Krise..

Har hele tiden haft det nogenlunde ved at Freja skal skal i vuggestue fordi jeg ed hun er klar.. men igår knækkede filmen da jeg pludselig opdagede at der kun var 1½ mdr til... jeg hylede.. er så ked af det og har ondt i maven.. min lille pige!

Freja er så lille af str. hva nu hvis der sker hende noget.. en der sætter sig på hende eller andet.. ved godt jeg er fjollet men er bare så ked.

Er alle i andre ok med at de små skal skal ud og passes?
-sille

den her gang syntes jeg det er slemmere end det har været da drengene var små...
men jeg er da ret sikker på de nok skal passe på din lille guldklump.
de ved jo godt hun er lille...

så op med muffen igen, det skal nok gå, og inden du får set dig om, er hun er af de største i vuggestuen, det går bare så stærkt!

OVERHOVEDET IKKE!
Og der er endda laang tid til Smilla skal starte, så jeg kan sagtens forstå dig. Det er den samme fuldkommen irrationelle frygt for at nogen skal sætte sig på hende, at hendes fingre kommer i klemme i dørene, at de andre og meget større børn slår hende osv. Totalt latterligt, men sikker meget naturligt for os førstegangsmødre at være ekstra bekymrede... Det er jo også noget med at vi er vant til at mandsopdække vores unger, normeringen er en-til-en herhjemme og i vuggestuen er den unægteligt noget anderledes!

KH Astrid

Hej Sille....
Jeg var nøjagtig lige så rad, da Emma skulle afsted.... (den 3.3.08) Men for dælen da, hun nyder det i fulde drag. Og det gør JEG OGSÅ!!!!!! Du må selvfølgelig godt være begymret, og skal det da også når det nu er første gang... Men lov mig lige at tænke på at, hvis hun bliver sat på, går hun ikke i stykker. Og hvis hun falder og slår sig, havde hun nok også gjort det derhjemme. Børn er som de er, uanset om de er hjemme eller i dagplejen/vuggestuen vil der altid ske noget....
Men tro mig, jeg kender følelsen og den er absolut ikke rar...
Stort trøsteknus(H) fra mig Henriette -som har fået en ny dejlig trang til at hente mit datter efter en adskildelse.

Jeg er heller ikke klar til at overlade William efter påsken..... Jeg prøver at bilde mig selv og alle andre ind, at det er godt for os og at han vil vokse ved at få nye imput..... Inderst inde ved jeg jo godt det er rigtigt - men for pokker hvor er det hårdt. Hver dag tænker jeg: så er det sidste torsdag, sidste fredag jeg har alene med mit lille pus. I dag skal vi bare ingenting - de tre dage før ferien starter i næste uge er fyldt ud af besøg på min kommende arbejdsplads, sidste gang i mødregruppen :'( og sidste sp-besøg :'( William skal bare kede sig SÅ meget med Mor - og blive overdænget med nysser (L) Men som Hyner lige skrev, så glæder jeg mig til at få det store glade smil når vi ses igen efter adskillelsen. Trøsteknus herfra (H)

Og jeg kan love dig for at det kommer smil.... Emma sad den ene dag på gulven i køkkenet og da hun efter 1 minuts tid fik øje på mig. Og så kom det store smil ellers også frem, og det gik så over i det største grin jeg har hørt fra hendes mund... Så ja, det er lykken at hente de rollinger igen... Krams.

Mette Kaufmann skriver:


Men som Hyner lige skrev, så glæder jeg mig til at få det store glade smil når vi ses igen efter adskillelsen.

Trøsteknus herfra (H)

