Ja, så kan jeg vel også godt melde mig på banen til MA-gruppen.
Vi fik afvide til NF at den havde en for stor nakkefold og at det ville undersøge det videre.
Jeg fik så en moderkageprøve hvor den viste at den lille manglede et lille stykke af et kromosom og at den helt sikkert ville være mentalt retarderet og slap i kroppen, så han ville aldrig kunne lære at gå..
Jeg fik pillen torsdag til at slå ham ihjel og var inde lørdag d. 17/11 og føde ham. (jeg skulle selv presse ham ud)
Det var en dejlig og posetiv oplevelse og vi følte med det samme at det var det rigtige valg at vi havde truffet for han ville overhovedet ikke havde fået et godt eller værdigt liv.
Jeg fik nogle billeder med hjem af ham, som jeg dagligt kigger på og efter han var blevet født, fik vi lov til at sidde lidt med ham. På det tidspunkt var jeg afklaret med situationen men de her dage har jeg bare været så ked af det.
Jeg var i 16 uge, da jeg fik aborten.
Jeg er ked af ikke at være gravid mere, ked af at havde mistet ham og et eller andet sted føler jeg at intet kan trøste mig undtagen en ny graviditet.
Jeg stoppede med at bløde for ca. 3 dage siden, så jeg overtalte stærkt min kæreste til at vi skulle prøve idag, da jeg også har ægløsning. Allerede halvanden uge efter aborten og udskrabningen, kunne jeg teste negativ.
Vi fik en overlæge ind, da jeg havde født, for jeg har en sygdom de ikke ved så meget om, at der skulle tages ekstra opmærksomhed over det. Hun sagde at vi først skulle prøve igen om tidligst 3 mdr. helst et halvt år.
Er der nogle andre der også har fået det afvide? Hendes forklaring var at kroppen kunne tro at det var den samme graviditet og så ville man føde flere måneder for tidligt.
Vi sexede igår, og først imorgen begyndte jeg kun at pletbløde lidt. Betyder det at sårene ikke er helet eller betyder det bare at der har siddet lidt blod tilbage, som bare skulle ud? det var ikke engang på størrelse med en blyantsende?
Mvh lille mig :-(
Anmeld
