Så er jeg 21+! Det opdagede jeg lige i går. Nåh ja, det er vel 2. gang

Det går rigtig dejligt sådan på de fleste punkter, jeg har bare rigtig store problemer med mit bækken. Jeg har været dårlig til at anerkende det og arbejde MED det og ikke MOD det, fordi jeg har svært ved at finde mig i, at jeg skal begrænses, for det skulle jeg ikke med Rose, men det bliver bare værre og værre. Og som en god veninde sagde: "Når det først er blevet værre, så bliver det altså ikke bedre igen! Så hold status quo!" Jeg kan ikke en gang holde til at hente hende i vuggestuen. Jeg skal have buskort fra næste måned.
Jeg har bare fortsat med at gå for lange ture, trods jeg næsten ikke kan gå hjem, og jeg de efterfølgende dage er grædefærdig af smerter. Hvis jeg sidder/ligger i samme stilling mere end 5 minutter, kan jeg næsten ikke flytte mig/rejse mig. Jeg vågner hver gang jeg skal vende mig om natten, fordi det gør så ondt, og er begyndt at tillægge mig den vraltende gang, med mindre jeg har hvilet godt ud, så kan jeg gå forholdsvis normal i lidt tid. Øv!
Var til infomøde hos fyssen på Skejby i dag ang. bækkengener i graviditeten. Jeg havde bildt mig selv ind at, ej, måske var det ikke så slemt, og ville vædde med de andre til mødet havde det meget værre. Men nej, umiddelbart var det mig, der var værst ramt! Det chokerede mig lidt

Ikke overraskende fik jeg at vide, at jeg SKAL SKAL SKAL lytte til min krop! Smerten skal gerne ligge på et jævnt niveau, det skal ikke være sådan at man hver dag laver noget der får smerten op på maksimum, og så skal vente på den falder igen.. Fandt ud af, at jeg gør alt forkert ift. mit bækken! Måden jeg står på, går på, de aktiviteter jeg laver osv. Det vidste jeg nok godt, men benægtelsen, ikke? Vi fik vist en bunke øvelser vi kunne lave for af aflaste bækkenet lidt, men vi skulle kun lave dem hvis det ikke gjorde decideret ondt - Det gjorde 90% bare. SÅ føler man sig virkelig ynkelig!!!
Men jeg blev anbefalet jævnlig gravidmassage, både for at løsne op i bækkenet, og fordi at når man har ondt i alle bækkenleddende som jeg har, så overkompenserer man og bliver spændt op andre steder i kroppen. Og så varmtvandstræning for gravide.. Og et buskort

FUCK jeg synes det er ærgerligt! Og der er en 20 ugers tid endnu

Så siger folk graviditet ikke er en sygdom, nej - men det kan sgu føles sådan når man står i det her!
Om ikke andet fik jeg aflivet en skrøne: Det er ikke fordi, at jeg blev gravid da Rose kun var 9 måneder, at jeg har problemer denne gang. Det har ikke noget at sige.
Nå, jeg havde bare brug for at komme ud med det. Bortset fra det er det fint, lillebror sparker lystigt hver dag, også så man kan mærke det udefra

Maven i aftes, 21+0.. Inkl. beskidt spejl