Min mor er ked af det hele tiden :(

Ved ikke lige hvor jeg skal ligge dette emne, så jeg prøver her...

Min søster fandt samme med denne dejlige og søde fyr (x), de har, indtil for 3 uger siden hvor de slog op, været sammen i 6 mdr.

x flyttede stort set ind ved min søster og mor samme dag som han fandt sammen med min søster og han var simpelthen sådan en dejlig dreng og vi kunne alle lide ham  Han var udadvendt, handy, hjælpsom og var altid sjov at være i nærheden af.

At han flyttede ind gjorde jo at min mor knyttede sig meget til ham, de kunne sagtens sidde og spise de 2 uden at min søster var til steder og alt sådan noget - så han var jo en stor del af familien og meget integreret i dagligdagen.

Ja nu valgte han så af forlade mig søster her for en 3 ugers tid siden pga af nogle familiære problemer - jeg forstår selvfølgelig ikke hans beslutning, i mit hoved må det da være nu at han har behov for nogen at støtte sig til, men nu har han truffet valget og er flyttet ud osv.

Min søster har det fint med det nu (nu er det self også 3 uger siden), hun kan endda snakke med ham som om de er venner da hun respektere at han har en svær periode.

MEN min mor er helt fra den. Hun græder hver dag  Har aldrig set min mor på denne måde, hun græder aldrig og hun er altid stærk.

Jeg er bange for at hvis hun bliver ved at så kommer hun helt ned i kulkælderen - hun skal ud med hendes frustrationer, men det er svært når hun altid skal være så stærk.

Har lidt overvejet at tvinge hende til at snakke med mig, hun vil gerne snakke virker det til, men hun bryder jo sammen og så kan jeg ikke få mig til at snakke videre om det. Måske jeg bare skal være der for hende og så snakker vi det hele ud, måske det hjælper? Jeg vil jo nok også græde, men det er da lige meget så længe min mor kunne komme af med noget af hendes "sorg".

Vi har for mange år siden været udsat for at vores far blev revet fra os - og tror heller ikke hun har arbejdet på det dengang, det blev bare skubbet væk. Sø tænker at hvis hun har både den gammel uarbejdet sorg og en ny, ja så tror jeg der går længe før hun kommer ovenpå 

Hvad tror i? Kan jeg hjælpe? Jeg får hende aldrig til at snakke med en professionel, men tror godt hun kunne læsse nogle af hendes følelser over på mig og jeg har jo ligesom været i processen sammen med hende og min søster..

Hilsen en bekymret datter ..

Nej hvor er det synd for din mor ...og dig fordi du bekymrer dig så meget Sorg kan være noget mærkeligt og uforståeligt noget, men det lyder til at du har en meget god forståelse for hvad din mors sorg bunder i. Man glemmer ofte at et brud ikke altid kun omhandler de to mennesker der var kærester, men sagtens kan ramme familien også. Jeg knyttede mig meget til en tidligere svigerfamilie (og omvendt) og jeg blev 6 måneder længere med kæresten fordi jeg ikke ku bære at skulle miste dem også.
Din mor blir nok, med denne nye sorg, konfronteret med den gamle ubearbejdede sorg og den skal hun have noget behandling for...men hun skal selv være klar til det. I mellemtiden må du være der for hende, anerkende hende og hjælpe med at sætte ord på følelserne.

Anonym skriver:

Ved ikke lige hvor jeg skal ligge dette emne, så jeg prøver her...

 

Min søster fandt samme med denne dejlige og søde fyr (x), de har, indtil for 3 uger siden hvor de slog op, været sammen i 6 mdr.

x flyttede stort set ind ved min søster og mor samme dag som han fandt sammen med min søster og han var simpelthen sådan en dejlig dreng og vi kunne alle lide ham  Han var udadvendt, handy, hjælpsom og var altid sjov at være i nærheden af.

At han flyttede ind gjorde jo at min mor knyttede sig meget til ham, de kunne sagtens sidde og spise de 2 uden at min søster var til steder og alt sådan noget - så han var jo en stor del af familien og meget integreret i dagligdagen.

