Heeey 
jeg var til scanning i går, babyen har det godt, så det er bare rigtigt godt 
når jeg kom havde jeg glemt min vandrejournal, så min kæreste gik hjem for at hente den , og jeg dum som jeg var, sagte bare ja til at blive scannet, så min kæreste fik kun den siste del med , og er meget skuffet , og jeg gidede faktiskt ikke at være der, og mærkelig nokk gik ingen fødeleser i hovede på mig når jeg så at hjertet slå og alt det der, 
gidede faktist ikke at kikke på skærmen vi fik så selfyldelig nogle billeder med hjem som mig og min kæreste er meget glade for , men huff ..
alt skule ske så hurtigt fodig han maden som scannet mig, skule bare lige scanne og så tilbage til et eller andet arbejde, og det lagde man meget mærke til.
jeg spurgde så om alt var som det skule være, han svarede " jaaahh also næsten alt " , jeg blev helt forvirred og spurgde igen , " jo de er alt som det skal være ", mærkelig måde at sige det på :I
han kunde ikke se køndet, men han tro han viste var de var , men at vi ikke skule gå ude og købe noget blått/lyserødt , så jeg siger at vi ikke ved køndet.
er skuffed over mig selv at jeg var så egoistisk , at de kun er mig der fra begyndelsen så babyen og ikke min kæreste også , at jeg ingen føleser havde for den lille når jeg så han/hende og nærmest bare kikkede væk , også bevægede barnet sig så meget, og hele tiden og ligenede at den vinkede til oss, men der var bare ingen føleser huff , forstå slet ikke mig selv :/
Men til siste var jeg meget glad for at babyen havede de godt og alt så fint ud
