Phillipas sovemønster for tiden %#§½+'%%&#"

Phillipa er begyndt at få en rigtig dårlig vane.. Det sidste lange stykke tid er hun begyndt at vågne om natten.. Hun græder ikke eller noget. Hun kommer bare trissende ind til os med sin dyne og puder... Hvis vi siger til hende at hun skal ind i sin egen seng og sove igen, så begynder hun ar skrige, og jeg mener virkelig skrige. Hun går helt i selvsving. Så derfor rykker Rasmus ind i stuen og Phillipa ligger så ved os..
Vi har selvfølgelig ikke noget imod at vores børn engang imellem sover hos os, men hver dag, det er for meget. Og det der er underligt det er at Phillipa aldrig har haft nogle problemer med at sove i sin egen seng..
I går aftes ville hun så slet ikke læge sig til at sove i sin egen seng. Hun var simpelthen så vildt ked af det, og hun hulkede og gispede nærmest til sidst. Så fik hun så lov til at komme ind i vores seng og falde i søvn... Og da vi så gik i seng kom hun ind i sin egen seng.. Men da klokken så var ca 4 så kom Phillipa trissende..
Har i oplevet noget lignende? Eller har i nogle gode råd?

Kh Heidi
 

Hej Heidi.

Jeg har ikke den store erfaring, men jeg tror ikke de små skal sove hos deres mor og far ret mange gange, inden de finder tryghed og nærvær ved det. Jeg tror det betyder meget for dem, med den alder de har nu hvor drømme og tanker godt kan forstyrre deres nattesøvn og give dem en form for frygt i forhold til nogle forskellige ting.

Mads kommer ind til os hver nat/sidst på natten. Han græder og kalder på mig og jeg går ind og henter ham. Han er kun få gange selv kommet. Jeg synes det er dejligt at sove ved siden af ham, så jeg håber og tror på, at det går over af sig selv, når han ikke har så meget brug for det mere. Vi snakker ikke indtil han bliver 15 !!
Jeg har valgt at jeg IKKE gider at tage koonflikten midt om natten, men tror måske også det er dumt ikke at gøre det.
Men vi lader Mads komme ind til os, mest fordi jeg tror han har brug for det.

Desværre ikke et godt råd til dig, men ........

st

st skriver:

Hej Heidi.

Jeg har ikke den store erfaring, men jeg tror ikke de små skal sove hos deres mor og far ret mange gange, inden de finder tryghed og nærvær ved det. Jeg tror det betyder meget for dem, med den alder de har nu hvor drømme og tanker godt kan forstyrre deres nattesøvn og give dem en form for frygt i forhold til nogle forskellige ting.

Mads kommer ind til os hver nat/sidst på natten. Han græder og kalder på mig og jeg går ind og henter ham. Han er kun få gange selv kommet. Jeg synes det er dejligt at sove ved siden af ham, så jeg håber og tror på, at det går over af sig selv, når han ikke har så meget brug for det mere. Vi snakker ikke indtil han bliver 15 !!
Jeg har valgt at jeg IKKE gider at tage koonflikten midt om natten, men tror måske også det er dumt ikke at gøre det.
Men vi lader Mads komme ind til os, mest fordi jeg tror han har brug for det.

Desværre ikke et godt råd til dig, men ........

st

Det indlæg tør du ikke smide ud på OEF

Jeg har heller ikke rigtig noget råd til dig Heidi.. De aftener hvor vi går i seng og mathilde får et hys anfal, så får Karsten hende talt til ro, jeg kan ikke for hun ved at jeg giver mig i sidste ende og så kommer hun ind til os... Så undre mig hun ikke prøver mig mere af. når Karsten arbejder nat..

En anden ting er vågner hun mens vi er vågne, så skal hun (helst og som regel) falde i søvn i sin egen seng, men kommer hun ind, når vi er ankommet i drømmeland, så får hun lov til at smide sig mellem os...

Stumpen skriver:



Det indlæg tør du ikke smide ud på OEF

Jeg har heller ikke rigtig noget råd til dig Heidi.. De aftener hvor vi går i seng og mathilde får et hys anfal, så får Karsten hende talt til ro, jeg kan ikke for hun ved at jeg giver mig i sidste ende og så kommer hun ind til os... Så undre mig hun ikke prøver mig mere af. når Karsten arbejder nat..

En anden ting er vågner hun mens vi er vågne, så skal hun (helst og som regel) falde i søvn i sin egen seng, men kommer hun ind, når vi er ankommet i drømmeland, så får hun lov til at smide sig mellem os...

JOOOO det tør jeg.. nu gør jeg det.. Nu gør jeg det... Nu gør jeg det

En anden ting er vågner hun mens vi er vågne, så skal hun (helst og som regel) falde i søvn i sin egen seng, men kommer hun ind, når vi er ankommet i drømmeland, så får hun lov til at smide sig mellem os...

Ja det samme her. Han skal falde i søvn i sin egen seng. Den holder vi fast ved.

Heidi-Godsk skriver:



JOOOO det tør jeg.. nu gør jeg det.. Nu gør jeg det... Nu gør jeg det

Du misforstod, den var møntet til st og hendes svar og at det bliver en vane

De kan bare rende og hønse dem derinde på OEF. De er sgu nogle gange så kloge at de kunne undvære hovedet.

Nej spøg til side. Det er et debatforum, ogder må man jo sige sin mening om tingene.

Selvfølgelig skal man det, men synes godt at man kan blive for bedrevidende i sine svar og næsten for skråsikker at høre på til tider og ikke give plads til andres meninger på en pæn måde..

Hej Heidi,
jeg synes det lyder lidt henad det, vi oplevede med Marcus for nogle uger siden.
Pludseligt ville han heller ikke sove i sin egen seng, og han begyndte ogsaa helt ud af det blaa at vaagne op midt om natten og kalde paa mig.
Han paastod, der var fluer og bier (han var paa det tidspunk hunderaed for insekter) i hans seng.
Det kom saa vidt, at han en aften foerst faldt i soevn til midnat og vaagnede aligevel kl 6.30 naeste morgen. Det bevirkede, at han var doedtraet dagen efter. Men ville han sove? Naeh nej! Men jeg insisterede, for han var saa traet, at han ikke var til at holde ud at vaere sammen med, hvilket jo heller ikke kan have vaeret sjovt for ham selv.
Den eftermiddag tog det mig halvanden time at faa ham til at sove. Men til sidst faldt han i soevn. Jeg har siden ogsaa gjort meget ud af at snakke om de insekter, han var blevet saa bange for, at forklare ham, at han bare skal vifte med armen og sige: "Gaa vaek bi/flue, jeg gider ikke have dig her"
Jeg tror nu her, hvor jeg kan se det hele lidt i bakspejlet, at han naaede et udviklingsmaessigt spring, hvor han ogsaa begyndte at droemme meget mere, end han umiddelbart plejede. I hvert fald er han begyndt at tale i soevne, det har han ikke gjort foer.
De foerste par gange, lod vi ham komme ind til os, naar han vaagnede om natten. Men det holdt vi hurtigt op med, da det ikke betoed, at han faldt til ro. Han begyndte tvaertimod at holde fest. Saa det stoppede vi med + det heller ikke er saa fedt med en grudtugle i sengen (det er han virkelig - en tornado!) naar man er gravid, og da slet ikke, naar lillebror engang er blevet foedt. Saa stor er vores seng ikke. Det er ikke en 180'er.
Jeg ved ikke, om du kan bruge noat af alt det her til noget. Men du er i hvert fald ikke alene om at have oplevet noget i den dur

Knus Dorthe