Jeg kan ikke finde vores endelige opgave, så det er kun en klade. Men her er hvad vi skrev i 2011 - jeg ved ikke om du kan bruge det. Det med sommer kommer længere nede
____________________________________
Dobbeltsocialisering/ system og livsverden/ sommerfuglen 1
Dencik: Vi ser at der er meget relevans i LD's tanker omkring modernitetsprocessen og hvordan den spiller ind på familierelationer, idet samfundet i dag er blevet meget individpræget. Hvert individ opfordres af samfundet til at være selvstændige.(refer til §7-17) Hele denne tanke om at samfundets statsmagt har ret til at blande sig i det enkelte menneske og de enkelte families liv, tænker vi derfor naturligt vil præge de relationer, som man indgår i.
LD taler om begrebet dobbeltsocialisering, og om hvordan de sociotoper et barn oplever, i form af institution og familie altid vil hænge uløseligt sammen ,idet institutionen nærmest bliver en forlængelse af familien og omvendt. Netop som LD siger, at man ikke kan tale om det ene, uden at inddrage den anden. Derfor tænker vi netop, at relationen mellem de to er meget vigtig. Det LD her peger på, ser vi meget tydeligt gentaget i Habermas teori om System og livsverden. Her bliver det beskrevet at samfundet består af både livsverden og af systemværdier, som interagerer med hinanden på kryd og tværs. Heine Andersen går så langt som til at kalde det for en ” duo ”,- en dualisme. ( kilde: Heine Andersen Si, 76 ) ← referer til Habermas
Habermas: Når vi anvender Habermas teori om system og livsverden til belysning af vores problemstilling omkring relationen mellem børneinstitutionen på den ene side og forældrene på den anden side, er det fordi vi tydeligt ser, hvordan de to nævnte aktører, både som en del af systemet, men også som en del af livsverden, kan ses som repræsentanter for samfundet. Umiddelbart kunne det være fristende at tænke at samfundet er lig med systemværdierne, men Habermas understreger netop at samfundet også er en del af livsverden. ( TN, side 146 ).Skulle der måske uddybes lidt her?
Dermed opstår en form for dualisme, hvor begge parter interagerer med hinanden, i kraft af hinanden. (ligesom sommerfuglen ved Dencik, tænker jeg. Så vi kan drage paraleller?)
Habermas: Børneinstitutionen repræsenterer med vores øjne samfundet udfra system-definitionen. De er underlagt lovgivningen i forhold til hvilke aktiviteter og formål der skal fremmes, ligesom der anvendes læreplaner og udarbejdes målbare færdigheder som der arbejdes udfra. ( Lov kapitel 2. )
Institutionerne har også den karakteristiske tilskuersyns-vinkel ( Heine Andersen , side 73 ) som TN kalder for systemintegration hvor man som aktør ikke har mulighed for selvstændigt at ændre på tingene. ( TN side, 151 – 152 )
Forældrene repræsenterer med vores øjne samfundet udfra livsverden-definitionen.
De er kendetegnende ved at være styrede af bl.a.værdier , kultur og sproglig kommunikation. Ligesom forældrene vil have en deltager-synsvinkel (Heine Andersen, side 73 ), som TN kalder for socialintegration. (TN, side 152) Her har aktørerne repræsenteret ved forældrene, mulighed for aktivt at deltage og kan med deres meninger, normer og værdisæt medvirke til forandringer. (Evt. refererer til Loven om forældre bestyrelser?)
Lovgivningen 2
Det er tydeligt at lovgivningen med sin ændring 1. august 2007 har ændret samarbejdet mellem forældre og institution. I den tidligere lovgivning var der ikke indskrevet nogle bemærkninger om forældre samarbejde.( se bilag ..)
Vi tror det kan skyldes værdiændringer i samfundet, bl.a. at Danmark i 1991 kommet med i” Konventionen om Barnets Rettigheder” også kaldet ”Børnekonventionen”(BØ).(se bilag nr. 3) BØ kræver at Danmark lever op til visse krav/regler. Derved er der kommet mere fokus på børns velfærd og ikke mindst hvem der har ansvaret for børnene.
Dernæst har Socialministeriet i februar 2004 (se bilag nr. 4, afsnit 3.1.2) udgivet en bog der hedder: Håndbog om hjælp til børn og ugen gennem dialog og samarbejde med forældrerne (HB). Der er ikke nævnt noget i lovgivningen om hvordan man skal samarbejde med forældrene. skal foregå med forældrene. Men i HB står det nævnt, at det skal ske gennem dialog – og at hvis denne ikke er mulig i tilfælde af et problem som f.eks. forsømmelse af barnet, så skal der indberettes til kommunen.
I BØ står at forældrene har hovedansvaret for opdragelsen af barnet, og i dagtilbudsloven står at man skal samarbejde med forældrene, kan vi godt forestille os at der opstår visse samarbejdsvanskeligheder. Forældrene og institutionen er ikke nødvendigvis enige om hvad der er god opdragelse.
Loven giver forældre stemmeret, i form af en forældrebestyrelse, der også skal forelægges de læreplaner som institutionen udarbejder. Dog tager bestyrelsen ikke umiddelbart del i planlægningen af hvordan man når målene.
Loven lægger op til at børnene selv bliver inddraget og man spørger børnene om hvad de ønsker, om de kan lide deres fysiske rammer, om de er tilfreds med indretningen og om de kan lide at være der, naturligvis set i relief til deres alder. (Nogen om dobbeltsocialisering? Familien vs. Institionen, hvad gør man i situationen?)