 

Ja nu valgte han så af forlade mig søster her for en 3 ugers tid siden pga af nogle familiære problemer - jeg forstår selvfølgelig ikke hans beslutning, i mit hoved må det da være nu at han har behov for nogen at støtte sig til, men nu har han truffet valget og er flyttet ud osv.

Min søster har det fint med det nu (nu er det self også 3 uger siden), hun kan endda snakke med ham som om de er venner da hun respektere at han har en svær periode.

MEN min mor er helt fra den. Hun græder hver dag  Har aldrig set min mor på denne måde, hun græder aldrig og hun er altid stærk.

Jeg er bange for at hvis hun bliver ved at så kommer hun helt ned i kulkælderen - hun skal ud med hendes frustrationer, men det er svært når hun altid skal være så stærk.

Har lidt overvejet at tvinge hende til at snakke med mig, hun vil gerne snakke virker det til, men hun bryder jo sammen og så kan jeg ikke få mig til at snakke videre om det. Måske jeg bare skal være der for hende og så snakker vi det hele ud, måske det hjælper? Jeg vil jo nok også græde, men det er da lige meget så længe min mor kunne komme af med noget af hendes "sorg".

 

Vi har for mange år siden været udsat for at vores far blev revet fra os - og tror heller ikke hun har arbejdet på det dengang, det blev bare skubbet væk. Sø tænker at hvis hun har både den gammel uarbejdet sorg og en ny, ja så tror jeg der går længe før hun kommer ovenpå 

 

Hvad tror i? Kan jeg hjælpe? Jeg får hende aldrig til at snakke med en professionel, men tror godt hun kunne læsse nogle af hendes følelser over på mig og jeg har jo ligesom været i processen sammen med hende og min søster..

 

Hilsen en bekymret datter ..

Ja, det er nok en god ide. Det hjælper jo altid at få talt om tingene, så prøv at få talt ud med hende.
Og så må din mor lære, at det ikke kan nytte noget at knytte sig så stærkt til sine børns kærester, for der kan blive mange af dem indtil ens unger finder de rigtige.

Jeg har altid undret mig lidt over de forældre, der går og "dyrker" deres børns x'er, som om de var guder, og mere eller mindre bebrejder deres børn, at det ikke kunne holde. Det er jo nu engang ikke forældrenes kærester.

Men du har jo nok ret i, at brudet har restimuleret noget i hende fra jeres fars tid. Hun har jo nok nydt, at have en mand i hjemmet igen. Så i virkeligheden burde hun jo nok gå ud og finde sin egen kæreste, det er heller ikke sundt for en vital og stærk kvinde ikke at have en i sit liv, som man kan hygge sig med på mere end en måde.

Men ja, snak med hende og få hende til at lukke op for posen, men lov mig nu at gøre det under 4 øjne, så ikke det giver anledning til dårlig samvittighed hos din søster.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Ja, det er nok en god ide. Det hjælper jo altid at få talt om tingene, så prøv at få talt ud med hende.
Og så må din mor lære, at det ikke kan nytte noget at knytte sig så stærkt til sine børns kærester, for der kan blive mange af dem indtil ens unger finder de rigtige.

Jeg har altid undret mig lidt over de forældre, der går og "dyrker" deres børns x'er, som om de var guder, og mere eller mindre bebrejder deres børn, at det ikke kunne holde. Det er jo nu engang ikke forældrenes kærester.

Men du har jo nok ret i, at brudet har restimuleret noget i hende fra jeres fars tid. Hun har jo nok nydt, at have en mand i hjemmet igen. Så i virkeligheden burde hun jo nok gå ud og finde sin egen kæreste, det er heller ikke sundt for en vital og stærk kvinde ikke at have en i sit liv, som man kan hygge sig med på mere end en måde.

Men ja, snak med hende og få hende til at lukke op for posen, men lov mig nu at gøre det under 4 øjne, så ikke det giver anledning til dårlig samvittighed hos din søster.

Kærligst
Sussie

Jeg har altid undret mig lidt over de forældre, der går og "dyrker" deres børns x'er, som om de var guder, og mere eller mindre bebrejder deres børn, at det ikke kunne holde. Det er jo nu engang ikke forældrenes kærester.

Øh? ...

