Hej piger, jeg er i uge 34+3 idag. Jeg var hos jordemoder i dag og som altid fik jeg testet urin, da jeg næsten ikke kunne drikke noget om morgenen, var der meget lidt urin og det var meget koncentreret, så det viste +3 i protein. Skal siges jeg har meget udflåd.
Derefter fik jeg taget blodtrykket, var nervøs, plejer jeg ellers ikke at være hos jm, og havde lige vendt mig fra at ligge på ryggen, til på siden og havde lige snakket, dvs jeg havde ikke slappet fuldstændigt af. Den viste 143/96, jeg blev så bange og sagde til jm at det kunne ikke passe. Tog det igen, og det faldt til 120/90, efter jeg havde ligget stille i 2-3 min.
Da jeg har angst og er meget bange for ssf gjorde det det ikke bedre at jm ville have mig op på fødemodtagelsen og få taget blodprøver og efterfølgende bt og steril urin prøve. Jeg begyndte at græde og frygtede det værste
Men så siger jm til at jeg skulle prøve at tisse igen og tage en steril prøve, hos hende, hvor jeg tørrer mig dernede osv. Jeg drak alt det vand jeg kunne, urinen blev helt gennemsigtig, og vi stixede igen og urinenprøven var fuldstændig blank, derfor ville hun alligevel ikke sende mig op til alle prøverne, da de deroppe heller ikke ville have gjort mere når urin er blank og bt 120/90 hvilket hun siger er fint.
Jeg er nu kommet hjem og må sige jeg er ked af det og stadig bange
( Jm sagde at havde der været proteiner i, så vil det blive ved med at være der selvom jeg havde taget en steril prøve, så grunden til den viste +3 var forurening.
Jeg vil høre jer piger, har i prøvet noget lignende, at have meget protein, for så at det senere blev blankt? Og have højt bt det ene øjeblik og fint det andet?
Og fatter ikke mit bt var 143/96 første gang. Kan jeg regne med den anden gang hvor den fald til 120/90 og var det forkert af jm ikke at sende mig til prøverne alligevel, efter urinen viste sig blankt?
Håber i vil tager jer tid til at læse det, da jeg virkelig er på grådens rand og fik mig en forskrækkelse
(.
