hvad skal man vælge?

Hej tøser

Jeg skal til MD scanning her d 8. januar efterfulgt af en lægesamtale med en fødselslæge. Dette fordi jeg har haft to forholdsvist kompliceret fødsler og min læge derfor mener en fødsesllæge bør vurderer (i samråd med mig selvfølgelig) om jeg skal indstilles til KS eller om en alm fødsel fortsat vil være forsvarlig.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere i tvivl bliver jeg. Der er fordele og ulemper ved begge ting, men tanken om at nogen skal skære i mig er skrækkelig og jeg bliver helt panisk angst. Samtidig bliver jeg angst ved tanken om, at føde alm. igen og at tingene endnu engang går galt. - hvad hvis det denne gang ender i AKS så ville et PKS jo være at foretrække..

ÅHHH alle de tanker...

Andre der har stået i min situation som har lidt råd? Hvad skal jeg "vælge"

henh01 skriver:

Hej tøser

Jeg skal til MD scanning her d 8. januar efterfulgt af en lægesamtale med en fødselslæge. Dette fordi jeg har haft to forholdsvist kompliceret fødsler og min læge derfor mener en fødsesllæge bør vurderer (i samråd med mig selvfølgelig) om jeg skal indstilles til KS eller om en alm fødsel fortsat vil være forsvarlig.

Jo mere jeg tænker over det, jo mere i tvivl bliver jeg. Der er fordele og ulemper ved begge ting, men tanken om at nogen skal skære i mig er skrækkelig og jeg bliver helt panisk angst. Samtidig bliver jeg angst ved tanken om, at føde alm. igen og at tingene endnu engang går galt. - hvad hvis det denne gang ender i AKS så ville et PKS jo være at foretrække..

ÅHHH alle de tanker...

Andre der har stået i min situation som har lidt råd? Hvad skal jeg "vælge"

Ku godt bruge lidt info omkring de andre fødsler, hvad gik "galt"?hvis jeg må spørge

Månsson skriver:

Ku godt bruge lidt info omkring de andre fødsler, hvad gik "galt"?hvis jeg må spørge

Den første for 8 år siden var "bare" lang - 48 timer tog det og da hun kom ud havde hun brugt alle sine ressourcer på fødslen at hendes blodsukker var alt for lavt og hun derfor kom på børneafd.

Her anden gang for 2 år siden blev jeg sat i gang fordi han allerede i uge 34 vejede 4 kg - blev sat i gang 14 dage før tid. Han lå ikke fast på dette tidspunkt og da han skruede sig ned i bækkenet på mig lå han skævt. Hans ilt og hjerte faldt og der blev taget 8 blodprøver på ham mens han endnu lå oppe i mig. Jeg fik ikke veer og måtte have vedrop, min søn var stresset og da JM/børnelæge osv besluttede at nu skulle han ud lavede de 1 forsøg med hård kop. Heldigvis fik de trukket ham ud i dette forsøg og jeg undgik akut kejsersnit. Men han var MEGET slap og røg direkte i børnelægens hænder. -Herefter en omgang Gulsot (der er åbenbart større risici for gulsot når man er taget med Cup)

henh01 skriver:

Den første for 8 år siden var "bare" lang - 48 timer tog det og da hun kom ud havde hun brugt alle sine ressourcer på fødslen at hendes blodsukker var alt for lavt og hun derfor kom på børneafd.

Her anden gang for 2 år siden blev jeg sat i gang fordi han allerede i uge 34 vejede 4 kg - blev sat i gang 14 dage før tid. Han lå ikke fast på dette tidspunkt og da han skruede sig ned i bækkenet på mig lå han skævt. Hans ilt og hjerte faldt og der blev taget 8 blodprøver på ham mens han endnu lå oppe i mig. Jeg fik ikke veer og måtte have vedrop, min søn var stresset og da JM/børnelæge osv besluttede at nu skulle han ud lavede de 1 forsøg med hård kop. Heldigvis fik de trukket ham ud i dette forsøg og jeg undgik akut kejsersnit. Men han var MEGET slap og røg direkte i børnelægens hænder. -Herefter en omgang Gulsot (der er åbenbart større risici for gulsot når man er taget med Cup)