Hej Sille, Jeg er SÅ klar på at aflevere Simon i vs. Han skal starte 1. april, og jeg glæder mig så meget. Vi var derhenne igår og tale med gok'kerne, se stuen hvor vores lille dreng skal gå, se det skab han skal ha', deres seddel-system, tale om rugbrødsmadder, indkøring, sommerferie, regntøj og ekstratøj, og nu glæder jeg mig bare endnu mere... Jeg har efterhånden lidt svært ved at stimulere ham herhjemme - og mig selv ikke mindst. Uhhh, det bliver bare så godt for os begge...eller alle tre (tror Christian får en gladere kæreste). Men vi lagde da mærke til at de andre børn var "store" - men hva', inden vi får set os om er Simon lige så stor (ikke at det er noget vi ser frem til, men sådan er det vel bare). Med hensyn til at blive sat på, så har Simon prøvet det - hans fætter på 2 år satte sig på maven af ham en dag hos farfar hvor alle "de voksne" sad og skovlede mad i munden, og ungerne så tubbierne (troede vi)...hehe...Simon sagde intet til det, han lignede bare en der undrede sig... Og Sille - der ER sgu nok nogen der sætter sig på hende, eller hendes små fine fingre kommer i klemme...men så har hun prøvet det også... og hun får sikkert også buler i panden osv...jeg skriver ikke dette for at gøre dig mere ked, men sådan er det jo med børn. Vi havde klippekort til skadestuen da jeg var barn (kom der rimelig regelmæssigt), men jeg lever stadig, og har vist ikke taget megen skade ;) Det er vigtigt at vi ikke pakker ungerne ind i vat. Stol på at der er nogen der holder godt øje med hende. De har jo prøvet det før.. Og Freja bliver med sikkerhed rigtig glad for at komme ud blandt andre børn... Nå, det blev langt. Håber ikke at jeg bare har gjort dig mere ked, for det var bestemt ikke meningen. Håber du kan finde alt det positive ved at hun snart skal afsted... :) Lise

BUHUU!!! NEJ!!!!:'( Jeg er SLET ikke klar - Jeg fik jo også en mindre hjerneblødning inde på NB for et par uger siden fordi jeg opdagede at det jo er lige lidt om snart!! Men men .. Jeg ved jo godt at det er bedst for hende og bla bla - Det kan jeg bare ikke bruge til noget! Jeg frygter at jeg selv kommer til at tude når jeg skal aflevere hende - Selvom jeg bare IKKE må gøre det foran hende! Heldigvis har Stig taget fri den dag for at hjælpe mig igennem det :) Men nej - Du er ikke den eneste! Jeg vil have min lille bebs tilbage!! Trine

Selvom jeg er pædagog og har kørt et hav af små bebser ind og ved at det ALTID går godt....og at de måske græder lidt, når mor går, men at det ALTID stopper efter 5 minutter igen...og barnet har en god dag og faktisk er glad for de børn, der er der at lege med, at der er en fast rutine og at man jo ikke lader et barn græde uden at trøste det osv........ja, så har jeg det bare så slemt med at skulle sende hende afsted.

Jeg VED alt går godt og jeg VED hun vil elske det, men jeg er ved at gå i stykker indeni over at skulle give hende fra mig..øv for den da. Og så har jeg jo også lige den der med, at hvorfor skal jeg dog aflevere mit eget barn, for at tage hen et andet sted og passe andres? Et godt eksempel på forskellen mellem fornuft og følelse!

Tror helt klart også jeg hænger fast i min egen institutionsoplevelser - min mor græd og græd, da hun skulle aflevere mig og det kan jeg godt huske, hvorfor jeg aldrig brød mig om at gå i institution. Jeg var alene hjemme fra jeg var 8 år, fordi jeg ikke ville afsted....så jeg må bare være opmærksom på, at Iza ikke opdager hvor træls, jeg har det med det. Være total jubelidiot, mens hun afleveres og så hyle hele vejen hjem, når hun ikke ser det 8D
Vi valgt at min mand gør alt, hvad der er med opstart af vuggestue. Han har jo vænnet sig til at være væk fra hende i løbet af dagen og kan meget meget nemmere give hende fra sig end jeg :) Og når jeg så er blevet overbevist om, at hun klarer den, så kan jeg komme på banen :D kylling er jeg!!!:))

Nej da:-o
Jeg er rædselsslagen!!! På den ene side er jeg træt af at Birk og jeg går op og ned af hinanden hele dagen men på den anden side kan jeg godt lide at være så tæt på ham og være den der ser alt det nye han finder på.

Jeg er meget spændt på hvilken institutionsplads vi får- Det tror jeg, vil gøre mig mere rolig. Lige nu synes jeg bare, at det er totalt skræmmende.

Gisp 1. maj nærmer sig.......

Sille