Det lyder som mig for 9 mnd siden. Der oplevede jeg lige pludselig ud af den blå luft at få føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, svedeture, rysteture, overspændthed i musklerne, hjertebanken og havde generelt bare fornemmelsen af at jeg var ved at blive rablende, galloperende sindsyg. Kombiner med manglende overskud, kronisk sorgfølelse, træthed og at være grådhabil, så havde du mig.
Det vidste sig så at være noget så normalt som en depression/panikangst, hvilket af dem, der så er kommet først og har udløst det andet, det må guderne vide. Panikangsten lever jeg så med, og det er bare en ting man må acceptere indtil videre, for den vil nok stikke næsen op ind i mellem, når mit system siger fra. Men nu ved jeg jo, at jeg ikke er ved at dø, når det melder sig, og selvom hele forløbet har udløst voldsom hypokondri hos mig, ved jeg jo godt, at det 'bare' er angsten der driller, når det er værst. Der bliver heldigvis længere og længere perioder, hvor den ikke er fremme, men det har været seje 9 mnd!!
Jeg fik tilkendt de der 12 seccioner hos en psykolog grundet svær depression ifølge testen, (11 ud af 12 mulige mener jeg 
.. ) og prøvede så en psykolog, der netop skulle have speciale i kognetiv terapi, netop mod angst. Det var alt for langt ude for mig... 
Jeg har taget vejrtrækningsøvelserne til mig, de er gode, og så skriver jeg mig ud af mine svære perioder. Senest har jeg prøvet hypnoterapi. Jeg ville give det en chance, selvom jeg var skeptisk. Efter to seccioner fik jeg at vide, at jeg høre til de 5 % der ikke kan hypnotiseres... 
Men igen, jeg har fået nogle værktøjer til meditation og 'selvhypnose' som virker godt.
Næste projekt jeg vil afprøve er netop meditation og yoga, for jeg tror det drejer sig om at kunne finde ned på et roligt niveau og nulstille systemet, når angsten tager magten. Nu må vi se.
Det blev langt. Men TS, hvis du trænger til en at snakke med, der har det hele i friskeste erindring, er du velkommen til at skrive til mig. 
