9 måneder - græder panisk ved putning?

Jeg ved det er vendt før, men jeg synes virkelig jeg mangler lidt gode råd til putningen af min datter

Hun har altid være forholdsvis nem at putte og har kunnet falde i søvn selv 

Nu hvor hun har rundet 9 måneder er der sket en kæmpe forvandling - hun græder aldrig! men nu er hun drøn hamrende ulykkelig når jeg lægger hende i sengen - og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre?

jeg har prøvet:

sidde ved siden af og sunget/læst af en bog - imens sidder/ligger hun stille og lytter - så snart det er færdig blir hun ulykkelig

taget hende op når hun bliver rigtig ked af det (med tårer og uden hun ka se noget ud af øjnene og så man tror man får tinitus - agtig ked af det) - det virker på den måde at hun falder til ro - men så snart man lægger hende blir hun ked igen 

ventet et minuts tid med at tage hende op - det virker absolut ikke her, hun er så ulykkelig at vi skal helt ud af rummet og lave noget helt andet før bliver rolig igen

mht flasken er hun ikke så tosset med den for tiden - vi har været nødt til at tage hende op og med ned i stuen - lade hende se tv og nusse hende på maven for at få hende til at drikke (selvom hun helt givet var sulten)

HJÆÆÆLP! jeg kan ikke bære at hun er så drøn-ulykkelig og min ryg kan snart heller ikke bære det

som regel skiftes min kæreste og jeg til at putte hende - og vi har nogenlunde lige svært ved det for tiden, så vi har valgt de sidste par aftener at deles om den (skifte hvert kvarter) for at få fornyet energi og ikke gå helt død i det

I aften har jeg dog været alene og det har taget nøjagtig lige så lang tid

Hun plejer at blive puttet 19:30-20:00 - med det resultat at hun først sover 21-21:30

I aften har jeg puttet hende 18:30 fordi hun virkede så træt, så der sover hun (håber vi) nu (hun plejede også at sove kl 20 inden hun blev ulykkelig)

er der nogle gode tricks der virker?

jeg kan ikke se hvordan jeg skal prøve "gå din vej og kom tilbage metoden" da vi ikke har oplevet at hun holdte op med at skrige før vi tog hende op - heller ikke med aen på maven, sang, nussen på benet, af med bukserne, om på siden - eller noget som helst andet vi har prøvet

håber ikke det blev for rodet, synes jo lige I sku ha så meget empiri med som muligt

 

PS jeg ved det her er GANSKE normalt og jeg er også villig til at ride stormen ud, såfremt der ikke er andre muligheder - men hvis der er ting man kan gøre for at gøre putningen lidt rarere for hende (og os) så bliver det taget imod med kyshånd

PPS hun møver baglæns, men kravler ikke endnu eller rejser sig op ad noget -

PPPS hun starter i Vuggestue 4. januar hvis det har relevans

Hvor mange dage har det stået på?

Min datter er 8 mdr og begyndt på det samme.. må indrømme jeg ikke er lige så tålmodig som dig, så tager hende ofte op og hygger med hende 15-30 min og prøver at ligge hende igen.. og så sover hun ofte... Det vil jeg jo nok ikke anbefale da det nok bare bliver en dårlig vane og hun så ved hun konner op, når hun skriger..

Det er bare død frustrerende... Men heldigvis har vi i dag haft en god aften og hun faldt i søvn så snart jeg lagde hende kl. 8...

Men kan hun have ondt nogle steder??? Ørerne måske? Eller tænder?

