Anonym skriver:
Jeg tror jeg har en depression. Vil derfor gerne høre lidt fra andre der har haft en depression og kan fortælle lidt om, hvordan de oplevede at have en. Jeg har flere gange sagt til min familie og mand, at jeg tror jeg har en depression, men de siger " ej, det har du da ikke"..ARRGHH! Jeg føler mig trist, som en fiasko og uanset, hvad gør, så kan jeg ikke ændre på det! Synes tingene er håbløse..Jeg kan ikke glæde mig over de samme ting som jeg plejer. Har mistet min humor.. Når jeg er sammen med andre vil jeg bare gerne hjem og sidder og venter på, jeg kan tillade mig at gå. Jeg isolerer mig, vil helst sidde hjemme. Føler mig ikke rigtig til stede i min egen krop længere. Føler jeg er skuespiller i mit eget liv efterhånden.
Hvordan oplevede I jeres depression?
Det synes jeg lyder meget depressivt, især hvis det har stået på over en længere periode. Du skal også være obs på, om det er muligt, at det "Bare" er en vinterdepression. Bare er nok et totalt forkert ord at bruge i den sammenhæng, men forstå mig ret - Det er blot fordi, man så nok vil gribe behandlingen lidt anderledes an end hvis det er en generel diskussion. Fx med ekstra D-vitamin og/eller lysterapi. Vil i hvert fald anbefale dig at få D-vitamin tilskud
Jeg har det mere eller mindre som du siger det. Jeg har dog fået det langt bedre lige så stille - i starten kunne jeg bare ligge under dynen om aftenen og tude og tude, selvom mit liv objektivt set intet mangler eller fejler!
Jeg har svært ved at få gjort de daglige gøremål. Noget så banalt som at svare folk på SMS, eller fx på debatter her på baby hvor de har svaret mig, kan jeg slet ikke overskue de fleste dage. Jeg kan ikke forklare hvorfor, for det er jo en nem og hurtig ting, men har altid sådan en "orker ikke" følelse.
For mit vedkommende føler jeg mig ofte tom. Men jeg er god til at blokere for mine følelser - sådan at jeg bare føler mig blank i stedet for helt vildt ked af det. Jeg er meget træt, synes de fleste ting kræver meget, og jeg er meget pessimistisk og negativ. Jeg har haft svært ved at se lyspunkterne, det er dog blevet lidt bedre efter jeg blev sygemeldt fra studie.
Min kæreste var egentlig den der fik det frem i lyset, fordi han synes jeg distancerede mig og begyndte at virke som om jeg sad i en osteklokke. Jeg bruger AL min positive energi på vores datter, for hun skal ikke mærkes, men når hun så sover, så er jeg bare helt flad..
Det var lidt om min situation - jeg kan kende mange af dine tanker. Har du brug for en snak, skriver du bare - jeg skal prøve at svare, når overskuddet lige er der
KRAM! Tag ned til din læge og få en snak om tingene
