Som nogle allerede ved, så har Allan og jeg investeret i racercykler, da vi ud over vores spinning gerne vil på landevejen.
Ud over spinning 2 gange om ugen, så har vi de sidste mange søndage været ude og træne med en cykelbutik som hedder cycling concept. (Nogle har set Rolf Sørensen i "godmorgen danmark" sammen med Morten Reesen. Det er den samme cykelbutik, som de handlede cykel i...)
Vi hopper i team cycling concept tøjet og cykler hjemmefra om morgenen kl. 8, mødes med 2 veninder kl. 8.10 på amager og mødes med de andre cykelryttere ved Café Jorden rundt på strandvejen og cykler derfra mod lyngby (AB´s baner) og derfra til Nivå og tilbage ad strandvejen og hjem. En lille tur på knap 100 km med omkring 28-30 km/t i snit. De sidste to gange har jeg taget klampenborg-spurten for tøsene (..og nogle af fyrerne).
Idag er jeg ikke med fordi at vi mangler barnepige til ungerne.. Og min krop har slet ikke fundet ud af det endnu.
Har sitren i kroppen fordi den har forberedt sig på at skulle afsted.
Og jeg skal virkelig passe på med ikke at knurre af Allan, når han kommer hjem.. for jeg ved jo godt at én af os skulle blive hjemme.
Men mit barnesind syntes bare ikke at det er rimeligt at det er mig, der skal være hjemme hver anden uge, hvis ikke vi har barnepige.
Når man er gammel elitesportsudøver, så er man som en tidligere narkoman, der falder i igen, når man får sit fix... I mit tilfæde adrenalin og endorfiner.
Syntes bare det er super fedt at presse sig selv til det yderst i en sport. Det er en dejlig fornemmelse man har i kroppen bagefter også selv om det gør lidt ondt. Og en rigtig god træthedsfornemmelse.. og når så premien er at gå to tøj-størrelser ned, så er det jo skønt.
Skulle lige ud med min frustration over at stå hjemme med unger og vasketøj, når man kunne være med på en træningstur..
Anmeld
