Når man ikke bryder sig om hunde... andre som mig?

Anonym skriver:

Det er svært for mig at skrive om det her, men jeg har bare brug for at lufte mine tanker et sted...

Jeg er absolut ikke hundemenneske.. og jeg kan mærke, at folk der har hunde, har jeg ikke lyst til at besøge - jo hvis hunden er "velopdragen"...

Jeg har længe haft en familie der ikke har haft hund, hvilket jeg har nydt, men nu har de ALLE hunde, og jeg er så ked af det... specielt fordi de gør, tigger og hopper op af min søn, stikker af med hans ting og han bliver bare ked af det...

Jeg prøver ikke at overføre mine følelser til min søn, og forsøger at han skal give hundegodbidder osv. osv. men det er nu heller ikke det, som det handler om...

min mands forældre har hund, en der hopper og gør... mine naboer har hunde, som står ved hækken og gør flere gange om dagen...

Min omgangskreds har også anskaffet sig hunde inden for ½ år, og jeg er ved at grave mig selv inde, for jeg har ikke lyst til at besøge dem!! og jeg har ikke lyst til at sige det til dem, fordi "hunden er deres et og alt - et familie medlem".....

Mennesker ændrer sig når de får hunde, og den forskelsbehandling der sker og som jeg har oplevet, gør at jeg har det svært....
De kan ikke, og man skal, osv.
Et sted jeg kommer, hænger der en seddel på døren med ting man skal huske når man træder ind i hjemmet - i forhold til deres hund!!

og store hunde er jeg så bange for, jeg tør næsten ikke nærme mig dem.. er så bange for at de lige pludselig går amok - jeg stoler ikke på dem...

Er jeg alene med sådanne tanker ? Er jeg totalt åndssvag?

Jeg synes det er fint at folk anskaffer sig en hund, for at få udfyldt deres fritid, med gåture, hundetræning osv. For at have en hund er en interesse! Og jeg kan godt se på mange punkter at en hund er et menneskes bedste ven... Åhh ved ikke hvad jeg vil med det her..

Slå mig ned, skæld mig ud eller et eller andet.... Giv mig noget at tænke over!

Nu har jeg selv hund.. 
Men hvor kan jeg bare godt forstå dine tanker.. 
Jeg har det også rigtig svært med at besøge folk der har hunde der er direkte uopdragne, hopper op af en, gør som en sindssyg (det ligger desværre til nogen racer), eller stikker af med ens legetøj.. 


Min hund er en slædehund, og hun hører til tider ret dårligt.. Det ligger til racen så jeg lever med det... Men det har konsekvenser hvis hun ikke høre efter.. 

I et scenarie som det du beskriver, altså hvor hun f.eks løber med andres ting så får hun en "timeout" i hendes kurv.. <- det gør hun så ikke mere.. Altså stikker af med andres ting.. 

Hun har været rigtig slem til at hoppe op af folk, så i en periode havde hun halsbånd og snor på når der kom gæster så jeg kunne holde hende i ro, efter 5 min kunne hun sagtens hilse stille og roligt på folk, til tider er hun dog stadig lidt ivrig så der må man lige have fat i hende.. 

Hun kan så ikke gø, hvilket i min verden er et KÆMPE plus.. 

Og nåååårh ja.. Hvis jeg får en på besøg der ikke bryder sig om hunde, eller børnene er bange for hunde så ville hunden blive lagt i hendes kurv (hun bliver der), eller ud, medmindre det er meget varmt.. Det kan hun ikke lige holde til, men så har vi et bur til selv samme formål!

Nu har jeg selv hund, men jeg kan godt følge dig, folk tror altid at fordi vi selv holder hund så er vi da hundemennesker og elsker selfølgelig alle hunde.. Øhm nej, det gør jeg så IKKE. Jeg hader folk der ikke har opdraget deres kræ ordentligt, jeg hader folk der tror deres hunde må hilse på mine børn fordi mine børn jo alligevel er vant til hund, jøses, min børn er vant til hund ja, en velopdragen hund der intet gør og ikke et hidsigt vildt lorte kræ som mange mennesker altså har. Så jo, jeg kan følge dig, og der er også familie og venner jeg ikke gider besøge pga deres dyr, og det gælder alle dyr. Jeg gider ikke uopdragne dyr.
Her hos os er hunden en del af vores familie, men samtidig er hun altså opdraget til at vise gæster hensyn og kommer der nogle der ikke bryder sig om hunde jamen så bliver hun bedt om at ligge sig ud og sove. Det fungere både for os, gæsterne og hunden.

