Hvordan glemmer jeg bedst?

Chancen skriver:

Føler med dig smukke.

Husk, at du altid kan komme og juble hos mig eller snakke med mig. 

Jeg er her. 

Thanks 

rikkeregnbue skriver:

Thanks 

Bare tænk på, at hvis der virkelig ikke skulle mere til, så var hun daffet før eller siden. Heller nu, end senere.. right? 

Du har bare set hvordan hun i virkeligheden er, og sådan nogen kan man ikke bruge til noget. 

For 4 år siden 'mistede' jeg også en meget, meget tæt veninde. Der skete noget mellem os og så blev der sagt og skrevet noget man ikke kan tage tilbage. Jeg valgte så at bryde forbindelsen helt for at beskytte mit hjerte mod mere sorg - men hold da helt op, hvor har jeg savnet hende

Mit råd er at betragte det som et brud med en kæreste - det kommer man også over med tiden. Ring til en anden, når der sker noget godt/sjovt/trist. Snak med andre om at du er ked af det. Måske vigtigst af alt: anerkend at du har det sådan og at det er en sorg, der skal bearbejdes!

Det har taget mig 4 år ikke at få ondt i maven af at tænke på hende eller tro at jeg har set hende på gaden. Så det kan tage tid, men der er håb forude

rikkeregnbue skriver:

Jeg ville have været anonym, men ser ingen grund til at gemme mig selv bag anonymiteten. Så vær søde ved mig

 

Jeg "mistede" for noget tid siden hende jeg kaldte for min bedste veninde (forstået på den måde, at hun droppede vores venskab). Jeg har det som sådan okay med det.

Men når der sker noget fedt for mig, sker det i øjeblikket at den eneste jeg har lyst til at skrive/ringe til og fortælle er hende! Det er på en måde skide irriterende, for jeg kan jo for fanden ikke ringe og sige: "Hej, det er Rikke - husker du mig? Jeg vil bare lige fortælle at ....... selvom vi ikke snakker sammen mere."

 

Hvordan glemmer jeg det/hende?

Chancen skriver:

 

Bare tænk på, at hvis der virkelig ikke skulle mere til, så var hun daffet før eller siden. Heller nu, end senere.. right? 

Du har bare set hvordan hun i virkeligheden er, og sådan nogen kan man ikke bruge til noget. 

lotchen skriver:

For 4 år siden 'mistede' jeg også en meget, meget tæt veninde. Der skete noget mellem os og så blev der sagt og skrevet noget man ikke kan tage tilbage. Jeg valgte så at bryde forbindelsen helt for at beskytte mit hjerte mod mere sorg - men hold da helt op, hvor har jeg savnet hende

Mit råd er at betragte det som et brud med en kæreste - det kommer man også over med tiden. Ring til en anden, når der sker noget godt/sjovt/trist. Snak med andre om at du er ked af det. Måske vigtigst af alt: anerkend at du har det sådan og at det er en sorg, der skal bearbejdes!

Det har taget mig 4 år ikke at få ondt i maven af at tænke på hende eller tro at jeg har set hende på gaden. Så det kan tage tid, men der er håb forude

Måske du har ret... Men det er sgu ikke nemt! Ihh altså 

Åse skriver:

Jeg har oplevet det samme, og nøj hvor jeg savner hende, men jeg dog ikke glemme hende, hun har været sådan en stor del af mit liv og hvis jeg skal glemme hende, så skal jeg glemme mange gode minder og det vil jeg ikke. Så mit råd er lad vær' med at glemme, for så er der en part af en selv man glemmer.

Det er jo som sådan heller ikke hende og minderne jeg vil glemme. Jeg vil glemme hende i de tilfælde hvor der sker noget!