Er ked af at høre om dine forholdvis kompliserede fødsler. Jeg tror jeg ville vælge PKS for alles skyld. Kan sagens sætte mig ind i skrækken for KS, da jeg nok også selv skal det hvis der bliver en næste gang for os. Jeg syne heller ikke at tanken om at blive skåret op, er så rar, men trods alt hellere det end en fødsel mere i samme stil som min den første. For mig er det tanken om hvor meget jeg kan mærke at blive skåret i, der er værst. Jeg kender dog absolut ingen der har kunnet mærke noget, udover en fornemmelse af at blive skåret i. Svært at forklare.

Håber du med ro i sindet kan vælge hvad der er bedste for jer i samarbejde med den læge, du skal til samtale med.

¨KH Malene

Malene76 skriver:

Er ked af at høre om dine forholdvis kompliserede fødsler. Jeg tror jeg ville vælge PKS for alles skyld. Kan sagens sætte mig ind i skrækken for KS, da jeg nok også selv skal det hvis der bliver en næste gang for os. Jeg syne heller ikke at tanken om at blive skåret op, er så rar, men trods alt hellere det end en fødsel mere i samme stil som min den første. For mig er det tanken om hvor meget jeg kan mærke at blive skåret i, der er værst. Jeg kender dog absolut ingen der har kunnet mærke noget, udover en fornemmelse af at blive skåret i. Svært at forklare.

Håber du med ro i sindet kan vælge hvad der er bedste for jer i samarbejde med den læge, du skal til samtale med.

¨KH Malene

Tusind tak for svar...

Jeg er også bange for smerten, men også smerten bagefter. Samtidig så er den spænding også lidt væk, foordi man ved præcist hvornår det bliver. Men altså det er jo det mindste problem.

jeg har også tanker som:
kan min kæreste klippe navlesnorren (det er meget vigtigt for mig da det ikke var en mulighed sidste gang)

Kommer den lille hen på min mave lige bagefter eller hvor lang tid skal der gå før jeg får barnet over.

hvad gør man ved de smerter man har i dagene efter (hvis man skal blive på sygehuset og ens kæreste ikke må blive der)

Jeg vil anbefale dig en fødselsønske liste som du laver i samråd med din fødselslæge/jordmoder.

Der er en liste der helt præcist beskriver dine ønsker. Fx at du gerne vil se om denne fødsel kan klares naturligt MEN samtidig meget konret sætter DINE grænser op for hvad du vil gennemgå inden det bliver et evt. kejsersnit.

Grænserne kan netop være dine men med lægens gode råd også.

Det kan fx være at du max skal have veer i 12 timer eller at du ikke ønsker at føde vaginalt hvis baby vejer over 4 kg eller at du ønsker epidural tidligt eller hvad du nu kan forestille dig der kan gøre DIN fødsel til en god oplevelse eller hvad du IKKE ønsker at opleve igen fordi det forfærdeligt.

Det betyder fx. at ender du en kejsersnit er det ikke akut akut fordi der et langt stykke hen af vejen er forberedt på det og især at DU ved at du har nået din grænse men at du har forsøgt. Det betyder rigtig meget.

Samtidig skal du ikke undervejs ligge og tage stilling til en masse fordi det hele står i din journal.

Det giver ro og afklarethed.

:-) Sisse

Nemesis skriver:

Jeg vil anbefale dig en fødselsønske liste som du laver i samråd med din fødselslæge/jordmoder.

Der er en liste der helt præcist beskriver dine ønsker. Fx at du gerne vil se om denne fødsel kan klares naturligt MEN samtidig meget konret sætter DINE grænser op for hvad du vil gennemgå inden det bliver et evt. kejsersnit.

Grænserne kan netop være dine men med lægens gode råd også.

