Sebastian som bliver 3 til marts afleverede jo i starten af december sutterne til julemanden så han kunne give dem til de små babyer. Og han har faktisk ikke spurgt til dem siden. Det gik også rigtig godt med putning osv de første 3 nætter. Men så begyndte han at vise tegn på at han manglede sin tryghedsventil. Han ville ikke falde i søvn. Blev ved med at stå op, kaldte på os osv. Vi sang, vi læste, vi holdt i hånden osv. Alt hjalp. Bare ikke ret lang tid af gangen. Den værste aften blev han puttet kl 8 men sov først halv 11.
I starten var det reelt nok. Men her til sidst kunne jeg mærke og høre på ham at det var fordi han havde fundet ud af at den gik
Så fik mor her nok!
Jeg bestemte at det hed max 3 sange når man blev puttet eller en historie (i god længde) derefter blev man mysset og puttet. Og så gik mor ned. Kaldte man eller kom ned blev man fulgt op og mysset og puttet. And no more! Det kunne han åbenbart mærke på mig. Første aften skulle jeg op 2 gange og så kaldte han på farmands for at se om han også var med på den bølge. Det var han jo så desværre (for barnet
) Anden aften kaldte han på mor en gang og far en gang. Og indså så at de ikke var til at køre om hjørner med mere
Igår kaldte han slet ikke efter nogen af os efter han var blevet puttet. Præcis som dengang han havde sine sutter
Så nogle gange hjælper det at være stædig
Anmeld
