Anonym skriver:
Er ano da dette er et yderst følsomt emne for mig, jeg hen den mest fantastiske hest han har været min tro følgesvend gennem de sidste 12 år, men han er nu blevet så gammel (26) at han ikke kan mere, hans ben går i kramper og når der er frost får han medicin for at ku få vejret, jeg har endelig besluttet mig at han skal have fred, han har haft en godt liv og skla have lov til at få fred mens legen er go
Jeg har overvejet slagtning, men er hurtigt gået fra det igen, da jeg ikke kan klare tanken om, at han ska skydes,
så det er dyrlægen jeg skal have fat i, men hvordan foregår det, har i fået dyrlægen og Daka forbi samme dag?
Jeg magter ikke tanken om at han lægger død over i stalden også går der flere dage inden Daka kommer og henter ham, hjælp hvordan gør man?
Dødedyrsfabrikken kommer når de kan, men ikke altid samme dag, for det skal jo passe ind i chaufførernes kørselsplan.
De vil helst have at man trækker hesten udenfor og får den aflivet på en plan flade lige i nærheden af indkørslen de skal ind af, de kan nemlig ikke ret let få den ud af stalden selvom de har træk og kran, så kan de finde på at forlange, at man selv må sørge for at få den ud.
Jeg fik begge mine heste aflivet samme dag. Min OX-araber hoppe, som også var 26 år, som din, og min bedste ven og følgesvend siden jeg var 3 år...Vizir et kryds mellem Wales Mountain og Araber.
Jeg fik ham som føl og han blev 42 år.
Min hoppe, Arabella, var stærkt forfangen og kunne ikke være alene, og gamle Vizir var også slidt op, så jeg valgte at få det overstået på een gang.
Det var en hård dag at miste dem begge, men værst var det med Vizir, og jeg savner ham stadig utroligt meget.
Dyrlægen var utroligt nænsom, først blev Arabella trukket ud og fik en beroligende sprøjte, så hun langsomt døsede hen og væltede til sidst stille og roligt om på græsset, og så satte jeg mig med hendes hoved i mit skød. Da hun var helt i ro, fik hun nok en sprøjte, så hun faldt i søvn, og til sidst den endelige sprøjte, så hun sov helt ind.
Da det var overstået, trak vi gamle Vizir ud, og det gentog sig på samme måde.
Jeg sad også med hans hovede i mit skød, da han drog sit sidste suk..alt var så stille og fredfyldt.
Min far lagde et par presseninger over dem, og de blev hentet næste dag hen under aften.
Så det kan gøres smukt og bamhjertigt, selvom man græder i sit hjerte.
Trøstekram herfra

Kærligst
Sussie