Giraffen skriver:

Jeg ved det er vendt før, men jeg synes virkelig jeg mangler lidt gode råd til putningen af min datter

Hun har altid være forholdsvis nem at putte og har kunnet falde i søvn selv 

Nu hvor hun har rundet 9 måneder er der sket en kæmpe forvandling - hun græder aldrig! men nu er hun drøn hamrende ulykkelig når jeg lægger hende i sengen - og jeg ved ikke hvad jeg kan gøre?

jeg har prøvet:

sidde ved siden af og sunget/læst af en bog - imens sidder/ligger hun stille og lytter - så snart det er færdig blir hun ulykkelig

taget hende op når hun bliver rigtig ked af det (med tårer og uden hun ka se noget ud af øjnene og så man tror man får tinitus - agtig ked af det) - det virker på den måde at hun falder til ro - men så snart man lægger hende blir hun ked igen 

ventet et minuts tid med at tage hende op - det virker absolut ikke her, hun er så ulykkelig at vi skal helt ud af rummet og lave noget helt andet før bliver rolig igen

mht flasken er hun ikke så tosset med den for tiden - vi har været nødt til at tage hende op og med ned i stuen - lade hende se tv og nusse hende på maven for at få hende til at drikke (selvom hun helt givet var sulten)

HJÆÆÆLP! jeg kan ikke bære at hun er så drøn-ulykkelig og min ryg kan snart heller ikke bære det

som regel skiftes min kæreste og jeg til at putte hende - og vi har nogenlunde lige svært ved det for tiden, så vi har valgt de sidste par aftener at deles om den (skifte hvert kvarter) for at få fornyet energi og ikke gå helt død i det

I aften har jeg dog været alene og det har taget nøjagtig lige så lang tid

Hun plejer at blive puttet 19:30-20:00 - med det resultat at hun først sover 21-21:30

I aften har jeg puttet hende 18:30 fordi hun virkede så træt, så der sover hun (håber vi) nu (hun plejede også at sove kl 20 inden hun blev ulykkelig)

er der nogle gode tricks der virker?

jeg kan ikke se hvordan jeg skal prøve "gå din vej og kom tilbage metoden" da vi ikke har oplevet at hun holdte op med at skrige før vi tog hende op - heller ikke med aen på maven, sang, nussen på benet, af med bukserne, om på siden - eller noget som helst andet vi har prøvet

håber ikke det blev for rodet, synes jo lige I sku ha så meget empiri med som muligt

 

PS jeg ved det her er GANSKE normalt og jeg er også villig til at ride stormen ud, såfremt der ikke er andre muligheder - men hvis der er ting man kan gøre for at gøre putningen lidt rarere for hende (og os) så bliver det taget imod med kyshånd

PPS hun møver baglæns, men kravler ikke endnu eller rejser sig op ad noget -

PPPS hun starter i Vuggestue 4. januar hvis det har relevans

Åhhh jeg havde samme tur med min søn da han var 9-10 mdr. Han er nu 11 mdr (den 21/12) og det er slut med de vanskelige putninger. Så hvis det kan trøste så havde det en ende herhjemme 

Vågner hun også om natten og græder? Det gjorde min søn nemlig. Når han vågnede skreg han, og han stoppede ikke før jeg tog han op og vuggede ham som da han var en lille baby på 2 mdr... lidt hårdt for ryggen, for de vejer jo ikke ligefrem 5 kg mere...

Nå men det jeg gjorde, var at give ham alt den trøst og nærhed som han "bad" om. Om aftenen faldt han tit i søvn i mine arme, hvis han græd, og så lagde jeg ham ned i hans seng når han sov. Om natten når han vågnede og var helt ulykkelig fik han lov at komme ind i vores seng og sove. Jeg tror, at det er super vigtigt at lytte til deres tryghedsbehov, når de er i seperationsfasen, for det er nok det din datter er, så tror jeg at det går over af sig selv.

Han har stadig meget seperationsangst, men vi mærker det kun om dagen. Han er startet i vuggestue og er meget ked af det når jeg afleverer ham, og han vil absolut ikke være hos andre end mor og far.

Som sagt så gik natteroderiet og den lange putning over herhjemme da han var ca 10 mdr, så der er lys forude 

Sujan skriver:

Hvor mange dage har det stået på?

