Lader I andre køre med jeres børn ?

Lige nu sidder jeg lidt med en klump i halsen, og ved godt at det er en total overreaktion.

Jonas blev hentet af sin mor i dag, og da de skulle afsted vil Elias med. Det vil han ofte og hver gang siger vi, at det må blive en anden dag. I dag spørge hun så om hun ikke skal tage ham med. De skulle bare spise frokost hos hendes forældre og de vil jo også gerne se Elias. Han vil rigtigt gerne og får lov, han sidder og smiler og sender mig håndkys da de kører.

Nu sidder jeg så her og bliver helt urolig. Jeg spændte selv autostolen fast, satte ham selv ind i bilen, jeg ved at hun jo kører stille og roligt og har jo i alt 3 børn med, MEN nu svarer hun ikke på en sms ..... det er godt en time siden de kørte.

Jeg ved at han jo har det godt og elsker at være sammen med Jonas´ familie, men nej hvor jeg sidder og fortryder at han fik lov at tage med. Behøver jeg at skrive, at jeg jo sidder og tænker på om de ender i en ulykke .....

Andre der kan genkende at have det sådan ?? Det er ikke første gang han kører med dem, men det sker sjældent og han har aldrig kørt med andre end os og dem.

Lader I folk køre med jeres børn ?

Anja, som helt sikkert totalt overreagerer  

Jeg kan SAGTENS følge dig, sådan har jeg det også nogle gange, men prøver ikke at tænke for meget på det.

Har du hørt om den ½ svenske familie som var på AIR france flyet?
Far og datter tog ét fly, mor og søn et andet af frygt for flystyrt.
Men ned styrtede den, mener det var moderen og sønnen der var på den.
Altså. var det så ikke bedre hele familien styrtede ned sammen?

Ved godt det ikke har noget direkte at gøre med at lade ens unger køre sammen med andre, men så alligevel.
Man skal ikke tage sorgerne på forskud, men...

Arj, jeg roder rundt.
Anyway: jeg kan sagtens forstå dig.
Har du hørt fra dem?

jeg kan også godt følge dig anja! sådan havde jeg det også lidt i starten med alexander...
men nu lader jeg folk kører med dem, og det er ok. nej jeg kender lige et par stykker jeg ikke ville smide dem i bilen hos, men det er fordi dem tør jeg ikke selv kører med.

grunden til hun ikke har svaret på smsen, kan jo være fordi hun har travlt med 3 unger, og hun kører bil. det er jo gode tegn

jeg er sikker på alt er fint, bare vent og se søde

Ja, jeg har hørt fra dem

Godt at andre kan følge mig. Heldigvis er det virkeligt sjældent, at jeg bliver ramt af den slags tanker, for ellers vil det jo ikke være til at holde ud.

Anja skriver:

Ja, jeg har hørt fra dem

Godt at andre kan følge mig. Heldigvis er det virkeligt sjældent, at jeg bliver ramt af den slags tanker, for ellers vil det jo ikke være til at holde ud.

nej jamen jeg kan selv huske det tydeligt, og ville bare genre hører at de var nået godt frem. men tænk på jonas, han er jo nærmest også dit barn, og ham lader du jo fint tage med
du vænner dig til det søde.
men dejligt du har hørt fra dem.

og jeg tror de fleste der kører med et barn der ikke er deres eget, tænker en del over hvordan de kører. især hvis man selv har børn

Anja skriver:

Ja, jeg har hørt fra dem

Godt at andre kan følge mig. Heldigvis er det virkeligt sjældent, at jeg bliver ramt af den slags tanker, for ellers vil det jo ikke være til at holde ud.

nej jamen jeg kan selv huske det tydeligt, og ville bare genre hører at de var nået godt frem. men tænk på jonas, han er jo nærmest også dit barn, og ham lader du jo fint tage med
du vænner dig til det søde.
men dejligt du har hørt fra dem.

og jeg tror de fleste der kører med et barn der ikke er deres eget, tænker en del over hvordan de kører. især hvis man selv har børn

Jeg kan tydeligt sætte mig ind i det! Virkelig.

Kan huske at jeg var helt ude af den da DPén skulle køre med Stella (Hun var alene den dag, så DPén ville tage hende med ud til en anden DP-veninde) og jeg var ved at dø af nervøsitet hele dagen.

Det er selvfølgelig noget pjat.
Ja, der kan ske uheld - Også når vi selv kører, men det kunne bare være så typisk at det skete den ene gang man gav andre lov

Godt at du har hørt fra dem i det mindste.
Selvfølgelig skal det nok gå alt sammen, men kender udemærket til følelsen

Uuhhaaaa ja den følelse kender jeg også kun alt for godt. Jeg er virkelig ikke god til at overlade Julie til andre, om så det er en biltur eller en tur i klapvognen, så kan jeg blive helt nervøs. Jeg giver altid strenge instrukser om hvad julie må og ikke må, og jeg er nok en smule irriterende....måske meget irriterende at høre på......!!!
Fx fandt jeg ud af at en faster lod julie gå ved siden af klapvognen på fortovet ud til en meget trafikeret vej - det vil jeg bare ikke have, hun er alt for hurtig til at smutte væk, så hun SKAL sidde i den vogn, basta!! - efterfølgende har jeg det bare skidt, når julie drager på tur med hende, for hvad kan hun ellers finde på, nå hun ikke lige synes det er nødvendigt at pigen sidder i klapvognen på en sådan vej....????....
Nå - det blev lige en længere smørre, men for søren hvor jeg kender følelsen....

Helle - høne x 1000000 mor!!!!

Ja da..både mine forældre, jens forældre og dagplejen kører med ham..ingen problemer. Men man bliver nødt til at lade være med at tænke slemme tanker..det dur ikke

JA! Jeg lader hende kører med bedsteforældre og faster og moster. DP har også lov, og vi har enkelte gange kørt med mine veninder eller min morfar, men der er jeg så selv med.

Fælles for ALLE der kører med hende, når jeg ikke er med, er, at de SKAL skrive til mig, når de når frem. Hysterisk? Måske, men så behøver jeg ikke sidde på nåle hele dagen.
Det er det samme når hun skal sove ude. Vi har virkelig kæmpet med natputningen, så jeg beder også om en sms, når hun er faldet i søvn. Det får jeg uden bøvl, og så kan jeg nyde min aften uden probs. Sådan er jeg, og er egentlig ikke flov over det. Så længe folk skriver til mig ifb. med de to ting, kan de i øvrigt bare hygge dem, som de vil, og har ikke mødt nogen sure miner over mine ønsker.