vivs123 skriver:
Hej.
jeg må lige dele mine tanker med jer.
min mand og jeg har forsøgt at opnå graviditet i 3,5 år og har været i fertilitetsbehandling.
det er endelig lykkedes ved reagensglas forsøg og vi er jublende lykkelige.
jeg er i dag 6+0.
men det der plager mig er mine tanker. Nu hvor det endelig er lykkedes, så er jeg bare så bange for at midste det!
Ved godt det er lidt fjollet, men man er ikke altid herre over sine tanker...
jeg er bange for om jeg kommer til at spise noget forkert, eller gøre noget forkert, så jeg mister det!
jeg er også bange for den første scanning, som jeg skal til om en uge. Hvad nu hvis der ikke er liv i fostret eller hvad nu hvis det ikke er som det skal være.
er der nogen der har de samme tanker eller har haft?
Først og fremmest, stort tillykke med, at I endelig er kommet så langt 
Jeg har selv mistet to gange, så da jeg blev gravid for tredje gang, så må jeg da indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger til at se liv til 12ugers scanningen. Men de var der, og så lettede det lidt på trykket. Hen mod 20ugers scanningen (ja faktisk over en måned forinden) blev folk ved med at spørge, om jeg mærkede liv, men jeg mærkede ikke noget før engang i 22.uge. Så der stressede jeg lidt igen over det. Det skal tilføjes, at jeg har haft en fantastisk graviditet indtil nu. Ingen kvalme, eller smerter, så inden jeg mærkede fysisik liv, så var det hele bare lidt uvirkeligt.
Når alt det er sagt, så er jeg da sikker på, at I vil blive fulgt mere grundigt med flere scanninger, der kan give lidt tryghed - men det er helt ok at være lidt bekymret. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at det nok skal gå godt. 
Knæk og bræk med scanningen. Vi håber på hjerteaktivitet.
