Jeg har sidste eksamen i morgen, så kl 16.15 i morgen eftermiddag skulle jeg meget gerne kunne kalde mig selv for: LÆRER!
Jeg fatter slet ikke at det er afslutningen på 4 (5) års studier, og at jeg nu for allersidste gang skal til eksamen - i hvert tilfælde på denne side af bordet... Næste år er det jo mig der er eksaminator når mine 9. klasser skal op i dansk og engelsk. Pheeew, så blev man lige den voksne og ansvarlige!!!
Nå, men inden jeg kommer så vidt, så er der lige et 5 timers møde på mit nye job fra 17-22 i aften. Derefter er det hjem til Jylland med sovende barn i bilen, så vi er nok hjemme ved 23.30 tiden og så er det ellers godnat. Godt der lige er et par timer til finpudsning af fremlæggelsen inden det går løs i morgen eftermiddag.
Blablabla, jeg vrøvler, men måtte lige lukke lidt damp ud. Jeg synes de sidste par måneder har været så pressede og hektiske, og nu er det næsten slut.
Anmeld