Der har været et par emner jeg har haft lyst til at svare på men har ikke kunne gøre det fordi man ikke kunne være anonym så opretter denne tråd..
ELSKER min kæreste!! Som er far til vores 2 børn. Vi har været sammen 3 år og jeg ved at jeg vil tilbringe resten af mit liv med ham. Den kærlighed vi har for hinanden er dyb og uvurderlig, og jeg glæder mig til en dag at skulle giftes med ham. Han beriger mit liv med så meget lykke og kærlighed, og føler mig meget heldig over at han er min.
Der er bare en ting.. Sexen.. Han er lækker, jeg tænder på ham osv. men sexlivet er bare, og har altid været, ret kedeligt. Han er ret traditionel, foretrækker de samme stillinger (typisk missionær eller ben på hans skuldre), og det er typisk den samme rutine hver gang vi har sex. Vi har efterhånden sex mindre og mindre fordi jeg synes det er lidt kedeligt. Jeg bliver opstemt flere gange på en dag, men "Gør det selv" som regel, fordi jeg ikke har lyst til sexen.
Jeg har forsøgt at peppe sexlivet op, men han bliver som regel pjattet og kan ikke tage det seriøst, hvis jeg prøver at forføre ham og bare "hoppe på ham" og være spontan.. han vil kun have sex i sengen også. Har forsøgt at tale med ham om det, men han har bare et andet seksuelt temperament end mig og det bebrejder jeg ham ikke.
Jeg var seksuelt aktiv meget tidligt og har altid været meget glad for sex. Jeg har haft mange sexpartnere og skammer mig ikke over det og fortryder det heller ikke - jeg har altid elsket at udforske det seksuelle og nydelsen på en ansvarlig måde og har virkelig "haft det sjovt", eller hvad man siger. Har også prøvet at have en profil på scor og finde uforpligtende sex den vej.
Jeg må indrømme, at jeg nogen gange har svært ved tanken om, at jeg kun skal have sex sammen med ham resten af mit liv. Og det er ikke fordi jeg ikke elsker ham, for det gør jeg SÅ meget!! Men vores seksuelle kemi er bare vildt dårlig. Må indrømme, at jeg ville have det okay med, at han fx havde sex med andre, og jeg også måtte det, så længe vi var enige om rammerne og det skulle forblive uden følelser (fx ikke en fast bolleven og den slags). Men kunne aldrig drømme om at foreslå det, for han ville blive vildt såret og kan ikke klare tanken om mig sammen med en anden. Og det kan jeg godt forstå, for sådan har jeg også haft det i tidligere forhold, men jeg tror forskellen for mig nu er, at jeg stoler 100% ham og ville vide, at det bare var sex.
Men nu hvor det ikke er en mulighed, hvad skal jeg så gøre? Hvordan skal jeg acceptere at jeg formentlig de næste 60 år, hvis jeg er så heldig at leve så længe og vores parforhold holder, KUN skal have sex med ham? Når nu han ikke er med på at få ændret vores sexliv?
Jeg håber ikke i tror, at jeg ikke elsker og respekterer ham. Han er mit alt! Sex betyder bare meget for mig, og føler mig ret "understimuleret" fordi vores sex ikke er så spændende...
Har i øvrigt heller aldrig fået en skedeorgasme - mit livs bedste sex var med et engangsknald, og han var lige ved at kunne give mig en, jeg var bare ikke afslappet nok til at give efter. Og min kæreste er ikke rigtig med på at forsøge at udforske at give mig en, det er en anden ting...
Anmeld