Det kunne lige så godt have været mig, som skrev det indlæg 

I de første år i min barndom var jeg ikke bange for hunde, men i skolen startede det og har været det lige siden.

Min familie har aldrig haft hund, men er kommet ind i en svigerfamile som elsker

hunde. mine svigerforældre har selv to.

Efter en gang hypnose, har jeg lært at acceptere dem, men desværre ikke andre hunde. 

Det skal siges, at jeg kæmper med det tit, og det er blevet lidt bedre hos andre hunde, men det er svært. Jeg kan stadig gå i panik, ryste og bryde ud i græd, når det går galt. 

Men ja, desværre er all hunde elsker ikke forstående over for ens angst, hvilket kan været træls og belastende for en, da man føler sig forhindrede i at gør som andre, der ikke har den angst.

Håber du finder ud af hvad, der bedst kan hjælpe dig 

 

Anonym skriver:

Det er svært for mig at skrive om det her, men jeg har bare brug for at lufte mine tanker et sted...

Jeg er absolut ikke hundemenneske.. og jeg kan mærke, at folk der har hunde, har jeg ikke lyst til at besøge - jo hvis hunden er "velopdragen"...

Jeg har længe haft en familie der ikke har haft hund, hvilket jeg har nydt, men nu har de ALLE hunde, og jeg er så ked af det... specielt fordi de gør, tigger og hopper op af min søn, stikker af med hans ting og han bliver bare ked af det...

Jeg prøver ikke at overføre mine følelser til min søn, og forsøger at han skal give hundegodbidder osv. osv. men det er nu heller ikke det, som det handler om...

min mands forældre har hund, en der hopper og gør... mine naboer har hunde, som står ved hækken og gør flere gange om dagen...

Min omgangskreds har også anskaffet sig hunde inden for ½ år, og jeg er ved at grave mig selv inde, for jeg har ikke lyst til at besøge dem!! og jeg har ikke lyst til at sige det til dem, fordi "hunden er deres et og alt - et familie medlem".....

Mennesker ændrer sig når de får hunde, og den forskelsbehandling der sker og som jeg har oplevet, gør at jeg har det svært....
De kan ikke, og man skal, osv.
Et sted jeg kommer, hænger der en seddel på døren med ting man skal huske når man træder ind i hjemmet - i forhold til deres hund!!

og store hunde er jeg så bange for, jeg tør næsten ikke nærme mig dem.. er så bange for at de lige pludselig går amok - jeg stoler ikke på dem...

Er jeg alene med sådanne tanker ? Er jeg totalt åndssvag?

Jeg synes det er fint at folk anskaffer sig en hund, for at få udfyldt deres fritid, med gåture, hundetræning osv. For at have en hund er en interesse! Og jeg kan godt se på mange punkter at en hund er et menneskes bedste ven... Åhh ved ikke hvad jeg vil med det her..

Slå mig ned, skæld mig ud eller et eller andet.... Giv mig noget at tænke over!

Jeg har selv hund, men må sige at jeg irriterer mig ligeså ofte over hundenes ejere 

 

Når jeg kommer gående med min hund, så syntes jeg det er almindelig pli at hunden skal gå ved sin ejer og ikke have en snor på 3 eller 5 meter - det er der ikke mange der forstår og de fleste hunde (her hvor jeg bor) giver sig til at gø og gø og så står ejeren og ikke kan få hunden tilbage fordi den har 5 meter snor, SUK fjern den hund!. Selv min hund stopper op og man kan bare bare se på ham, at han er vildt forvirret over hvorfor den anden hund gå helt amok  ret sjovt og se på det.

Samtidig er det også almindelig pli netop fordi der findes andre mennesker der ikke kan lide hunde, så det er slet ikke fair at man render rundt med "løs" hund på den måde.

 

Det der med opdragelse, der må jeg altså sige at dem der kommer ind i mit hjem ikke helt forstår at jeg gerne vil, at min hund følger mine regler og det irriterer mig - så det er ikke kun ejeren der ikek opdrager, men gæsterne forstår heller ikke nødvendigheden af at der er regler for hunden.

