Efter 2 dage med ømhed i maven, kan jeg ikke lade hver med at tænke på stakkels junior inde i maven og at selvom hjertelyden var fin da de kørte kurve efter vendingsforsøget i mandags - så må det da stadig ha' været en smule tramatisk sådan at blive skubbet og presset

Jeg skal til endnu et vendingsforsøg imorgen, men jeg overvejer at sige fra da både ubehaget for mig og tankerne omkring junior giver mig ondt i maven.
Er der andre der har taget det valg at de ikke ville igennem et vendingsforsøg enten første eller anden gang, selvom lægerne sagde det var fint for alle parter?
Anmeld