Puha havde aldrig regnet med ...

At jeg skulle havne i denne her kategori.. 

Jeg fik et barn for 8 uger siden og det var længe ventet.. Utrolig fantastisk følelse, så dejligt! ... 

Men hele gravidtieten har været fyldt med angst, lidt problemer i parforholdet og graviditets gener og en slem fødsel... 

Min sp kom for at udrede mig for en fødselsdepression i mandags og hun havde selvfølgelig ikke regnet med der var noget galt med mig ...  Er virkelig god til det med facader... 

Da hun så stiller mig disse nærgående spørgsmål Bryder jeg simpelthen sammen og er helt færdig! 

Nej jeg har ikke kunne overskue noget længe.. det har været svært bare at overskue at skulle vaske sig selv, og holde huset rent... fordi jeg bruger al min energi på mit barn. 

Jeg kommer til læge fordi jeg scorer højt på depressions scalaen.. og sørme så jeg har en svær depression! Men jeg vil ikke på PILLER da jeg Ammer.. 

Jeg kan intet overskue.. kun mit barn, jeg giver mit barn 100% af mit "overskud" og det mangler intet.. til gengæld kan jeg ikke engang rejse mig fra sofaen for at tage fjernbetjeningen til tv'et... fordi det virker uoverkommeligt når barnet sover .. Åh hvor er det svær.. 

Lige nogle tanker og følelser herfra... selv julen virker uoverskuelig.. da man jo altid skal være så glad til den højtid... og min facade er helt krakkeleret... hvordan pokker skal jeg kunne opbygge den over for min egen familie så jeg ikke ødelægger deres jul..  Jeg føler bare jeg er i vejen.. Jeg laver opvask men kan ikke overskue at vaske op, jeg bruger tøj men kan ikke klare at vaske tøjet.. osv! 

der er jo ingen nem løsning... men jeg tror din familie vil forstå dig hvis du fortæller dem det som det er...det hjælper at få snakket om det og sat ord på alle følelserne det kan jo også være noget af familiens jule stemning kan smitte lidt af... eller de kan komme og hjælpe dig med nogle ting  det er med garanti svært at få sagt... men tror nu ik det hjælper at forsøge at få facaden op 

du skal nok komme igennem det.. du er en stærk pige der slog barnløsheden... og du skal nok få givet denne deperision bølle bank tror jeg har en ide om hvem du er.... 

Kay skriver:

der er jo ingen nem løsning... men jeg tror din familie vil forstå dig hvis du fortæller dem det som det er...det hjælper at få snakket om det og sat ord på alle følelserne det kan jo også være noget af familiens jule stemning kan smitte lidt af... eller de kan komme og hjælpe dig med nogle ting  det er med garanti svært at få sagt... men tror nu ik det hjælper at forsøge at få facaden op 

du skal nok komme igennem det.. du er en stærk pige der slog barnløsheden... og du skal nok få givet denne deperision bølle bank tror jeg har en ide om hvem du er.... 

Tak  synes bare det er så svært at indrømme jeg ikke føler jeg kan klare hele verden mere og mit ønske gik jo i opfyldelse og så  får jeg bare en kæmpe nedtur... Puha!  

jeg håber virkelig snart jeg får det bedere.. og ja du har nok ret.. jeg er nød til at åbne op.. .

Anonym skriver:

At jeg skulle havne i denne her kategori.. 

Jeg fik et barn for 8 uger siden og det var længe ventet.. Utrolig fantastisk følelse, så dejligt! ... 

Men hele gravidtieten har været fyldt med angst, lidt problemer i parforholdet og graviditets gener og en slem fødsel... 

Min sp kom for at udrede mig for en fødselsdepression i mandags og hun havde selvfølgelig ikke regnet med der var noget galt med mig ...  Er virkelig god til det med facader... 

Da hun så stiller mig disse nærgående spørgsmål Bryder jeg simpelthen sammen og er helt færdig! 