Min datter er 8 mdr og begyndt på det samme.. må indrømme jeg ikke er lige så tålmodig som dig, så tager hende ofte op og hygger med hende 15-30 min og prøver at ligge hende igen.. og så sover hun ofte... Det vil jeg jo nok ikke anbefale da det nok bare bliver en dårlig vane og hun så ved hun konner op, når hun skriger..

Det er bare død frustrerende... Men heldigvis har vi i dag haft en god aften og hun faldt i søvn så snart jeg lagde hende kl. 8...

Men kan hun have ondt nogle steder??? Ørerne måske? Eller tænder?

det ville slet ikke virke her, for så starter vi bare forfra - jeg har prøvet flere gange og så tage hende med op og nedenunder, men vi får samme rutine med skrig og skrål + hendes søvnrytme bliver skubbet så hun er træt hele dagen efter

det har nok ca stået på i en uge-halvanden, men det er lidt svært at regne med for hun var syg hele sidste uge og der var hun bare mere pylret og ked pga sygdom

jeg tror ikke hun har ondt, for så sku hun kun ha ondt i sin egen seng og ikke i sofaen/vores seng  

kekp skriver:

Åhhh jeg havde samme tur med min søn da han var 9-10 mdr. Han er nu 11 mdr (den 21/12) og det er slut med de vanskelige putninger. Så hvis det kan trøste så havde det en ende herhjemme 

Vågner hun også om natten og græder? Det gjorde min søn nemlig. Når han vågnede skreg han, og han stoppede ikke før jeg tog han op og vuggede ham som da han var en lille baby på 2 mdr... lidt hårdt for ryggen, for de vejer jo ikke ligefrem 5 kg mere...

Nå men det jeg gjorde, var at give ham alt den trøst og nærhed som han "bad" om. Om aftenen faldt han tit i søvn i mine arme, hvis han græd, og så lagde jeg ham ned i hans seng når han sov. Om natten når han vågnede og var helt ulykkelig fik han lov at komme ind i vores seng og sove. Jeg tror, at det er super vigtigt at lytte til deres tryghedsbehov, når de er i seperationsfasen, for det er nok det din datter er, så tror jeg at det går over af sig selv.

Han har stadig meget seperationsangst, men vi mærker det kun om dagen. Han er startet i vuggestue og er meget ked af det når jeg afleverer ham, og han vil absolut ikke være hos andre end mor og far.

Som sagt så gik natteroderiet og den lange putning over herhjemme da han var ca 10 mdr, så der er lys forude 

det tror jeg vi vil prøve

jeg er sås måt begyndt at tage hende ind i sengen om morgenen (ved 6-tiden når hun vågner) for så sover hun nemlig lige lidt ekstra og ligger ikke og vågner hele tiden og kalder på mig

jeg blev også enig med mig selv om igår aftes at jeg ville prøve at putte/sidde med hende mere en time op til putning så hun blir "mættet med tryghed" så det er godt at høre det måske kan gøre en forskel

og ja hun vågner også om natten, nogle gange skal hun bare ha sutten andre gange skal hun liiiige ha 50-80 ml mælk (noget vi self også gerne snart vil udover - hårdt at lave flasker tre gange om natten - - - stadigvæk )

og det er VIGTIGT at det får en ende så det er rart at høre og jeg vil nemlig gerne behandle hendes ulykkelighed som det det er - og for mig er det også seperationsangst og ulykkelighed, og det vil jeg ikke behandle som strid, grænseafprøvning eller temperament

men på den anden side vil man heller ikke spænde ben for hende og os selv på længere sigt, så vi vil helst heller ikke skabe for dårlige vaner

men vi må prøve det med at have hende siddene hos os om aftenen og tage hende ind i sengen om morgenen fortsat (det gir også mig liiidt mere søvn på et døgn)

tak for svaret 

Det er separationsangst.

