meget svært

Hej alle de dejlige kvinder

Det er meget svært for mig at skrive, men jeg mener at jeg har behov for at komme ud med det, så jeg på ingen dårlige kommentarer hvor et dårligt menneske jeg er..

jeg så en anden debat om at pigefostre bliver valgt fra i danmark og fik det rigtig dårligt(ikke fordi jeg ikke vil have en pige) men i mit hoved skal min førstefødte være en dreng(og ved godt at er 50/50 men jeg kan ikke gøre noget med mine tanker.. (har gået til psykolog med mine problemer.. kvaksalver)
Jeg havde bare brug for at skrive det

Så vil det næsten være synd at få et barn hvis dit ønske om en dreng er så stor.. For man kan jo ikk rigtig vide hvad man får.. Man kan selvfølgelig ha et ønske, men man skal helst ikk ha det dårligt hvis man finder yd af man har fået en pige i stedet for en dreng.. Men mor jeg tænker på at pigefostre bliver valgt fra så er det altså uansvarligt at blive gravid med et håb om at det bliver en dreng og hvis det viser sug at det er en pige jamen så får man det bar fjernet..

Maro00 skriver:

Så vil det næsten være synd at få et barn hvis dit ønske om en dreng er så stor.. For man kan jo ikk rigtig vide hvad man får.. Man kan selvfølgelig ha et ønske, men man skal helst ikk ha det dårligt hvis man finder yd af man har fået en pige i stedet for en dreng.. Men mor jeg tænker på at pigefostre bliver valgt fra så er det altså uansvarligt at blive gravid med et håb om at det bliver en dreng og hvis det viser sug at det er en pige jamen så får man det bar fjernet..

Jeg tror skam ikke jeg ville få det fjernet, men det giver mig bare frygt fir at blive gravid.. Men ville aldrig kunne slå et barn ihjel

Anonym skriver:

Hej alle de dejlige kvinder

Det er meget svært for mig at skrive, men jeg mener at jeg har behov for at komme ud med det, så jeg på ingen dårlige kommentarer hvor et dårligt menneske jeg er..

jeg så en anden debat om at pigefostre bliver valgt fra i danmark og fik det rigtig dårligt(ikke fordi jeg ikke vil have en pige) men i mit hoved skal min førstefødte være en dreng(og ved godt at er 50/50 men jeg kan ikke gøre noget med mine tanker.. (har gået til psykolog med mine problemer.. kvaksalver)
Jeg havde bare brug for at skrive det

det er ingen skam at have et ønske, en drøm om et bestemt barn, der hvor det bliver slemt, er hvis ønsket og drømmen styrer en så man ikke længere er i stand til at blive glad uanset hvad man får (medmindre der self er andre faktorer end "bare" kønnet der spiller ind)

Anonym skriver:

Hej alle de dejlige kvinder

Det er meget svært for mig at skrive, men jeg mener at jeg har behov for at komme ud med det, så jeg på ingen dårlige kommentarer hvor et dårligt menneske jeg er..

jeg så en anden debat om at pigefostre bliver valgt fra i danmark og fik det rigtig dårligt(ikke fordi jeg ikke vil have en pige) men i mit hoved skal min førstefødte være en dreng(og ved godt at er 50/50 men jeg kan ikke gøre noget med mine tanker.. (har gået til psykolog med mine problemer.. kvaksalver)
Jeg havde bare brug for at skrive det

Du skal ikke være ked af det. De fleste ønsker sig et eller andet..især første gang, og det er helt naturligt.

Jeg ønskede mig brændende en pige, men de første 3 var altså små drenge, som desværre døde, og da jeg havde mistet den første, var det egentligt ligegyldigt, for det var mit barn..og så glemte jeg alle de ideer, bare det blev et levedygtigt barn.

Når først du får dit barn i maven og du har set hjerteblinket og siden set det på scanningerne, så er det så fløjtende ligegyldigt...barnet er guld, uanset køn.

1000 kærlige kram

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Du skal ikke være ked af det. De fleste ønsker sig et eller andet..især første gang, og det er helt naturligt.

Jeg ønskede mig brændende en pige, men de første 3 var altså små drenge, som desværre døde, og da jeg havde mistet den første, var det egentligt ligegyldigt, for det var mit barn..og så glemte jeg alle de ideer, bare det blev et levedygtigt barn.

Når først du får dit barn i maven og du har set hjerteblinket og siden set det på scanningerne, så er det så fløjtende ligegyldigt...barnet er guld, uanset køn.

1000 kærlige kram

Kærligst
Sussie

Du mistede dine tre første børn??! Hvor skrækkeligt..

SussieThyssen skriver:

Du skal ikke være ked af det. De fleste ønsker sig et eller andet..især første gang, og det er helt naturligt.

Jeg ønskede mig brændende en pige, men de første 3 var altså små drenge, som desværre døde, og da jeg havde mistet den første, var det egentligt ligegyldigt, for det var mit barn..og så glemte jeg alle de ideer, bare det blev et levedygtigt barn.

Når først du får dit barn i maven og du har set hjerteblinket og siden set det på scanningerne, så er det så fløjtende ligegyldigt...barnet er guld, uanset køn.

1000 kærlige kram

Kærligst
Sussie

Du mistede dine tre første børn??! Hvor skrækkeligt..

Jeg har altid tænkt at jeg først skulle have en pige, og at jeg måske ville blive lidt skuffet hvis det viste sig at være en dreng!

Nu er jeg gravid, og jeg er fløjtende ligeglad med om det er en dreng eller pige, bare den er rask og har det godt!

Jeg tror altså det er helt naturligt, at man forestiller sig et eller andet! Har en kammerat der sagde, at de skulle vide kønnet, i det tilfælde, at det var en pige, for så kunne han nå at vænne sig til tanken... Måske du skal overveje det samme? Så har du alligevel rimelig lang tid til at knytte dig til det lille barn, inden det kommer til verden!

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du overhovedet kan elske en pige, så skal du nok vente lidt med at få børn

Anonym skriver:

Du mistede dine tre første børn??! Hvor skrækkeligt..

Ja..det var hårdt, men man skal ikke give op..og huske at dreng eller pige, så er det, det dyrebareste man kan få i gave af livet

Jeg kender godt følelsen af at ønske sig et bestemt køn som den førstefødte, jeg ønskede mig brændende en dreng (hvilket det også viste sig at blive).

Men for mig kom ønsket om en dreng nok fordi jeg selv har en storebror..

Men i bund og grund havde det været en pige ville jeg nok også være blevet lykkelig, jeg fik selv æren af at se hvilket køn det var da barnet lå på maven, men det tog mig lang tid før jeg fik taget mig sammen til at kigge, for da jeg først lagde øjnene på det lille barn var jeg bedøvende ligeglad med om han havde været en pige eller omvendt.

og sådan har jeg det også denne gang.. jeg ønsker mig en pige (alle ønsker sig vel en af hver?). Men viser det sig så at være en dreng, jeg vil nok elske ham ligeså højt som var han en pige...

vi har ved begge børn valgt ikke at få kønnet at vide på forhånd.. for skulle de uheldigvis tage fejl selvom chancerne idag er små, så har man ikke glædet sig over det ene eller det andet...