Puha, det er bare så hårdt at have det sådan. Har selv haft det sådan i alle mine graviditeter. Der er vist ingen magiske råd når man har det sådan. Fra det øjeblik man kender til det lille liv i sit mave, så er man så bange for at miste det. 
Jeg og min kæreste venter vores 3 barn her om lidt over 2 uger og der går stadig ikke en dag hvor jeg ikke er bange. For sålænge de ligger inde i maven kan det jo gå galt og nogen gange tør jeg næsten ikke sove om natten, for vil bare gerne holde øje med om den lille sparker og er ok derinde. Sådan har det været hver gang og det eneste jeg prøver at trøste mig med er at det jo er betingelserne for alle gravide, men at sandsynligheden for at det går godt trods alt er overvejende god. 
I starten hvor du er nu vil man selvfølgelig frygte at det går galt inden 12 uge og det er også bare en hård ventetid. Det eneste man kan sige til sig selv er at man må nyde at man er gravid lige nu og så slå sig til tåls med at det nok er en del af det at skulle være forældre og elske et andet væsen højere end noget andet. Det er med til at knytte en til sit barn og den livslange kærlighed man har til det. 
Kan kun sige at du deler disse tanker med rigtigt mange gravide og er derfor slet ikke alene, selvom alle tankerne kan virke ensomme. Håber du får en dejlig og ukompliceret graviditet og fødsel og bliver i stand til at nyde din graviditet mest muligt. Men jo jeg ved godt det er svært og nogle dage er bare længere end andre hvad det angår. Mange 
til dig.
Anmeld