Er helt paf, kan slet ikke forholde mig til resten du skrev  Kan slet ikke se hvor henne det figurere i billedet jeg beskrev. Må man ikke længere holde af de mennesker der kommer ind i ens liv? Han har alligevel været der hver dag i 6 måneder og hjulpet til derhjemme - selvfølgelig bliver hun ked af det.

Og så tænkte jeg bare at grunden til at hun bliver SÅ ked af det er, at det måtte ligge længere tilbage da det slet ikke ligner hende.

dorthemus skriver:

Nej hvor er det synd for din mor ...og dig fordi du bekymrer dig så meget Sorg kan være noget mærkeligt og uforståeligt noget, men det lyder til at du har en meget god forståelse for hvad din mors sorg bunder i. Man glemmer ofte at et brud ikke altid kun omhandler de to mennesker der var kærester, men sagtens kan ramme familien også. Jeg knyttede mig meget til en tidligere svigerfamilie (og omvendt) og jeg blev 6 måneder længere med kæresten fordi jeg ikke ku bære at skulle miste dem også.
Din mor blir nok, med denne nye sorg, konfronteret med den gamle ubearbejdede sorg og den skal hun have noget behandling for...men hun skal selv være klar til det. I mellemtiden må du være der for hende, anerkende hende og hjælpe med at sætte ord på følelserne.

Uha jeg prøver også, men hver gang græder hun bare og så siger jeg jo selv stop. Jeg er ikke selv vant til at se min mor græde, hun er jo altid så glad og det er som om intet nogensinde går hende på, og nok også derfor jeg blev så bekymret.

Har sagt at hun skal ud med det, og hun siger også selv ja til det, så jeg ville gå ud fra at jeg sagtens kunne snakke med hende om det, men så er der jo hele den der med at tage fars død op samtidig med, da jeg er ret sikker på at det hele bunder ud i hans død.

Ellers syntes jeg i hvert fald ikke at det giver helt mening..

Men ja, vil prøve og snakke med hende så  Ville bare ikke gøre tingene værre, men samtidig er det bare bare så synd hvis hele det med x har udløst noget der skete for mange år siden..

Anonym skriver:

Uha jeg prøver også, men hver gang græder hun bare og så siger jeg jo selv stop. Jeg er ikke selv vant til at se min mor græde, hun er jo altid så glad og det er som om intet nogensinde går hende på, og nok også derfor jeg blev så bekymret.

Har sagt at hun skal ud med det, og hun siger også selv ja til det, så jeg ville gå ud fra at jeg sagtens kunne snakke med hende om det, men så er der jo hele den der med at tage fars død op samtidig med, da jeg er ret sikker på at det hele bunder ud i hans død.

Ellers syntes jeg i hvert fald ikke at det giver helt mening..

 

Men ja, vil prøve og snakke med hende så  Ville bare ikke gøre tingene værre, men samtidig er det bare bare så synd hvis hele det med x har udløst noget der skete for mange år siden..

dorthemus skriver:

At tale om tingene, også de svære, kan aldrig gøre det værre
Din mor er nødt til at forholde sig til din fars død for den har indflydelse på hvordan hun tackler den nuværende sorg..og fremover desværre.

Foreslå hende at tale med en psykolog..du kan evt. tage med de første par gange.

Hehe får hende aldrig til psykolog. Både mig og mor har samme mening, det virker ikke og det er dybt latterligt.

Vi prøvede det lige hurtigt efter fars død, og det der med at der sidder en og siger "ja, ja, fortæl" og så skriver på et stykke papir er bare åndssvagt at se på  vi følte os om projekter og ikke som en person der manglede en at snakke med.

Ja, men det er bare så mærkeligt. Hun har aldrig været sådan overfor andre x'er - både af mine og min søsters. Min søster flyttede sammen med hendes forrige x og var kærester med ham i 1,5 år osv - der var ingenting  Så jeg tror bare lige at han fik trykket på et eller andet..

Anonym skriver:

Jeg har altid undret mig lidt over de forældre, der går og "dyrker" deres børns x'er, som om de var guder, og mere eller mindre bebrejder deres børn, at det ikke kunne holde. Det er jo nu engang ikke forældrenes kærester.

Øh? ...