Det kan fx være at du max skal have veer i 12 timer eller at du ikke ønsker at føde vaginalt hvis baby vejer over 4 kg eller at du ønsker epidural tidligt eller hvad du nu kan forestille dig der kan gøre DIN fødsel til en god oplevelse eller hvad du IKKE ønsker at opleve igen fordi det forfærdeligt.

Det betyder fx. at ender du en kejsersnit er det ikke akut akut fordi der et langt stykke hen af vejen er forberedt på det og især at DU ved at du har nået din grænse men at du har forsøgt. Det betyder rigtig meget.

Samtidig skal du ikke undervejs ligge og tage stilling til en masse fordi det hele står i din journal.

Det giver ro og afklarethed.

:-) Sisse

Ja det lyder som en god ide at klarlægge ens ønsker for fødslen, men jeg troede bare ikke man kunne bestemme at man efter 12 timer ville have KS?

Jeg har kun prøvet kejsersnit og selvfølgelig har man ondt, men i forhold til de fleste fødsler, tror jeg hverken man har mere eller mindre ondt, bare en anden smerte. 

Jeg var i tvivl med min nr 2, da jeg var rigtig bange for at føde. Jeg tænkte og tænkte ligesom dig og jeg kan se i begspejlet at jeg bare skulle have valgt kejsersnittet, da det havde givet mig meget mere ro og en bedre graviditet. 

Jeg brugte alt for meget krudt på at tænke, overveje og være urolig. 

Det endte i PKS 41+3 (vidste det førdt dagen før), da han alligevel ikke ville ud den anden vej. 

Men ro på, du skal jo lige til en lægesamtale FØR du skal bestemme dig. Se hvordan samtalen går. 

Din anden fødsel lyder utrolig meget som min den første. Godt nok var det tvillinger, men da Mikkel skulle ud (som den første), ville han bare ikke ud. Hjerterytmen faldt voldsomt og de blev mere og mere paniske for at få ham ud. De tog adskillige blodprøver fra hans lille hoved mens han stadig lå inde i mig. Da han endelig kom ud var han livløs. Han røg direkte i hænderne på 2 børnelæger som arbejdede med ham på et bord lige ved siden af mig. Jeg lå og vidste at jeg skulle føde Emil også, men jeg kunne simpelthen ikke før jeg vidste om Mikkel ville klare den. Lægen gav langt om længe thumps up og de drønede afsted med ham i kuvøse. Den mest forfærdelige oplevelse ever!

Alligevel valgte jeg at føde mit 3. barn almindeligt. Men det var ikke uden betænkeligheder og nervøsitet. Det endte dog med en fuldstændig normal fødsel uden nogen som helst komplikationer, så i dag er jeg glad for jeg valgte normal fødsel. Men kan sagtens forstå din tvivl og nervøsitet. Kan ikke råde dig til hvad du skal gøre, men jeg håber du finder ro i det valg du træffer og tror på at det hele selvfølgelig nok skal gå. Og så håber jeg du har nogle kompetente mennesker i ryggen som kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning. Det er en svær beslutning at stå med alene.

Pøj pøj

LR85 skriver:

Jeg har kun prøvet kejsersnit og selvfølgelig har man ondt, men i forhold til de fleste fødsler, tror jeg hverken man har mere eller mindre ondt, bare en anden smerte. 

Jeg var i tvivl med min nr 2, da jeg var rigtig bange for at føde. Jeg tænkte og tænkte ligesom dig og jeg kan se i begspejlet at jeg bare skulle have valgt kejsersnittet, da det havde givet mig meget mere ro og en bedre graviditet. 

Jeg brugte alt for meget krudt på at tænke, overveje og være urolig. 

Det endte i PKS 41+3 (vidste det førdt dagen før), da han alligevel ikke ville ud den anden vej. 

Men ro på, du skal jo lige til en lægesamtale FØR du skal bestemme dig. Se hvordan samtalen går. 

Ja der er jo aldrig garantier for at man kan føde normalt, hvis de små ikke er enige i hvilken vej de skal ud

Jeg tror også jeg lige høre hvad han har at sige når jeg skal derhen på tirsdag - han må jo vide et eller andet om begge former for fødsler