Søndag eftermiddag var vi på vej hjem fra mine svigerforældre. Vi nåede knap at dreje om hjørnet fra banegården, før vi så vores bus kom rullende... Dum som man jo altid er i de øjeblikke, så valgte vi at løbe efter den.
Det resulterede i, at jeg faldt lige ret ned på maven uden rigtig at tage fra. Av av 
På vej hjem fik jeg nogle spændninger og tyngde fronemmelse i underlivet, samtidig med at jeg selvfølgelig var øm fra slaget. Vi ringede derfor til vagtlægen, som så sagde vi skulle komme ind til en undersøgelse. Han var meget sød og forstående og kunne se hvor bekymret vi var, så han sendte os videre til fødegangen på Skejby. Her fik vi både tjekket hjertelyd og scannet baby, samt moderkage for evt. bristninger og blodansamlinger. Heldigvis var alt okay, og baby han har det godt. Men sikke en forskrækkelse!!!
Her nogle dage efter, er jeg stadig øm, og har plukveer, men er ellers okay. De var simpelthen så søde på fødegangen og meget professionelle, det fik mig til at føle, at når engang fødslen starter, ja så er man i alt fald i trygge hænder...
Men må indrømme da vi gik derfra, fik vi begge to lidt kriller i maven, det blev ligesom lidt mere virkeligt, efter at have været på fødegangen, set det indefra og snakket med personalet. Glæder mig dog fortsat stadig og er ikke bange for fødslen.
Hilsen en meget lettet Pastry!!
Anmeld