Er helt paf, kan slet ikke forholde mig til resten du skrev  Kan slet ikke se hvor henne det figurere i billedet jeg beskrev. Må man ikke længere holde af de mennesker der kommer ind i ens liv? Han har alligevel været der hver dag i 6 måneder og hjulpet til derhjemme - selvfølgelig bliver hun ked af det.

Og så tænkte jeg bare at grunden til at hun bliver SÅ ked af det er, at det måtte ligge længere tilbage da det slet ikke ligner hende.

Hmm..skrev det nok bare anderledes end det skulle lyde...egentligt var det bare en bi-tanke...så undskyld, var bestemt ikke sagt for at såre dig, blot en tanke omkring, at din mor måske har knyttet sig lidt for meget til din søsters kæreste, i stedet for at holde en lille distance i sit hjerte.
Og nej bestemt ikke ment som at man ikke må holde af børnenes kærester, men at man måske skal prøve at huske, at det kan gå i stykker, hvis de er meget unge...ved ikke om du kan følge mig?

Men ellers, så kan jeg jo kun læse det du skriver med de øjne jeg nu engang har, så egentligt så har jeg nok bare læst tingene på en anden måde end du har ment, og det er jeg ked af.

Og igen, ja..jeg tror også at der er ting, der er blevet restimuleret hos din mor, ganske som du skriver og som jeg skrev.
Så håber jeg er tilgivet

Og jeg mener stadig, at det er en god ide, at du får en god snak med din mor...hvis du kan og hun vil

SussieThyssen skriver:

Hmm..skrev det nok bare anderledes end det skulle lyde...egentligt var det bare en bi-tanke...så undskyld, var bestemt ikke sagt for at såre dig, blot en tanke omkring, at din mor måske har knyttet sig lidt for meget til din søsters kæreste, i stedet for at holde en lille distance i sit hjerte.
Og nej bestemt ikke ment som at man ikke må holde af børnenes kærester, men at man måske skal prøve at huske, at det kan gå i stykker, hvis de er meget unge...ved ikke om du kan følge mig?

Men ellers, så kan jeg jo kun læse det du skriver med de øjne jeg nu engang har, så egentligt så har jeg nok bare læst tingene på en anden måde end du har ment, og det er jeg ked af.

Og igen, ja..jeg tror også at der er ting, der er blevet restimuleret hos din mor, ganske som du skriver og som jeg skrev.
Så håber jeg er tilgivet

Og jeg mener stadig, at det er en god ide, at du får en god snak med din mor...hvis du kan og hun vil

Det bare hele den der gude-tilbedelse jeg var helt paf over  Kunne slet ikke forstå hvor det kom fra - men slet ikke noget jeg er sur over 

De havde jo ikke et forhold som sådan, min mor og x. Min søster og x var aldrig i stuen eller noget, de sad altid på søsters værelse og kom kun ud og spise faktisk. Men han var jo sød og hjælpsom, han var altid glad og sjov osv.

Ja det er måske også derfor det er et mærkeligt emne, og nok også derfor jeg tror det er noget andet end a x gik sin vej.

Men vil da i hvert fald prøve og tage en ordentligt snak med hende så, og så håber jeg at hun kommer ud med det hele 

Anonym skriver:

Det bare hele den der gude-tilbedelse jeg var helt paf over  Kunne slet ikke forstå hvor det kom fra - men slet ikke noget jeg er sur over 

De havde jo ikke et forhold som sådan, min mor og x. Min søster og x var aldrig i stuen eller noget, de sad altid på søsters værelse og kom kun ud og spise faktisk. Men han var jo sød og hjælpsom, han var altid glad og sjov osv.

 

Ja det er måske også derfor det er et mærkeligt emne, og nok også derfor jeg tror det er noget andet end a x gik sin vej.

 

Men vil da i hvert fald prøve og tage en ordentligt snak med hende så, og så håber jeg at hun kommer ud med det hele 

Hun kan jo også et eller andet sted føle sig ensom, for selvom hun har jer, så kan hun jo godt savne andet og mere, og det er måske også det, der ligger og gnaver...hvem ved.

Men held og lykke med det hele...jeg synes hun er heldig, at have sådan en dejlig og omsorgsfuld datter som dig