sin farmor og farfar?
Og hvad med farmor og farfar, har de ikke ret til at vide de skal være bedsteforældre?

Han har da selv været med til at gøre dig gravid. Så må han også stå ved det - og ikke være sådan en kylling der vil holde det hemmeligt!

Jeg er HELT enig med dig.

Synes også at det må være vigtigere at tænke på barnet end på hvad faren ønsker. Desuden har jeg svært ved at forestille mig at sådan noget kan blive holdt hemmeligt ret længe.

Christinahr skriver:

Jeg synes bestemt det skal være hans beslutning. Jeg synes også det er brandærgligt, men det er hans forældre.

Hvad hvis du fortæller dem det og tager afstand til dig, så kender barnet så hverken sin far eller bedsteforældre? Giv ham tid og håb han ombestemer sig

Helt enig...

Og som du selv skriver er det vigtigt du holder kontakten vedlige med faren. Mon ikke han ombestemmer sig når han har set det lille vidunder.

Jeg synes helt sikkert du skal give det tit.

Knus Diana.