Min dreng kunne sagtens puttes, men vågnede ved 1-2-tiden og var helt utrøstelig. Min løsning var at tage ham med ind i min seng og sove med ham resten af natten. Det var det eneste der hjalp. Det tog cirka en måned, så gik det over fra den ene dag til den anden.

Det er en fuldstændig normal og naturlig fase som alle babyer skal igennem i 7-10 måneders alderen.

Med min søn var der ingen dårlige vaner at spore efterfølgende, han røg bare ind i sit gamle sovemønster med det samme. men selvom der skulle komme en dårlig vane, herregud, så tager det jo typisk ikke mere end max. en uge at vende det igen.

Mit råd er at skide på regler om dårlige sengevaner og bare give al den tryghed der skal til. Det er dét barnet har brug for. Det er en fase, som går over.

modesty skriver:

Det er separationsangst.

Min dreng kunne sagtens puttes, men vågnede ved 1-2-tiden og var helt utrøstelig. Min løsning var at tage ham med ind i min seng og sove med ham resten af natten. Det var det eneste der hjalp. Det tog cirka en måned, så gik det over fra den ene dag til den anden.

Det er en fuldstændig normal og naturlig fase som alle babyer skal igennem i 7-10 måneders alderen.

Med min søn var der ingen dårlige vaner at spore efterfølgende, han røg bare ind i sit gamle sovemønster med det samme. men selvom der skulle komme en dårlig vane, herregud, så tager det jo typisk ikke mere end max. en uge at vende det igen.

Mit råd er at skide på regler om dårlige sengevaner og bare give al den tryghed der skal til. Det er dét barnet har brug for. Det er en fase, som går over.

det vil vi gøre

nu når det er putningen der driller ved os, ville det så være meget skidt at fx få hende til at sove i vores seng og så flytte hende når hun sov?

Ville være ked af at sætte vores intim-liv på stand by til hendes sovevaner bliver bedre

men på den anden side så vil jeg jo ikke forvirre hende ved at hun bliver puttet et sted og vågner et andet

Giraffen skriver:

det vil vi gøre

nu når det er putningen der driller ved os, ville det så være meget skidt at fx få hende til at sove i vores seng og så flytte hende når hun sov?

Ville være ked af at sætte vores intim-liv på stand by til hendes sovevaner bliver bedre

men på den anden side så vil jeg jo ikke forvirre hende ved at hun bliver puttet et sted og vågner et andet

Jeg ville nok vælge at lade hende blive i jeres seng og lade intim-livet foregå i et andet værelse.

Men det kan jeg ikke svare dig på - alle børn er jo forskellige. Jeg ved godt at diverse netsundhedsplejersker siger at man ikke må putte et sted og flytte baby, men altså... Jeg kender flere der i perioder har puttet et sted og flyttet baby til egen seng efterfølgende. Vi finder alle sammen metoder der virker for lige præcis os, og vores børn.

modesty skriver:

Jeg ville nok vælge at lade hende blive i jeres seng og lade intim-livet foregå i et andet værelse.

Men det kan jeg ikke svare dig på - alle børn er jo forskellige. Jeg ved godt at diverse netsundhedsplejersker siger at man ikke må putte et sted og flytte baby, men altså... Jeg kender flere der i perioder har puttet et sted og flyttet baby til egen seng efterfølgende. Vi finder alle sammen metoder der virker for lige præcis os, og vores børn.

vi må prøve os frem tror i første omgang vi prøver at flytte hende ind i hendes egen seng og hvis hun reagerer kraftigt på det så må vi tage det derfra

det er jo lige med at finde en metode, der fungerer så godt som muligt for hele familien 

og tak for hjælpen 

Giraffen skriver:

vi må prøve os frem tror i første omgang vi prøver at flytte hende ind i hendes egen seng og hvis hun reagerer kraftigt på det så må vi tage det derfra

det er jo lige med at finde en metode, der fungerer så godt som muligt for hele familien 

og tak for hjælpen 

Håber at I finder en løsning.