Nej jeg har ikke kunne overskue noget længe.. det har været svært bare at overskue at skulle vaske sig selv, og holde huset rent... fordi jeg bruger al min energi på mit barn. 

Jeg kommer til læge fordi jeg scorer højt på depressions scalaen.. og sørme så jeg har en svær depression! Men jeg vil ikke på PILLER da jeg Ammer.. 

Jeg kan intet overskue.. kun mit barn, jeg giver mit barn 100% af mit "overskud" og det mangler intet.. til gengæld kan jeg ikke engang rejse mig fra sofaen for at tage fjernbetjeningen til tv'et... fordi det virker uoverkommeligt når barnet sover .. Åh hvor er det svær.. 

Lige nogle tanker og følelser herfra... selv julen virker uoverskuelig.. da man jo altid skal være så glad til den højtid... og min facade er helt krakkeleret... hvordan pokker skal jeg kunne opbygge den over for min egen familie så jeg ikke ødelægger deres jul..  Jeg føler bare jeg er i vejen.. Jeg laver opvask men kan ikke overskue at vaske op, jeg bruger tøj men kan ikke klare at vaske tøjet.. osv! 

Lunae skriver:

Puha det lyder hårdt ven! Måske du skulle overveje at stoppe med at amme og så få nogle piller, så du kan komme ovenpå igen! Man er ikke en dårlig mor fordi man ikke ammer! Samtidig kan de mand afhjælpe dig med barnet!

Ja du har helt ret det ville være den ulimative løsning.. men det er så nemt for mig at amme.. forstået på den måde at maden er lige ved hånden, den er tempereret og lige til at gå til + alle de antistoffer der er i mælken er jo gode for mit barn.. 

Jeg kunne jo (hvis jeg kunne overskue det) malke ud til natten og lade manden overtage.. men oveni min depression er jeg også angst for at miste mit barn altså at det dør , så jeg er ovre mit barn hele tiden for at sikre sig at det trækker vejret, har pæne farver M.m og hvis barnet græder når far har det.. er jeg der med det samme ... skammer mig virkelig over at have det sådan her.. og ville ønske der var en hurtig og nem løsning .. 

Anonym skriver:

Ja du har helt ret det ville være den ulimative løsning.. men det er så nemt for mig at amme.. forstået på den måde at maden er lige ved hånden, den er tempereret og lige til at gå til + alle de antistoffer der er i mælken er jo gode for mit barn.. 

Jeg kunne jo (hvis jeg kunne overskue det) malke ud til natten og lade manden overtage.. men oveni min depression er jeg også angst for at miste mit barn altså at det dør , så jeg er ovre mit barn hele tiden for at sikre sig at det trækker vejret, har pæne farver M.m og hvis barnet græder når far har det.. er jeg der med det samme ... skammer mig virkelig over at have det sådan her.. og ville ønske der var en hurtig og nem løsning .. 

Det forstår jeg godt - men tænker alligevel, at en SVÆR depression er særdeles alvorlig, i værste fald livstruende. Folk bliver indlagt "bare" for moderate depressioner, så en svær af slagsen ville jeg ikke turde gå ubehandlet med særligt længe. Er du blevet henvist til en psykiater, eller ser I bare tiden an? 

Mor og meget mere skriver:

Det forstår jeg godt - men tænker alligevel, at en SVÆR depression er særdeles alvorlig, i værste fald livstruende. Folk bliver indlagt "bare" for moderate depressioner, så en svær af slagsen ville jeg ikke turde gå ubehandlet med særligt længe. Er du blevet henvist til en psykiater, eller ser I bare tiden an? 

min læge og Sp følger mig tæt til samtaler hver uge nu for at se om jeg trinvist får det bedere når jeg snakker med dem. Ja min læge vil henvise mig til en psykiater så jeg kunne få hjælp der... men nu er det jul og nytår så ingen hjælp at hente på den front før efter nytår.. 

