Hvordan fortæller man en 2årig..

.. hans bedste ven er blevet aflivet?

vores elskede hund har fået epilepsi (staves?) og har på en uge haft 3 anfald. Når han har haft et anfald så bliver han agressiv.

Vi har derfor taget beslutningen om at det skal være slut. Vi tør simpelthen ikke tage chancen på at han en dag bider vores søn. Det er ikke en nem beslutning men føler ikke det kan være anderledes.

Derfor har jeg nu brug for at få nogle input om hvad man kan fortælle sådan en lille dreng?

På forhånd tak!

Anonym skriver:

.. hans bedste ven er blevet aflivet?

vores elskede hund har fået epilepsi (staves?) og har på en uge haft 3 anfald. Når han har haft et anfald så bliver han agressiv.

Vi har derfor taget beslutningen om at det skal være slut. Vi tør simpelthen ikke tage chancen på at han en dag bider vores søn. Det er ikke en nem beslutning men føler ikke det kan være anderledes.

Derfor har jeg nu brug for at få nogle input om hvad man kan fortælle sådan en lille dreng?

På forhånd tak!

Uha den var svær.

Vores datter er også to år og hvis jeg skulle fortælle hende at vores hunde var blevet aflivet TROR jeg at jeg ville forklare at de sov. Måske at de sover oppe på skyerne?? Det ved hun nemlig også hvad er. osv.

Det passer til hende lige nu og det er et ord hun ved hvad betyder. (sådan da) Jeg ved ikke om det er den rigtige måde men det var nok hvad jeg ville gøre.. 

 

Stort kram til jer, håber i finder en løsning

Vores lab på 4 år fik epilepsi og ændrede adfærd. Hun begyndte at knurre af drengene når de kom i nærheden af hende, og vi tog derfor beslutningen om at omplacere hende. Hun kom på epilepsimedicin og hendes anfald mindskedes betragteligt.

Nu bor hun hos et ældre ægtepar som er blevet sat grundigt ind i hendes sygdom og giver hende medicinen dagligt. Hun har ikke haft anfald siden og er blevet en glad og tilpas hund.

Min erfaring siger mig at du ikke kan forklare en 2 årig at hunden pludselig er væk. Jo det kan du godt, men han forstår det ikke. Vores drenge på 2 år har ikke nævnt vores hund en eneste gang siden hun "flyttede". De husker hende ikke.

Har i overvejet medicinering? Det kan altså virkelig gøre en kæmpe forskel. Synes måske aflivning er en smule drastisk.

Anonym skriver:

.. hans bedste ven er blevet aflivet?

vores elskede hund har fået epilepsi (staves?) og har på en uge haft 3 anfald. Når han har haft et anfald så bliver han agressiv.

Vi har derfor taget beslutningen om at det skal være slut. Vi tør simpelthen ikke tage chancen på at han en dag bider vores søn. Det er ikke en nem beslutning men føler ikke det kan være anderledes.

Derfor har jeg nu brug for at få nogle input om hvad man kan fortælle sådan en lille dreng?

På forhånd tak!

Jeg ville fortælle at misser er blevet syg og må bo hos dyrlægen et stykke tid.
Og når der så bliver spurgt igen, så kan du fortælle, at misser var så syg, at den ikke kunne leve mere.
Hvad du så ellers vil fortælle, kan du jo selv bestemme, men min overbevisning er, at man så vidt muligt skal fortælle sandheden...nænsomt men trods alt sandheden.

Der er jo forskel på 2 årige. Nogle forstår langt mere end man tror, andre er ikke parat endnu.
Så du er den nærmeste til at afgøre, hvad din 2-årige kan håndtere og forstå af forklaringer.

I kan jo også få misser med hjem og begrave den ved en lille højtidelighed, som dit barn kan deltage i.
På den måde får de et smukt og naturligt lille indblik i liv og død.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg ville fortælle at misser er blevet syg og må bo hos dyrlægen et stykke tid.
Og når der så bliver spurgt igen, så kan du fortælle, at misser var så syg, at den ikke kunne leve mere.
Hvad du så ellers vil fortælle, kan du jo selv bestemme, men min overbevisning er, at man så vidt muligt skal fortælle sandheden...nænsomt men trods alt sandheden.