Her syntes vennerne at det er sjovt at slåsse med ham indendøres, og det betyder at han hopper rundt. Når han ser vores venner når de åbner døren er han jo såå glad, hvilket betyder at ved nogen (fordi han ved ham må for dem) hopper op og de smiler og griner af ham. Igen suk, jeg prøver ligesom at lære ham at det må han ikke, så hjælper det ikke at det er så glade for at se ham at han gerne må hoppe rundt.

 

Samtidig så skal vores hund simpelthen gå i sin kurv når vi spiser, jeg gider ikke han sidder og kigger på os. Men samtidig med så kan vores venner, ja og kæresten for den sags skyld, sagtens sidde og dele deres mad med ham hvis jeg lige er ude og hente et eller andet  Jeg kan jo ikke blive sur bagefter, suk suk suk.

 

Alt i alt er vores hund meget velopdragen og gør som der bliver sagt, men der er ofte smuthuller fordi at andre ikke følger mine regler for min hund.

Er bare glad for at han er sød og venlig, han er 5 år og har aldrig været sammen med børn, men vi fik en niece for 1,5 år siden og der har aldrig været noget, ja hun er ikke engang bange for ham selv han er ligeså stor som hun er og flere gange er ved at blive slået ned af hans hale - hun siger bare: "Hov med et stort smil på og gør det næsten til en leg". Jeg var lykkelig over at han reagerede på sådan en dejlig måde overfor små børn.

 

Kommer der f.eks. håndværkere og sådan nogen herhjem, så bliver han lukket inde på værelset eller bedt om at ligge sig i sin kurv, jeg vil simpelthen ikke have at han går i vejen - og det kan jo være at de ikke kan lide hunde.

Men så igen, dyr kan man altså ikke stole på. Hunden kan være den mest velopdragne af alle dyr, men derfor har de stadig et instinkt og man må så vælge om man vil stole på dem eller ej 

 

Hvorfor forklare du ikke bare dine venner og omgangskreds hvordan du har det. Jeg ville til hver en tid tage hensyn til mennesker der ikke kan lide hunde, og det er endda selvom vores hund er min lille "baby" og jeg ser ham som en del af vores familie, men han dør ikke af at bruge nogle timer i et andet rum eller i sin kurv imens der lige er gæster 

 

Jeg elsker selv hunde, men hold op hvor jeg forstår dig....

jeg hader selv at besøge nogle hvor hunden hopper op og ned eller gør som besat, ja den må gerne gø lige inden man kommer ind for det er kun den advare sin familie og det er alt.....

eller jamen jeg kan ikke for min hund skal det og det og det eller jeg skal det og det med den .....

Jamen det er en HUND, nej det er en del af familie men den skal opdrages og det er ens pligt hvis man selv vil have gæster på besøg!!!!!!!!!!!!!!!!

jeg elsker min hund men den skal ikke forhindre mig i at jeg skal noget eller lave noget eller vi skal til familie fest....

vores hund hopper og danser ikke, den ligger bare hvis man ikke vil have den putter på en jamen så ved vi det inden også fjerner vi den.... men den er nu heller ikke så stor.. den kan sagtens være alene hjemme for det har den lært.... og hvis det er okay men den anden familie jamen så kan vi også tage hende med, og det bedste hun hapser ikke af vores søns hånd, hun tikker lidt men det er desværre noget hun måtte ved den anden familie som vi er ved at lære det må den ikke......

Jeg har også hund, men kan godt sætte mig ind i din situation. her bliver hunden lukket ud når der kommer nogen der er bange for den. Der er ikke nogle der skal være utrygge ved at være her.

Når jeg går tur hilser den sjældent på andre mennesker, med mindre de selv vil. Hun er meget glad og ivrig når hun hilser og det kan godt virke voldsomt på andre.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok sige til folk med hund at jeg var bange for hunde og om de vil lukke den ud eller noget når du kommer. Du ville jo gøre det samme hvis det var dit barn der var bange...

jeg kan sagtens følge din tanke, jeg var selv Meget bange for hunde før jeg kom på et dyreinternat i praktik, og før end at jeg så mine svigerforældres hund, for en mere venlig og dejlig hund skal man lede længe efter.

Hvis jeg var dig ville jeg klart overveje en form for terapi for det ikke sjovt at gå og skulle være bange for hvert eneste skridt man tager