Ja du har helt ret det ville være den ulimative løsning.. men det er så nemt for mig at amme.. forstået på den måde at maden er lige ved hånden, den er tempereret og lige til at gå til + alle de antistoffer der er i mælken er jo gode for mit barn.. 

Jeg kunne jo (hvis jeg kunne overskue det) malke ud til natten og lade manden overtage.. men oveni min depression er jeg også angst for at miste mit barn altså at det dør , så jeg er ovre mit barn hele tiden for at sikre sig at det trækker vejret, har pæne farver M.m og hvis barnet græder når far har det.. er jeg der med det samme ... skammer mig virkelig over at have det sådan her.. og ville ønske der var en hurtig og nem løsning .. 

Du skal ikke skamme dig! Der er mange der har stået i samme situation før, så det er desværre "normalt"

Jeg synes at det vigtigste er at åbne op og det har du jo allerede gjort for sundhedsplejeske og læge, men du er også nødt til at være ærlig overfor din familie - det er intet at være flov over, overhovedet!

mht amningen, så er det klart at det er det bedste for dit barn, men hvis det betyder at du ikke kan få den rette hjælp og derfor bliver ved med at have det dårligt eller få det endnu værre, så begynder dit barn også at kunne mærke det og det er i min verden laaaangt værre!

nu ved jeg godt at det ikke er samme situation, men jeg kunne ikke amme og forsøgte virkelig, men havde nær tabt mig selv i processen! Sundhedsplejeske og læge sagde at jeg skulle holde pause og så snart jeg havde deres accept, blev jeg et helt andet menneske! Min datter blev flaskebarn og deN var svær at sluge, men jeg fik overskud og lyst til at være mor igen, fordi jeg slap for smertehelvede! 

Du kan altså godt amme og få antidepressiv. Bare lige så du er klar over det.

jeg har været på antidepressiv i over 11 år nu, og har være på medicin både under graviditet, og amning. Jeg ammede fuldt i 4 1/2 måned, og løst derefter i 6 måneder...

når det så er sagt, så ville jeg råde til noget hjælp feks samtaler i stedet. Det tager mellem 14 dage og 3 måneder før pillerne virker, nogen gange mærker nogen virkningen inden for 14 dage, men den fulde virkning er der først efter 3-6 måneder.

du skal være åben omkring din "nye" diagnose, og tilbyder nogen dig hjælp, så tag den, og se det ikke som om du ikke kan, for du kan ikke, pga du er syg. Ingen vasker tøj, støvsuger, vasker op, eller går i bad under en influenza... Det er det samme under en depression, så tag i mod hjælpen.

stor . Og nyd julen selvom det er svært, men tænk på at det er dit barns første, og du skal se tilbage på den med glæde, og ikke nedtrykt

VIPpigen skriver:

Du kan altså godt amme og få antidepressiv. Bare lige så du er klar over det.

jeg har været på antidepressiv i over 11 år nu, og har være på medicin både under graviditet, og amning. Jeg ammede fuldt i 4 1/2 måned, og løst derefter i 6 måneder...

når det så er sagt, så ville jeg råde til noget hjælp feks samtaler i stedet. Det tager mellem 14 dage og 3 måneder før pillerne virker, nogen gange mærker nogen virkningen inden for 14 dage, men den fulde virkning er der først efter 3-6 måneder.

du skal være åben omkring din "nye" diagnose, og tilbyder nogen dig hjælp, så tag den, og se det ikke som om du ikke kan, for du kan ikke, pga du er syg. Ingen vasker tøj, støvsuger, vasker op, eller går i bad under en influenza... Det er det samme under en depression, så tag i mod hjælpen.

stor . Og nyd julen selvom det er svært, men tænk på at det er dit barns første, og du skal se tilbage på den med glæde, og ikke nedtrykt

tak for svar jeg ved at man godt må få medicin når man ammer men ville helst  undgå det da der i den her depression også er en stor angst hele tiden for at barnet dør eller kommer noget til... så jeg stoler ik på den medicin. jeg vil også prøve at nyde julen så godt jeg nu kan