Puha havde aldrig regnet med ...

Anonym skriver:

tak for svar jeg ved at man godt må få medicin når man ammer men ville helst  undgå det da der i den her depression også er en stor angst hele tiden for at barnet dør eller kommer noget til... så jeg stoler ik på den medicin. jeg vil også prøve at nyde julen så godt jeg nu kan 

Jeg kan sagtens forestille mig hvor svært det må være, når man er Van til facader. Hvis det er du har en go læge, så vil h*n kunne tilbyde både medicin og samtaler, både så du kommer hurtigt på fode igen, og så du kan få bugt med din angst. Jeg har selv flere gange været ramt af svære depressioner, angst, og psykoser. Har desværre også stiftet erfaring med afdelingerne på sygehuset. Men heldigvis fik jeg en rigtig god psykiater da jeg var indlagt, og fik hjælp til at takle hvertfald mine psykoser.

jeg var tidligt i graviditeten bange for at miste, og efter fødslen tjekkede jeg ilsom du også baby flere gange om natten, og når hun sov. Jeg havde det bedst når hun sov på mit bryst, så hun var i nærheden af mig, og jeg kunne høre hendes vejrtrækning.

jeg håber hvertfald du slapper lidt af, og vil nyde juledagene alt du kan, også selvom det er svært.

Anonym skriver:

Tak  synes bare det er så svært at indrømme jeg ikke føler jeg kan klare hele verden mere og mit ønske gik jo i opfyldelse og så  får jeg bare en kæmpe nedtur... Puha!  

jeg håber virkelig snart jeg får det bedere.. og ja du har nok ret.. jeg er nød til at åbne op.. .

har selv været der... og det er super svært at få taget hull på at snakke om det... men det er den bedste vej til at komme ud på den anden side 

Først og fremmest får du et stort

Dernæst er det så godt, at du fik fortalt hvordan det egentlig står til! Det er vigtigt, at du får noget hjælp! Jeg håber du har en god læge og en god sundhedsplejerske, der tager godt hånd om dig, til du kan komme til at snakke med en psykolog eller lignende! Min læge var guld værd, da jeg gik ned med stress!

Du må endelig ikke skamme dig, der er mange der oplever, hvad du er igennem nu, så du er ikke alene! Når man har en depression eller lignende, så er det helt naturligt at man ikke kan overkomme selv de mest basale gøremål, det kunne jeg heller ikke! Det virkede fuldstændig uoverskueligt, at skulle lave noget frokost, gå ud med en brugt tallerken for slet ikke at tale om at skylle den af eller vaske den op! Så du er helt bestemt ikke alene, og du har endda et barn, jeg havde bare mig selv!

Har du ikke mulighed for at fortælle din familie, hvordan du har det? Jeg tænker, at de sikkert gerne vil hjælpe og støtte dig! Og så behøver du ikke opretholde en facade til jul, for det er noget så anstrengende, og jeg er sikker på, at de alligevel ville kunne mærke, at alt ikke er som det skal være! Så måske det er bedre at få det sagt inden? Så forstår de, hvis du har brug for at gå ind og lægge dig eller ikke har overskud til at sidde med et stort smil hele aftenen?

Det er ingen skam at bede om hjælp, når der er noget, der er så uoverstigeligt at man ikke selv kan klare det! Du er ikke svag, du er stærk, fordi du tør bede om hjælp!

Min mor fik en fødselsdepression, da hun fik mig, det er naturligvis ikke noget, der blev opdaget den gang, men der er ingen tvivl om, at det var det der skete, hun fandt bare først ud af det mange år senere! Og en ubehandlet fødselsdepression er ikke ligefrem nogen fornøjelse, hverken for hende eller mig! Så det er rigtig godt at du får hjælp, både for din egen og for dit barns skyld!

Det lyder til, at du har været en del igennem under graviditeten, måske også før, og det er ikke så mærkeligt, at du reagerer på et tidspunkt! Og det var så nu...

Jeg ved det lyder som en floskel, men du kommer stærkere ud på den anden side, selvom det er noget møg at være i nu!

Hvis du har brug for at skrive privat af de ene eller den anden grund, er du velkommen til at kontakte mig!

Stort fra mig