Når vægten stiger...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

709 visninger
5 svar
0 synes godt om
11. november 2012

Papillon

Jeg er ikke selv gravid endnu, men har alligevel tænkt lidt på dette. Mine tanker drejer sig om, hvordan man håndterer, når vægten stiger?

Selv har jeg været overvægtig som barn, fandt dog viljen i teenageårene til at tabe mig, og ramte lige præcis undervægt (i forhold til BMI), da jeg fik stoppet mig selv. Har taget lidt på siden, også i kombination med styrketræning

Desværre har jeg en form for frygt for at tage på, og reagerer derfor stærkt på, hvis vægten stiger mere, end hvad der er acceptabelt i mit hoved. Jeg har indstillet mig på, at de 10-15 kg ekstra under graviditet som normalvægtig er nødvendige.

Jeg spiser nogenlunde sundt og for det meste i rigtige mængder, har dog en sød tand, der eeelsker chokolade Ellers forsøger jeg at være aktiv i hverdagen, ved f.eks. at gå hjem fra stationen frem for at hoppe på en bus, og så er jeg i fitness 2-4 gange om ugen.

Men hvad så når hormonerne træder i karakter, og måske overtager fornuftet? Hvordan er I blevet påvirket under graviditet? Hvor meget tog I på? Hvordan holder man bedst styr på det, uden det bliver for fanatisk?

Frygter simpelthen at tage for meget på - er det en helt forkert tanke eller er det helt normalt?

God søndag!
Julie 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

11. november 2012

Faith

Tror det er en helt normal frygt. Man ved jo vitterligt ikke hvordan ens krop reagerer på en graviditet. Tror ikke du kan gøre så meget mere end det du allerede gør. Spis fornuftigt og dyrk motion.

Din krop vil helt sikkert ændre sig, men min erfaring siger mig at hvis man dyrker motion og spiser sundt, så kan man holde de negative tanker lidt på afstand. Selvom man er gravid kan man jo godt tænke over hvad man spiser, så længe man ikke sulter sig selv.

Pøj pøj med projekt pb.

Anmeld

11. november 2012

Papillon

Faith skriver:

Tror det er en helt normal frygt. Man ved jo vitterligt ikke hvordan ens krop reagerer på en graviditet. Tror ikke du kan gøre så meget mere end det du allerede gør. Spis fornuftigt og dyrk motion.

Din krop vil helt sikkert ændre sig, men min erfaring siger mig at hvis man dyrker motion og spiser sundt, så kan man holde de negative tanker lidt på afstand. Selvom man er gravid kan man jo godt tænke over hvad man spiser, så længe man ikke sulter sig selv.

Pøj pøj med projekt pb.



Tak 

Ja, man må vel bare vel bare bruge fornuften og håbe, det er nok. Vil også fortsætte træningen, så længe det er muligt, det gør så psykisk godt

Anmeld

11. november 2012

mortilnoahogmelina

Jeg tror det er en helt normal tanke og følelse ..
Jeg fik en dreng i 2010 der tog jeg 16 Kg på det var jeg godt tilfreds med , og de røg efter min mening hurtigt af 1-2 måneder efter fødslen ..
Jeg har lige fået en pige d 31 oktober og tog desværre 24 kg på virkelig svært for mig. Det er mange kg , jeg havde tabt 7 sammen dag som jeg fødte har ikke været på vægten siden . Men jeg håber på de forsvinder inden længe altså inden for 1-2 måneder ..

Du kan ikke gøre så meget andet end at leve fornuftigt og dyrke så meget motion som muligt . ALle graviditeter er forskellige .. og alle kvinde kroppe reagere forskelligt fra graviditet til graviditet ..

Rigtig meget held og lykke med pb .

Anmeld

11. november 2012

SussieThyssen

Kitkat92 skriver:

Jeg er ikke selv gravid endnu, men har alligevel tænkt lidt på dette. Mine tanker drejer sig om, hvordan man håndterer, når vægten stiger?

Selv har jeg været overvægtig som barn, fandt dog viljen i teenageårene til at tabe mig, og ramte lige præcis undervægt (i forhold til BMI), da jeg fik stoppet mig selv. Har taget lidt på siden, også i kombination med styrketræning

Desværre har jeg en form for frygt for at tage på, og reagerer derfor stærkt på, hvis vægten stiger mere, end hvad der er acceptabelt i mit hoved. Jeg har indstillet mig på, at de 10-15 kg ekstra under graviditet som normalvægtig er nødvendige.

Jeg spiser nogenlunde sundt og for det meste i rigtige mængder, har dog en sød tand, der eeelsker chokolade Ellers forsøger jeg at være aktiv i hverdagen, ved f.eks. at gå hjem fra stationen frem for at hoppe på en bus, og så er jeg i fitness 2-4 gange om ugen.

Men hvad så når hormonerne træder i karakter, og måske overtager fornuftet? Hvordan er I blevet påvirket under graviditet? Hvor meget tog I på? Hvordan holder man bedst styr på det, uden det bliver for fanatisk?

Frygter simpelthen at tage for meget på - er det en helt forkert tanke eller er det helt normalt?

God søndag!
Julie 



Du skal passe på at du ikke gør det til et focusproblem, for så er du derhenne hvor det grænser til en bekymring, og dermed kan udvikle sig til en psykisk belastning.
det samme gælder, når du selv får børn, du må ikke gøre vægt til et focuspunkt i dine børns univers, men til en naturligdel af et sundt alsidigt liv.

Nogle tager bare en del mere på end man troede man ville når man venter sig, og så er det naturligvis godt at holde lidt focus på, at man spiser sundt og alsidigt og holder sig fra de usunde ting, men der skal også være plads til at synde

Personligt har jeg altid været en rund pige, men jeg har mine egne personlige retningslinjer for hvor meget jeg max må veje, og støder jeg ind i den mur, så er det en seriøs periode med skrump, men ellers, så går jeg ikke så meget op i det.
Men sjovt nok, så tabte jeg mig i mig selv, da jeg skulle have mine 3 unger.
Med de to første, vejede jeg 8 kg mindre end før jeg blev gravid, da jeg på 5. dagen hoppede på vægten, og med nr 3 var der smuttet 12 kg, så man kan ikke altid regne med det. Mine unger åd mig op indefra, men det skyldes så nok også at jeg spise sundere af lyst, end jeg nogensinde ellers har gjort i mit liv.
Jeg levede stort set af brød, frugt og grønt, samt lidt kød i ny og næ under mine graviditeter, og havde ikke lyst til andet.
Og så led jeg af aftenkvalme under alle graviditeter, så efter kl 17, var der bare ingen mad eller guf til mig om aftenen.

Men tag den med ro. 10-15 kg er en fin vægtøgning, men skulle du overskride lidt, så gør det ikke så meget, det må du så tage hånd om efter fødsel og amning.

Kærligst
Sussie

Anmeld

11. november 2012

Papillon

Mange tak for svaret Sussie Vil helt klart tage dine ord til mig om, at det ikke skal fylde for meget og have for meget fokus. Håber også det kommer naturligt, det med den lidt mere afslappede tilgang til vægten, så snart man ved, at der ligger en lille spire i én, der har brug for næringen. Så gør det nok heller ikke så meget, at mor buler lidt de forkerte steder, når hun står med sin lille guldklump i armene 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.