Der er jo forskel på 2 årige. Nogle forstår langt mere end man tror, andre er ikke parat endnu.
Så du er den nærmeste til at afgøre, hvad din 2-årige kan håndtere og forstå af forklaringer.

I kan jo også få misser med hjem og begrave den ved en lille højtidelighed, som dit barn kan deltage i.
På den måde får de et smukt og naturligt lille indblik i liv og død.

Kærligst
Sussie

Det er en hund de har

Da jeg var lille, fik jeg a vide at min elskede hunD ikke var her mere på følgende måde.. De kom hjem fra dyrelægen, og havde ikke ham med hjem.. 

"buller kan ikke være hos os mere skat, han var meget syg, og det var synd at han skulle lide, så mor og far har givet ham fred nu, han er sendt til hunde himlen, hvor han leger med hans mor (vores hamle hund) og alle de andre hunde som desværre ikke kan være sammen med deres elskede ejere..  Hvis du gerne vil have en ny på et tidspunkt, så kom til oS og sig det.. Det bliver ikke buller, men du kan få en ny ven.. 

Jeg var 5 år gammel, helt knust, men vi lagde en "gravsten/mindesten) i haven, der kunne jeg få sagt ordentlig farvel .. 

Der gik to år inden jeg var klar til en ny hund .. 

Faith skriver:

Det er en hund de har

Uppps..hvor kom den kat lige fra????

Anonym skriver:

.. hans bedste ven er blevet aflivet?

vores elskede hund har fået epilepsi (staves?) og har på en uge haft 3 anfald. Når han har haft et anfald så bliver han agressiv.

Vi har derfor taget beslutningen om at det skal være slut. Vi tør simpelthen ikke tage chancen på at han en dag bider vores søn. Det er ikke en nem beslutning men føler ikke det kan være anderledes.

Derfor har jeg nu brug for at få nogle input om hvad man kan fortælle sådan en lille dreng?

På forhånd tak!

Undskyld..kom af en eller anden pinlig årsag til at læse indlægget som omhandlende en kat

Det må du altså meget undskylde...men ellers er min mening nu den samme.

LBK skriver:

Uha den var svær.

Vores datter er også to år og hvis jeg skulle fortælle hende at vores hunde var blevet aflivet TROR jeg at jeg ville forklare at de sov. Måske at de sover oppe på skyerne?? Det ved hun nemlig også hvad er. osv.

Det passer til hende lige nu og det er et ord hun ved hvad betyder. (sådan da) Jeg ved ikke om det er den rigtige måde men det var nok hvad jeg ville gøre.. 

 

Stort kram til jer, håber i finder en løsning

Tak for kram

jeg tror måske vi siger noget med at han kommer ikke tilbage fordi nu er han på en stjerne lige ved siden af månen.. (han går meget op i månen og stjernerne)

Lyder det meget dumt?

Faith skriver:

Vores lab på 4 år fik epilepsi og ændrede adfærd. Hun begyndte at knurre af drengene når de kom i nærheden af hende, og vi tog derfor beslutningen om at omplacere hende. Hun kom på epilepsimedicin og hendes anfald mindskedes betragteligt.

Nu bor hun hos et ældre ægtepar som er blevet sat grundigt ind i hendes sygdom og giver hende medicinen dagligt. Hun har ikke haft anfald siden og er blevet en glad og tilpas hund.

Min erfaring siger mig at du ikke kan forklare en 2 årig at hunden pludselig er væk. Jo det kan du godt, men han forstår det ikke. Vores drenge på 2 år har ikke nævnt vores hund en eneste gang siden hun "flyttede". De husker hende ikke.

Har i overvejet medicinering? Det kan altså virkelig gøre en kæmpe forskel. Synes måske aflivning er en smule drastisk.

Jeg ved godt man kan medicinere men jeg har fået afvide at det tager op til 3 uger inden man ved om medicinen virker. Og i den tid ville jeg ikke turde have ham tæt på vores søn Det er ikke rart men det er realiteten..

Men tak for dit input