________________________________HER ER VI KOMMET TIL 
dagtilbudsloven§12, stk. 2, står der helt præcist: ← kunne dette være fodnote i stedet? Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.(se bilag 2)
Som læst i Socialkritik nr. 47 1996, har Berit Bae har stort fokus på vigtigheden af ligeværdig kommunikation med børn, og hun kommer med mange eksempler på ligeværdig og anerkendende kommunikation. Berit Bae er også optaget af det magtforhold der udspiller sig i vor tids daginstitutioner. I forordet skriver hun at vi voksne skal være os bevidste om at børn også udvikler sig imens de er i daginstitution. At det ikke kun foregår hjemme i familien. Børnene kan ikke vælge daginstitutionen fra. Institutionen og de forhold barnet møder der bliver dermed en del af barnets livsgrundlag. Dencik
Det er muligt at lovgivningen mangler nogle regler for forældresamarbejdet. Bogen (HB) er forældet og blev lavet i forbindelsen med den tidligere lovgivning på området, men er nu forældet. Så efter man har ændret loven til en samlet lov i . Efter lovændringen i 2007, så har man ikke noget materiale der fortæller hvordan man forældresamarbejder samarbejder med forældre. Der står blot at det gør man!
Loven er også skrevet på en måde, så den dikterer, at formålet for dagtilbudet er at fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Og at Dette sker gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Der findes altså ingen andre måder, end at gennem oplevelser, leg og pædagogiske tilrettelagter aktiviteter, udvikler man børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Alligevel har man ikke den ovenstående plan for hvad man gør ved f.eks. mobning og det er ikke skrevet ind i loven. ← ikke at det hele skal slettes, men tænker igen om det er lidt for kritisk!? (Loven er desværre kritisk.
Forældreforventninger 3
Dencik: Vi kan derfor nu se at lovgivningen i dag spiller ind på relationen mellem institution og forældre, idet institution og familie bliver to tæt knyttede sociotoper eller en dualisme hvor institutionen er et udtryk for statsmagtens holdning omkring hvordan børn i institutioner får mest læring og mest udfordring i det på den ene side, og forældrenes indflydelse via bla. stemmeret i forældrebestyrelserne på den anden side.
Dencik: Desuden nævner LD som sagt hvordan man svenske institutioner og forældre har formået at gøre overgangen mellem familie og institution lettere, ved bl.a. at forældrene bliver længere i institutionen, når de afleverer deres barn. Måske kunne dette være et eksempel at følge i Danmark, for netop at gøre relationen mellem institution og forældre tættere, idet begge parter vil lære hinanden bedre at kende.
Sommer:Vi mener det er meget interessant og relevant i forhold til vores problemstilling, når DS skriver at det ikke længere kun er eksperter, som deltager i debatten omkring børns udvikling. I stigende grad ser man, at forældre har fået en stor interesse i at deltage aktivt i denne debat, når det gælder deres børn og deres udvikling. Evt. ”linje” tilbage til lovgivningen om at forældre i dag i højere grad får indflydelse på præcis hvordan samarbejdet mellem institution og forældre skal foregå.
(P:jeg synes her det kunne være interessant at sætte det sammen med mit afsnit om medieforældre foroven og ja, nævne at det i loven står skrevet og måske derfor.)
Sommer: Derfor bliver institutioner ofte mødt med mange forventninger og krav fra forældrenes side, og det er vigtigt i denne relation, at møde forståelse fra begge parter. Hvis det ikke sker, kan der ofte opstå problematikker og etiske dilemmaer, som mange gange bunder i misforståelser pga. forskellige værdier og holdninger.
Habermas: Det er netop det vi ser i vores problemstilling, hvor børneinstitutionen skal interagere med forældrene og omvendt, og hvor forskellige værdier kommer i spil med hinanden.
Tidslinie 4
Sommer
ette kan samtidig hænge sammen med, at børnesynet i dag ser anderledes ud end for årtier tilbage, idet man i dag tillægger børn mange medfødte kvaliteter. Derfor ønsker forældre i høj grad også at sætte fokus på at udvikle netop disse evner. Det bliver vigtigt for dem, at deres børn får de bedste omgivelser og vilkår for at kunne opnå en stor dygtighed, og samtidig hele tiden bliver både socialt og fagligt udfordret.
________________
Kunne dette være under konklusionen?
Habermas: Vi syntes det er interessant for vores problemstilling at lovgivningen som jo er meget systemstyret nu, er begyndt at inddrage livsverden-værdier ved at vægte fx social og sproglig kompetence og kulturelle værdier. Er det mon et udtryk for at samfundet prøver at imødegå børn og forældre med mere livsverden-baserede værdier. Eller er systemet simpelthen ved at ” gnave ” sig ind i forældrenes livsverden og overtage mere og mere styring. ← dette kunne også være relevant i forhold til lovgivningen og dion sommer – hvad de siger om at forældre er blevet mere involverede i deres børns institutioner.Vi ser i hvert fald at det kan give komplikationer når aktørerne mødes med forskellige forventninger og ressourcer som vi ser det i Politikken research ´s undersøgelse. ( politikken research . Ego forældre ) Her opstår der en tydelig uoverensstemmelse mellem institution og forældre. Forældrene bliver betragtet som egoistiske og fællesskabs-nedbrydere, ved at stille krav om at få hjælp til fx at finde bortkomne sutsko mv. Vi ser i artiklen at der er nogle gensidige forventninger der er uafklarede. Institutionen mener at forældrene skal navigere på en bestemt måde til gavn for personalet og fællesskabet, forældrene derimod forventer service og hjælpsomhed rettet mod individet.← skulle der evt. uddybes/begrundes mere her?
