Hej alle
Hvor er det bare fantastisk. Min lille dreng kom endelig til verden den 17. December. 3500 gram og 51 cm.
Han blev født ved planlagt kejsersnit(pga stresssygdom) og alt gik bare så godt. Jeg fortryder ikke at jeg fik PKS og det var stadig en kæmpe oplevelse da han kom til verden, da man jo kun er lokalbedøvet. Vi kom ind på operationsstuen kl 9.20, hvor jeg blev undersøgt for at se hvordan han lå (lå med hovedet oppe i mine ribben, ikke så sært at de havde været ømme så lang tid). Herefter kom jeg god at sidde på briksen, hvor jeg skulle have lagt epidural blokade. Og inden jeg så mig om var det ovre. Mærkede næsten ikke stikket!!! Hvor jeg havde været lidt nervøs for det.. Snart efter var mine ben/mave følelsesløse og jeg blev lagt ned og fik en skærm op, så jeg ikke kunne se indgrebet. Min kæreste sad ved siden af mit ansigt, så vi snakkede og var så spændte. Der var en del folk på stuen, men det lagde jeg nu ikke mærke til. Kl 9.48 blev han så født og gav et vræl fra sig, og så stod tårerne bare ud af øjnene på mig!!!! Hvor var det stort!!! Min kæreste og jordemoder tog ham så hen til et lille puslebord, hvor min kæreste klippede navlestrengen til og han blev gjort ren. Så kom han med det samme hen til mig igen. I løbet af ingen tid var jeg så på opvågningen, og snart på barselsgangen. Her lå vi i 3 dage, og sikke en super service og dejlige mennesker der er på svendborg sygehus!!
Nu har vi så været hjemme en lille uges tid og alt går bare perfekt. Mit ar er rigtig flot og jeg kan sagtens bære min lille fyr og faktisk gøre en masse ting, hvilket jeg ikke troede..
Så jeg fortryder absolut IKKE at have fået planlagt kejsersnit!
Kram Anita
Anmeld
